Om årebetændelse
For supplerende information henvises til artiklerne: blodårer, hævede ben
Følgende produkter anbefales mod årebetændelse:
Hvad er årebetændelse?
Årebetændelse opstår, når en blodprop forårsager hævelser i en eller flere blodårer – typisk i benene.
I sjældne tilfælde kan årebetændelse ramme armene eller halsen.
Årebetændelse kaldes i øvrigt også thromboflebitis eller bare flebitis.
Der findes 2 overordnede typer årebetændelse:
- Overfladisk årebetændelse (tæt på huden, ikke livstruende)
- Dyb årebetændelse (dybt inde i en muskel, kan være livstruende)
En blodprop i en dyb vene (blodåre) øger risikoen for mere alvorlige helbredsmæssige problemer som f.eks. en løsrevet, vandrende blodbrop (embolus, embolisme) der kan medføre lungeemboli.
Årebetændelse kan opstå pga. længerevarende inaktivitet, som hvis man f.eks. sidder stille i lange perioder (f.eks. flyture, bilkørsel eller sengeleje efter en operation).
Man kan anvende selvhjælpsmetoder og hjemmepleje til at lindre smerter og mindske risikoen for blodpropper.
Herudover findes der flere forskellige behandlingsmuligheder, som f.eks. medicinsk behandling eller operation for årebetændelse.
På billedet til højre ses en illustration af blodårerne i benet – årebetændelse skyldes blodpropper i disse blodårer
Symptomer
Symptomerne på årebetændelse kan være:
- Varme, ømhed og smerte i det ramte område
- Rødme og hævelser
Når en blodåre tæt på huden er ramt af årebetændelse, kan man nogle gange se en rød, følsom og hård streng eller linie lige under hudens overflade (den ramte blodåre).
Når en dyb blodåre i benet er ramt, kan benet hæve, blive meget følsomt og smertefuld, hvilket er mest tydeligt, når man står op eller går. Man kan også have feber.
Mange mennesker, der har årebetændelse, oplever dog ingen symptomer overhovedet.
Hvornår bør man opsøge læge?
Kontakt din læge hvis du har en rød, hævet eller følsom blodåre – især hvis du er i farezonen for årebetændelse (som hvis du f.eks. har været inaktiv i lang tid, eller hvis der er en tendens til årebetændelse i familien).
Hvis hævelsen af blodåren og smerterne er alvorlige eller forekommer sammen med høj feber eller stakåndethed, bør du tage på skadestuen/hospitalet eller ringe til lægevagten. De her nævnte symptomer kan være tegn på årebetændelse, hvilket øger risikoen for en vandrende blodprop og dermed lungeemboli.
Årsager
Årsagen til årebetændelse er en blodprop. Blodpropper kan skyldes mange forskellige faktorer – især faktorer der gør, at blodet ikke cirkulerer (omløber) ordentligt. En blodprop, der forårsager årebetændelse, kan muligvis skyldes:
- Skade på en blodåre
- En nedarvet (genetisk betinget) tilstand, der giver tendens til blodpropper
Blodpropper kan forekomme af mange årsager. Den største bekymring for de fleste mennesker er, at blodpropper kan opstå pga. længevarende stillesidden – selvom stillesidden kan fremme udviklingen af en blodprop, der fører til årebetændelse, er dette dog sjældent tilfældet.
Ved at tage nogle enkle forholdsregler (i inaktive og stillesiddende situationer), som f.eks. periodisk at strække benene eller rejse sig op og gå rundt, kan man mindske risikoen for at udvikle årebetændelse.
Behandling af årebetændelse
Hvis årebetændelse forekommer i en overfladisk blodåre, kan lægen anbefale:
- Hjemmepleje (der kan inkludere påførsel af varme på det smertefulde område)
- At hæve (løfte) det ramte ben
- Smertestillende håndkøbsmedicin
Årebetændelse kræver almindeligvis ikke hospitalsindlæggelse og forbedres typisk i løbet af en uge eller to.
Lægen kan også anbefale disse behandlingsmuligheder for årebetændelse, inklusiv for dyb årebetændelse:
- Medicin: Hvis man har dyb årebetændelse, vil injektion af blodfortyndende (antikoagulerende) medicin forhindre og forebygge, at blodproperne forstørres. Herefter vil man typisk medicineres med Warfarin i adskillige måneder.
- Støttestrømper: Disse hjælper til at forebygge hævelser, og mindsker sandsynligheden for komplikationer ved dyb årebetændelse. Lægen kan endda skrive recept på specielle støttestrømper. Klik her for at købe støttestrømper
- Filter: I nogle tilfælde – især hvis man ikke kan tage blodfortyndende medicin – kan et specielt filter indføres i en blodåre kaldet vena cava. Dette gøres for at forhindre blodpropper fra benene i at finde vej til lungerne. Filteret bliver normalt siddende permanent. Denne procedure kræver ikke et længere hospitalsophold.
- Varicose vein stripping (fra engelsk): Lægen kan kirurgisk fjerne varikøse vener, der forårsager smerte eller tilbagevendende årebetændelse ved denne procedure. Proceduren foretages typisk ambulant og involverer fjernelse af en lang blodåre vha. mange mindre snit. Normalt vil man være i stand til at vende tilbage til de almindelige, daglige aktiviteter i løbet af 2 uger eller mindre. Fjernelse af blodåren påvirker ikke cirkulationen i benet, idet dybereliggende blodårer i benet varetager forøgede mænger blod. Proceduren foretages også ofte af kosmetiske årsager.
- Fjernelse af blodprop eller bypass: Nogle gange er operation nødvendig for at fjerne en blodprop, der blokerer en vene i patientens bækken eller abdomen (bughule). For at behandle en blodåre der vedvarende er blokeret, kan lægen anbefale en operation, hvor man “bypasser” (fra eng. en vej uden om) blodåren. Herudover kan angioplastik (en procedure uden operation) anvendes for at åbne blodåren. Når dette er gjort, indføres et lille rør for at holde blodåren åben.
Forebyg blodpropper
Da blodpropper fører til årebetændelse kan man altså forebygge årebetændelse ved at forebygge mod blodpropper. Ift. risikoen for blodpropper er der nogle ting man kan gøre noget ved, og noget man ikke kan forebygge mod. Eksempelvis alder. Man er i højere risici for at få blodpropper hvis man:
- Ryger. Dette er den allerstørste risici og et rygestop er dermed det bedste man kan gøre for at forebygge blodpropper
- Fysisk inaktiv. Bare en halv times bevægelse om dagen gør en stor forskel.
- Spiser usundt. Tænk på de følgende råd: spis varieret med frugt og grønt, spis fibre og spis probiotisk.
Følgende produkter anbefales mod årebetændelse:
- Årebetændelse forekommer som følge af hævelser i én eller flere blodårer i forbindelse med længerevarende stillesiddende positioner (f.eks. flyrejser) samt blodpropper. Årebetændelse rammer typisk benene.
- Typiske symptomer er varme og ømhed i det ramte område samt rødme og hævelser.
- I de fleste tilfælde kan årebetændelse afhjælpes med simpel hjemmepleje samt forebyggende foranstaltninger.