Dovent øje

 

 

 Et dovent øje udvikles i den tidlige barndom – det er også derfor, det bedst kan behandles i denne periode af livet

 

(Klik på billedet for større version)

 

Der henvises til artiklen skeløjethed og skelen for supplerende information.

 

 

 

Hvad er et dovent øje?

 

Et dovent øje er en synsnedsættelse, der typisk kun rammer det ene øje og skyldes manglende udvikling eller træning af synet i den tidlige barndom.

 

Nervebanerne mellem øjnene og hjernen udvikles fra fødslen og indtil 7 års alderen – og disse har afgørende betydning for vores syn. Manglende udvikling eller stimulans af disse nervebaner i den tidlige barndom, er således årsagen til dovne øjne.

 

Et dovent øje kaldes på fagsprog amblyopi og forekommer almindeligvis kun i det ene øje – men begge øjne kan rammes. Dovne øjne er den primære årsag til nedsat eller forringet syn hos børn. Ubehandlet kan synstab- og forstyrrelser variere fra milde til alvorlige.

 

 

Symptomer på dovent øje

 

I mange tilfælde kan det være svært at opdage symptomerne på et dovent øje, fordi de kan være ubetydelige eller mindre synlige. Netop derfor – og fordi behandlingen bør starte i den tidlige barndom – er det vigtigt, at børn bliver testet og undersøgt af fagfolk, mens de er små.

 

Symptomerne på et dovent øje inkluderer:

 

• Et øje, der bevæger sig indad eller udad
• Unormale øjenbevægelser
• Øjne, der ikke synes at arbejde sammen
• Motorik eller koordinationsevne virker hæmmet
• Ringe dybdeopfattelse og afstandsbedømmelse
• Orienteringsbesvær

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Hos skolesundhedsplejersken i folkeskolen er det obligatorisk at kontrollere danske børns syn vha. flere synsprøver (ved lovpligtig helbredsundersøgelse). I denne forbindelse vil man ofte opdage synsproblemer som f.eks. et dovent øje.

 

Ellers gælder det, at man bør være særlig opmærksom på dovne øjne, hvis man ved, at der i familien er tendens til synsproblemer som f.eks.:

 

• Dovne øjne
• Strabismus inklusive:
  • Skeløjethed
  • Vindøjethed
• Andre øjendefekter

 

Selvom nyfødte børns øjne ikke er koordinerede, vil de typisk allerede efter nogle uger lære at bevæge øjnene synkront. Herefter bør man være opmærksom på barnets øjne; man bør opsøge læge hvis man lægger mærke til, at:

 

• Barnets øje “vandrer” (det ene øje bevæger sig indad/udad i forhold til andet)
• Barnets øjenbevægelser er diffuse eller unormale
• Barnets koordination eller motorik virker ringe
• Barnet har orienteringsbesvær

 

Hvis lægen mistænker, at barnet kan have en øjendefekt, henvises man til en specialist (en oftalmolog).

 

 

Årsager til dovent øje

 

Årsagen til at et dovent øje udvikles er, at nerveforbindelsen mellem det dovne øje og hjernen ikke stimuleres tilstrækkeligt. Dette resulterer i, at signalerne fra det ene øje permanent undertrykkes – dvs. hjernen favoriserer det øje over det andet.

 

De underliggende årsager til at et dovent øje udvikles, kan være flere – nogle af de mest almindelige årsager er:

 

• Strabismus: Denne tilstand – som inkluderer både skeløjethed (skelen) og vindøjethed – er den mest almindelige årsag til et dovent øje. Strabismus skyldes en ubalance i de muskler, der er ansvarlige for at bevæge øjet. Denne ubalance kan resultere i, at øjnene drejer indad eller udad. Hvis det dovne øje skyldes skeløjethed (hvor øjet drejer indad), kan dette resultere i dobbeltsyn, som hjernen afhjælper ved at hæmme synet på det indaddrejede øje – dette resulterer i, at det indaddrejede øje, bliver det dovne øje.

 

• Styrkeforskel: Hvis der er stor forskel i styrken i de to øjne, kan dette være den underliggende årsag til dovne øjne.

 

• Anatomiske abnormaliteter i øjet: Nogle gange kan et dovent øje være et resultat af en abnormalitet – som f.eks. en unormal nethinde eller grå stær. I andre tilfælde kan en unormal udformning af øjet eller forskelle i øjnenes størrelser bidrage til dovent øje.

 

• Deprivation: Fysiske blokeringer i øjets billeddannelse kan være den underliggende årsag til et dovent øjne. Eksempler herpå kan være hængende øjenlåg (ptose) og medfødt grå stær.

 

• Svulster: I nogle tilfælde kan et dovent eller vandrende øje være det første symptom på en svulst i øjet.

 

 

Riskofaktorer og komplikationer

 

Følgende faktorer kan øge risikoen for, at et barn udvikler et dovent øje:

 

• Arvelighed: Dovne øjne har en tendens til at ligge til familier – dvs. genetik er en væsentlig faktor.

 

• Præmatur fødsel: Børn der er født for tidligt har en øget risiko for at udvikle et dovent øje.

 

• Udviklingshæmning: Udviklingshæmmede børn har en større risiko for at udvikle dovne øjne i forhold til andre børn.

 

Komplikationerne af et dovent øje inkluderer sløret eller nedsat syn samt evt. permanent synstab – dette gælder især, hvis det dovne øje ikke behandles.

 

 

Diagnosticering

 

Diagnosticering af et dovent øje foregår ved en synsprøve samt en grundig undersøgelse af øjnene. Lægen eller øjenlægen kigger efter føjgende:

 

• Tegn på vandrende øjne
• Synsforskelle på de to øjne
• Dårligt syn i begge øjne

 

 

Behandling af dovne øjne

 

Behandlingen skal ideelt starte allerede i den tidlige barndom, mens de komplekse forbindelser mellem øjnene og hjernen skabes. Det er imidlertid ikke altid muligt at diagnosticere og behandle et dovent øje i barndommen.

 

Tidligere troede man, at behandling efter barndommen var umulig, men i dag ved man, at gode resultater kan nås selv i voksenlivet. Ser man tegn på et dovent øje som forældre, er det dog tilrådeligt, at gå til en læge med det samme. En tidlig behandling kan betyde, at barnet ikke skal kæmpe med kommentarer eller evt. lavt selvværd i ungdomsårene, hvilket naturligvis kan spille ind på den psykiske trivsel.

 

Behandling af børn og voksne foregår basalt set på samme måde, men der er stor forskel på, hvor hurtigt resultaterne kan ses (det går væsentligt hurtigere hos børn).

 

Hvilken behandling der anvendes, afhænger af graden af synsforstyrrelse.

 

Behandlingsmulighederne for et dovent øje kan inkludere følgende:

 

• Briller
• Kontaktlinser
• Øjenplastre
• Øjendråber
• Øjenoperation

 

 

Træning

 

Hos småbørn behandler man det dovne øje vha. tegninger, animationer osv., hvilket styrker synet i det dovne øje. Dette foretages i kombination med visuel træning, hvor barnet lærer at bruge øjnene koordineret – så de følges ad.

 

Hos voksne bærer behandlingen mere præg af af fokusering og træning af dybdeopfattelsen samt afstandsbedømmelse.

Hvis du ønsker at læse om operationsmuligheder, henvises der til nedenstående artikel om øjenkirurgi.