Ledsmerter er et af de primære symptomer på gigt
(Klik på billedet for større version)
Om symptomer på gigt
For supplerende information henvises til artiklen: ledsmerter
Følgende produkter anbefales mod gigtsmerter:
Du kan se flere produkter mod gigtsmerter her
Generelt om symptomer på gigt
Gigt er klassificeret som en reumatisk sygdom – dvs. en lidelse i bevægelsesapparatet såsom led, sener og brusk. De mest udbredte symptomer på gigt involverer leddene.
Derfor vil de fleste former for gigt vise følgende symptomer forbundet med inflammation:
- Smerter i forskellige led
- Nedsat bevægelsesevne
- Stivhed
- Hævelse
- Rødme
Det er kendetegnende, at symptomerne gradvist forværres med tiden.
Inflammation
De to hovedtyper af gigt – slidgigt og leddegigt – beskader leddene på hver sin måde:
- Slidgigt: Slitage beskadiger ledbrusken, hvilket resulterer i, at knoglerne støder direkte imod hinanden og derved forvolder smerte og begrænser bevægelsesevnen. Denne slitage kan udvikler sig over en årrække eller kan fremskyndes af en ledskade eller infektion.Se evt. artiklen: slidgigt
- Leddegigt: Kroppens immunsystem angriber leddene og inflammerer synovialmembranen, hvilket forårsager symptomerne; hævelse, rødme og ledsmerter. Leddegigt kan gradvist ødelægge ledbrusken og knoglen inde i leddet. I modsætning til slidgigt er leddegigt således en autoimmun sygdom, idet kroppens immunsystem fungerer uhensigtsmæssigt ved at angribe sundt væv.
Inflammation er det største fysiske problem ved de alvorligste former for gigt. En inflammation er normalt en reaktion på en skade eller en infektion af mikroorganismer såsom bakterier og vira, hvilket udgør en naturlig del af kroppens immunforsvar.
Desværre forløber det ikke altid på denne måde ved en række former for gigt såsom kronisk leddegigt. I stedet bliver inflammationen en del af problemet – ikke en løsning af problemet. Hermed beskadiges sundt væv i kroppen, hvilket forværrer inflamationen og påfører større skade.
Inflammationen kan ændre knoglerne og andet væv i leddene, hvorved formen nogle gange ændres og påfører ledsmerter ved bevægelse af leddet.
Andre symptomer på gigt
Mange former for gigt kan pga. deres reumatiske natur også medføre symptomer, som rammer forskellige væv og organer i kroppen, som ikke direkte involverer led. Derfor kan symptomerne hos nogle gigtpatienter optræde som feber, hævede lymfekirtler, vægttab, træthed og endda lunge-, hjerte- og nyresvigt.
Andre typer af gigt kan eksempelvis forårsages af:
- Urinsyre-krystaller
- Infektioner
- Underliggende sygdomme såsom psoriasis og lupus
Mennesker i alle aldre kan udvikle gigt – også børn.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales mod gigtsmerter:
Relaterede artiker: gigt i fingrene, slidgigt i nakken, slidgigt i knæ, slidgigt i hoften, slidgigt i skulderen, psoriasisgigt
Kilder og relevante eksterne links
- De fleste former for gigt medfører følgende symptomer: nedsat bevægelsesevne, ledsmerter, stivhed, hævelse og rødme.
- Som udgangspunkt kan leddene beskades pga. slitage eller en defekt i kroppens immunforsvar.
- I denne artikel kan du se hvilke symptomer, der kendetegner de forskellige gigtsygdomme.