Knæoperation

For supplerende information henvises til artiklen: knæsmerter

 

Følgende produkter kan bruges til at lindre knæsmerter:

 

Du kan se flere produkter mod knæsmerter her

 

Knæskader er en af de mest almindelig skader, der rammer både sportsfolk og lægmænd. Da knæet er helt essentielt for vores mobilitet, kan det være en irriterende forstyrrelse, både af hverdagen og for ens muligheder for at dyrke motion. Denne artikel gennemgår forskellige typer af operationer, som kan hjælpe med at få en igang igen efter en knæskade.

 

Knæoperationer med eksisterende væv

 

Knæartroskopi er en kikkertoperation i knæ, som tager udgangspunkt i en plastisk knæoperation uden anvendelse af fremmedmateriale. Desværre forstås artroskopi ofte fejlagtigt som plastik i bred forstand, inkl. fremmedmateriale.

 

Formålet med knæartroskopi er at rekonstruere og stabilisere knæleddet ved at reparere, genskabe og fjerne beskadiget brusk, knoglemasse, sener og ledbånd i knæet. Hele knæoperationen foregår under bedøvelse.

 

Kikkerten (artroskopet) er ca. 5 mm i diameter og føres ind i knæleddet gennem et meget lille snit på ca. en halv cm fra knæets forside. Herefter skylles væske ind i leddet med henblik på at udspile knæleddet for tydeligt at se strukturerne inde i leddet såsom menisker, slimhinder, bruskflader og korsbånd og derved undersøge knæleddet for vævsskader. Knæoperationen overvåges på en skærm (monitor), så hele operationsholdet kan følge med.

 

Artroskopi er betydeligt mindre traumatisk for musklerne, ledbånedene og væv end den traditionelle åbne knæoperation, hvor knæet åbnes med lange snit (artrotomi).

 

Fordelene ved artroskopi er mindre snit, hurtigere heling og mindre ardannelse. Et sådant kirurgisk indgreb udføres ofte ambulant, og patienten er i stand til at tage hjem  på selve operationsdagen.

 

Bruskskader: mikrofraktur og brusktransplantation

 

Hvor et artroskop anvendes i mange forskellige typer af knæoperationer, er rekonvalescensen (helingsperioden) og resultatet af indgrebet forbundet med, hvilken typer skade og artroskopisk knæoperation, der udføres. F.eks. tager en rekonstruktion af ledbånd ved et artroskopisk indgreb længere tid at hele og helingsperioden end ved en artroskopisk fjernelse af såkaldte ”mus i knæet”, som er uønskede stykker brusk eller knogle, som er blevet slået løst og flyder rundt i knæets ledvæske, hvor det er kommet i klemme. Denne type bruskskader opstår typisk i form af vrid eller slag på knæet.

 

Bruskskader behandles artroskopisk, hvor små huller laves gennem knoglen i bunden af det beskadigede brusk med henblik på at tilføre knoglemarvsceller, der kan stimuleres til at udvikle sig til bruskproducerende celler. Denne form for knæoperation kaldes i øvrigt mikrofraktur.

 

Såfremt mikrofraktur ikke er tilstrækkeligt til at forbedre knæskaden væsentligt, kan en brusktransplantation komme på tale, hvor bruskceller fjernes og opdyrkes for senere at blive transplanteret ind i knæet en måneds kultivering i et laboratorium.

 

Meniskskader

 

Menisken spiller en central rolle i at skåne brusken i knæet. Ligesom et slag eller et vrid på knæet kan forårsage bruskskader, kan en et sådant uheld også udløse en meniskskade. Smerterne opstår oftest på inder- eller ydersiden af den bageste del af knæet ved typisk overstækning af knæleddet.

Ved knæartroskopi trimmes meniskskaden for at undgå, at noget kommer i klemme.

 

Læs mere om meniskskader her

 

Irriteret slimhindefold

 

Ca. halvdelen af den danske befolkning har på indersiden af den forreste del af knæet en slimhindefold (plica synovialis), som er en rest fra fosterstadiet. Hvis denne slimhindefold overbelastes den hæve i en sådan grad, at den kommer i klemme mellem lårbenet og knæskallen.

 

Såfremt fysioterapi og medicinsk behandling ikke afhjælper smerterne, kan slimhindefolden fjernes ved en artroskopisk knæoperation.

 

Ledbåndsskader (løs knæskal)

 

Hvis dit knæskal er gået af led, er det indvendige knæskalsledbånd revet over. En sådan løs knæskal – også kaldet ledskred af knæskal – kræver således et nyt ledbånd, da det ikke har har nogen effekt at sammensy det overrevne ledbånd.

 

Mange knæoperationer af løse knæskaller tager udgangspunkt i en rekonstruktion af det indvendige knæskalsledbånd, hvor patientens hasemuskelsener erstatter det overrevne indvendige knæskalsledbånd. En sådan knæoperation kaldes en MPFL rekonstruktion, som er forkortelsen for Medial Patella Femoral Ligament, som er den internationale betegnelse for det indvendige knæskalsledbånd, som skal rekonstureres.

 

 

Knæoperationer og knæproteser

 

Alloplastik er en behandlingsform, som oftest bruges til knæoperationer. Denne form for knæoperation tilstræber at såvel bevægelighed som stabilitet ved at erstatte beskadiget væv i knæleddet med specielt konstuerede komponenter af metal og plastikmateriale.

 

Den hyppigst anvendte knæoperation baseret på alloplastik er behandling af udtalt slidgigt i knæ.

 

Desuden kan fredskreden leddegigt, osteonekrose-lignende lidelser i knæet såsom Osgood-Schlatters sygdohos voksne – smerterne går normalt væk af sig selv hos teenagere, når voksealderen er slut – samt uhelelige skader som følge af fysiske traumer kræve en alloplastisk knæoperation.

Ligesom “slatter knæ” er Osteochondritis Dissecans (OCD) er en anden tilstand, der fortrinsvist rammer teenagere i voksealderen. Knæsmerterne skyldes vækst i knæskallen.

 

Hvert år får ca. et par tusinde danskere udskiftet deres knæ med et kunstigt knæled – også kaldet total knæalloplastik (TKP)

 

Et ”nyt knæ” kræver, at knæleddet tilpasses knæprotesen ved at afsave bruskstykker af såvel lårbens- som skinnebensknoglen samt bagside af knæskaden efter nøje afmålte skabeloner, som faststøbes til protesen med en speciel knoglecement.

 

Knæet genoptrænes ved fysioterapi.

 

Knæoperation ved overbelastningsskader

 

Langt de fleste typer af overbelastningsskader såsom springerknæ, løberknæ og smerter ved gåsefoden (pes anserinus syndrom) kræver kun i meget sjældne tilfælde operation.

 

Hvis du har udtalt slidgigt i knæet, er en kikkertoperation nytteløs. Glidgigt er en af de få belastningsskader, som kan kræve en total alloplastisk knæoperation – ja, faktisk er slidgigt den hyppigste årsag til indsættelse af en knæprotese.

 

Slidgigt

 

Slidgigt er den knæskade, som hyppigst kræver et kunstigt knæ. Denne form for knæoperation er nødvendig, fordi bruskende, der sørger sikrer leddet en glidende bevægelse, er mere eller mindre slidt bort, hvilket nedsætter leddets bevægelighed og ofte fører til ledskred. Ofte er leddegigt eller en fysisk belastning pga. overvægt eller et slag eller vrid på knæet årsag til slidgigt.

 

Læs om slidgigt i knæet her

 

 

Følgende produkter kan bruges til at lindre knæsmerter:

 

Du kan se flere produkter mod knæsmerter her