Det eneste tidspunkt man kan blive gravid på, er omkring ægløsningen
Hvornår kan man blive gravid?
Der henvises til artiklen hvornår kan man tage en graviditetstest? for supplerende information.
Vi anbefaler følgende ægløsningstests og graviditetstests, fordi de virker og er forholdsvist billige:
Du kan se flere anbefalede graviditetstests her
Hvornår kan jeg blive gravid?
Der findes en del myter og misforståelser omkring hvornår kvinder kan blive gravide. I seksualundervisningen i folkeskolen lærer man typisk, at kvinder kan blive gravide når som helst i deres menstruelle cyklus – det er en myte.
For at blive gravid skal man have samleje umiddelbart før ægløsningen – dvs. 2-5 dage før. Det betyder dog ikke, at man kan benytte denne viden som sin eneste præventionsform – der kan være undtagelser.
Spørgsmålet er så; hvordan man finder sin ægløsning? Læs videre for at finde svaret.
Cyklus, ægløsning og graviditet
En anden sejlivet graviditetsmyte er myten om, at ægløsningen altid falder den 14. dag i kvindens menstruationscyklus.
Menstruationscyklus
Inden vi afliver 14-dags myten og kommer nærmere ind op ægløsning, er det vigtigt at gøre klart, hvad der menes med en menstruationscyklus (eller blot cyklus): Kvindens menstruationscyklus starter den dag i måneden, hvor det første menstruationsblod viser sig – dvs. den første dag med menstruationsblødning er den første dag i menstruationscyklussen.
- Den gennemsnitlige menstruationscyklus er 28 dage
- Hos voksne kvinder kan den være mellem 21-35 dage
- Hos teenagere kan den være 21-45 dage
Ægløsning
Vi anbefaler denne graviditetstest og disse ægløsningstests
Ægløsningen er den dag hvor kvindens æg udstødes fra æggestokken. Under ægløsningen er der et meget højt niveau af visse hormoner i kvindekroppen, hvilket bl.a. kan bruges til at identificere ægløsningen vha. de ægløsningstests man kan købe på apoteket. Dagene op til ægløsningen er de dage, hvor man har størst sandsynlighed for at blive gravid.
Det er et faktum, at ægløsningen kan forekomme på den 10. såvel som den 20. dag (og på alle dage her i mellem) i cyklussen. I disse tilfælde er tale om en “normal” ægløsning. Hvis kvinden har uregelmæssig menstruation, kan ægløsningen endda falde tidligere eller senere end 10. og 20. dag.
Det er derfor ganske enkelt helt forkert at tro, at ægløsningen altid skulle falde på den 14. dag i menstruationscyklussen.
Herudover skal man være opmærksom på, at følgende faktorer kan påvirke ægløsning og/eller menstruation:
- Alder
- Overgangsalder
- Hormoner
- Ernæring
- Medicin, alkohol og andre substanser
- Sygdomme og helbredsmæssige tilstande
Find ud af hvornår du kan blive gravid
Der findes 3 metoder til at identificere ægløsningen – og dermed hvornår der er størst sandsynlighed for, at man kan blive gravid:
1. Ægløsningstest
En ægløsningstest måler kroppens nivau af luteinserende hormon (også kaldet LH), som stiger 2-3 dage inden ægløsningen. Ægløsningstesten afslører altså hvornår ægløsningen finder sted og giver dermed en indikation om, hvilke dage man bør have samleje (typisk 2-5 dage før ægløsningen). En ægløsningstest er sandsynligvis den bedste – eller i hvert fald nemmeste – metode til at finde ud af, hvornår du kan blive gravid.
Fordele
- Er god til at forudsige ægløsning
- Er simpel og nem at gå til
- Sandsynligheden for fejl er lille
Ulemper
- Koster penge. Dette vil for mange dog være et mindre problem, hvis man ønsker at blive gravid.
- Kræver at du kender længden af din cyklus
- Egner sig ikke til kvinder med PCO, endometriose eller andre fertilitetsproblemer
2. Fertilt udflåd (cervikal-sekret)
Flere undersøgelser peger på, at det fertile udflåd er bedre end de traditionelle ægløsningstests til at indikere, hvornår man er mest fertil (og dermed har størst sandsynlighed for at blive gravid). Teorien bag udflåd i forhold til graviditet er følgende:
- På 8.-10. dag i menstruationscyklussen får de fleste kvinder kvinden en del mere udflåd end ellers
- Denne udflåd har en mere hvid/gennemsigtig farve og en mere elastisk konsistens
- Udflåden indikerer fertilitet og hjælper faktisk sædcellerne på vej til ægget
- Man bør derfor have samleje i de dage, hvor denne udflåd viser sig
OBS: hvis ikke man oplever denne type udflåd, har man sandsynligvis ikke ægløsning.
TIP: Vandtesten; Hvis man har haft samleje kan sæd i skeden i nogle tilfælde snyde, idet det i konsistens og farve minder om fertilt udflåd. For at være sikker på, at der er tale om fertil udflåd (og ikke sæd), kan du prøve at putte udflåden i et glas vand: hvis det klumper sig sammen, er det udflåd – hvis det opløses, er det sæd.
Fordele
- Koster intet
- Man ved, at man er ved at få ægløsning, hvis man får det fertile udflåd
Ulemper
- Udflåd kan snyde; der findes mange forskellige former for udflåd, der kan opstå af mange forskellige årsager – læs mere herom i artiklen udflåd
- Sæd kan forveksles med fertilt udflåd
3. Kropstemperatur
Måling af kropstemperaturen kan både anvendes til at finde ægløsningen samt at give (gynækologen) en bedre forståelse af individets menstruationscyklus. Målingen foregår ved, at man hver dag – som det første når man vågner – måler sin kropstemperatur. De dage hvor kropstemperaturen er højest, er dagene umiddelbart EFTER ægløsningen. Måling af kropstemperaturen egner sig derfor bedst til at finde ud af, hvornår ens ægløsning finder sted (og om den overhovedet finder sted). Målingen er ikke ligeså velegnet til at forudsige ægløsningen som en ægløsningstest, hvilket jo ellers er det optimale, hvis man vil finde ud af, hvornår man kan blive gravid.
Fordele
- Forbedrer kvindens forståelse for cyklus og ægløsning
- Billig – kræver kun et termometer og en kalender
Ulemper
- Målingen egner sig ikke særligt godt til at forudsige tidspunktet for ægløsning
- Risikoen for fejl er stor fordi:
- Man skal måle en temperaturstigning på blot 0,2 C°
- Man skal måle på samme tidspunkt hver morgen
- Man må ikke have været fysisk aktiv inden måling
Myter og fakta om hvornår man kan blive gravid
Myter
- Man kan blive gravid under menstruationen
- Man kan blive gravid på alle dage i cyklussen
- Ægløsningen falder den 14. dag
Fakta
- Man kan ikke blive gravid under menstruationen. Det skyldes, at kroppen, mens man menstruerer, frigør de ubefrugtede æg.
- Man kan kun blive gravid omkring ægløsningen
- Ægløsningen falder typisk mellem dag 10 og 20 i cyklussen
- Din livsstil har betydning for hvor let det er at blive gravid. Rygning og mere end 14 genstande ugentligt er med til at nedsætte sandsynligheden for at blive gravid. På samme måde anbefales en sund levevis med fokus på bevægelse og sund kost.
Anbefalede produkter
Vi anbefaler følgende ægløsningstests og graviditetstests, fordi de virker og er forholdsvist billige:
Du kan se flere anbefalede graviditetstests her
- Man kan ikke blive gravid når som helst. Befrugtningen kan kun ske under ægløsningen - dvs. ca. 14 dage inde i kvindens menstruationscyklus.
- Selvom den gennemsnitlige menstruationscyklus er 28 dage, har mange kvinder en væsentlig kortere eller længere cyklus. Derfor anbefales det, at man bruger en ægløsningstest til at finde ægløsningen.
- Der er størst chance for at blive gravid, hvis man har samleje i dagene op til ægløsningen.