LASIK operation

 

 

Her ses såkaldt “subkonjunktival blødning” (blødning under bindehinden), hvilket er en hyppig – men mindre alvorlig – komplikation efter øjenkirurgi

(Klik på billedet for større version)

 

OBS: denne artikel omhandler udelukkende om LASIK øjenkirurgi – for information om andre typer øjenkirurgi henvises til artiklen: øjenoperation

 

 

 

Hvad er LASIK?

 

LASIK er en type øjenlaseroperation, der korrigerer synsfejl og dermed mindsker eller fjerner behovet for briller eller kontaktlinser. LASIK står for laser-assisted in situ keratomileusis og er den mest almindelige form for refraktiv øjenkirurgi (kirurgi der har til formål at afhjælpe synsfejl, hvilket sker ved, at man ændrer hornhindens udformning).

 

Målet med LASIK øjenkirurgi er, at få et mere klart og skarpt syn. Alle former for øjenkirurgi udføres i øvrigt af øjenkirurger, hvilket er det samme som øjenlæger eller oftalmologer.

 

Den umiddelbare fordel ved denne type øjenkirurgi er, at man slipper for at gå med briller og kontaktlinser samt de gener, der er forbundne hermed. Desuden kræver nogle jobtyper – som f.eks. politibetjent eller pilot – at man ikke bærer briller/kontaktlinser og kan derfor nødvendiggøre øjenkirurgi.

 

Selvom laseroperationer er blevet en mere og mere sikker teknologi, er det som med andre operationer også med laseroperationer sådan at der kan være risici forbundet med en operation. Derfor bør man sætte sig godt ind i fordele og ulemper inden man får en LASIK operation. Samtidig kan det være en god idé, at bruge tid på at undersøge hvilke klinikker man har tillid til inden man får foretaget en operation. Dette øger chancen for det bedst mulige resultat.

 

 

Hvad bruges LASIK til?

 

LASIK anvendes til at korrigere følgende:

 

• Nærsynethed (myopi): En synsfejl hvor synet er uklart på afstand – dvs. ting der befinder sig langt væk fra den nærsynede fremstår uklare eller slørede. Nærsynethed rammer omkring hver 3. dansker. Selve operationen foregår ved, at man vha. laser ændrer hornhindens udformning, hvilket tager ca. 15 minutter pr. øje. Forud for operationen bedøves øjet med øjendråber.

 

 

• Langsynethed (hyperopi/hypermetropi): Ved langsynethed er synet uklart, når man ser ting tæt på øjnene. Langsynethed forekommer hyppigere end både nærsynethed og bygningsfejl i den danske befolkning. Operationen foregår stort set på samme måde som ved nærsynethed.

 

 

• Bygningsfejl (astigmatisme): En bygningsfejl er en uregelmæssighed i hornhindens krumning. Det klassiske eksempel der anvendes til at illustrere bygningsfejl, er en bold: En rund bold er lig et perfekt syn. En bold der trykkes en smule flad – og dermed bliver oval – er lig en bygningsfejl. Operationen foregår stort set på samme måde som ved nærsynethed og langsynethed.

 

 

• Alderssyn/gammelmandssyn (presbyopi): Som navnet antyder starter denne øjenlidelse senere i livet; typisk omkring 40 års alderen og forværres gradvist til omkring 60 års alderen. Alderssyn indebærer at nærsynet forringes – dvs. man får sværere ved at læse bogstaver tæt på som i f.eks. bøger, aviser osv. Alderssyn kan – ligesom nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl – behandles vha. LASIK, selvom dette normalt ikke anbefales.

 

 

Risici og komplikationer

 

Øjenkirurgi indebærer risiko for midlertidige såvel som permanente komplikationer – inklusive:

 

• Tørre øjne (den hyppigste komplikation ved øjenkirurgi)
• Subkonjunktival blødning (blødning under bindehinden)
• En lang rekonvalescens (helingsperiode)
• Smerter og ubehag i øjet eller området omkring
• Overkorrektion (hvis for meget væv fjernes)
• Underkorrektion (hvis for lidt væv fjernes)
• Tilbagefald (nærsynethed kan vende tilbage efter øjenkirurgien)
• Ardannelse
• Bygningsfejl (kan opstå hvis vævet i øjet ikke fjernes korrekt)
• Problemer med flappen i øjet (kan medføre infektion, hævelse og overdreven tåreproduktion)
• Problemer med flappen og epitel (epitelcellerne kan vokse ind under flappen i øjet under helingen)

 

Øjenkirurgi kan desuden medføre forskellige synsforstyrrelser – inklusive:

 

• Øget følsomhed overfor lys
• Mindre skarpt syn i svagt lys/halvmørke
• Sløret eller uklart syn
• Dobbeltsyn
• Lysringe eller –pletter

 

Herudover findes der forskellige helbredsmæssige tilstande, der kan øge risikoen for komplikationer ved øjenkirurgi. Disse inkluderer:

 

• Autoimmune sygdomme (som f.eks. leddegigt)
• Et svækket immunforsvar (som ved f.eks. HIV eller patienter under kræftbehandling)
• Diabetes
• At have kronisk tørre øjne (inden øjenkirurgien)
• Graviditet
• Ustabilt syn
• Keratoconus (en sygdom i hornhinden)

 

 

Hvem er gode kandidater til øjenkirurgi?

 

Det er ikke alle mennesker, der egner sig lige godt til øjenkirurgi. Almindeligvis skal følgende kriterier indfries, før man kan erklæres egnet til øjenkirurgi:

 

• Man skal være mellem 18 og 60 år
• Man må ikke have diabetes (selvom der kan være undtagelser)
• Man må ikke være gravid
• Man skal have haft stabilt syn i mindst 2 år
• Man må ikke have for tynde hornhinder
• Man må ikke have øjensygdomme

 

Inden alle operationer foretager man altid en forundersøgelse af patientens øjne, hvor man bl.a. kontrollerer hornhindernes tykkelse. Graden af patientens synsfejl er desuden en faktor, der kræver vurdering forud for øjenkirurgien.