Her ses en portion hokkaidosuppe – i en helt simpel version
Hokkaidosuppe
For supplerende information henvises til artiklen: hokkaido græskar
Hokkaidosuppe er velsmagende, billigt og sundt! Hokkaidosuppe referer til græskartypen hokkaido, som er blevet det måske mest populære spisegræskar i Danmark. De fleste vegetariske supper er lavet på rodfrugter, løgplanter eller tomater – hokkaidosuppe er et rigtig godt alternativ, der oven i købet er nemt at lave. Læs med for at se et bud på hvordan du laver en god hokkaidosuppe:
Ingrediensliste – hokkaidosuppe:
- 1 Hokkaido græskar
- 2 løg
- 4 hvidløgsfed
- Ingefær (ca. samme mængde som hvidløget)
- Karry
- En halv knoldselleri eller 4 stængler bladselleri
- 6 skrællede tomater (skold dem med kogt vand og skræl dem)
- 3 gulerødder
- 1 liter grøntsagsbouillon
- Pynt: Creme fraiche eller croutoner og persille eller purløg. Med lidt øvelse kan man ligeledes bruge kernerne fra et hokkaido-græskar som topping. Dette gøres bedst ved at riste eller bage dem, gerne med olie og stegt eller bagt i lang tid.
- Tilbehør: Brød
Fremgangsmåde:
- Vask hokkaido græskarret og del det i 2 dele (det skal ikke skrælles)
- Fjern kernerne (de kan spises rå, ristede eller ovnbagte i f.eks. salat)
- Skær hokkaido græskarret i mindre tern
- Skræl og vask de øvrige grøntsager og skær også dem i tern
- Varm (steg ikke) løgene til de bliver klare i farven
- Tilsæt hvidløg og karry og lad det simre med i et par minutter
- Tilsæt de øvrige grøntsager og ingredienser
- Lad det hele småkoge i 30 minutter
- Blend hokkaidosuppen
Servér evt. med en klat creme fraiche i eller med croutoner. Pynt med persille eller purløg. Brød kan serveres som tilbehør til hokkaidosuppen.
OBS: denne opskrift er kun en basisopskrift på hokkaidosuppe. Forslag til variation kan være:
- Hokkaidosuppe med bacon (steg 200 gram bacon i tern – inden løgene)
- Hokkaidosuppe med soltørrede tomater (tilsæt 1 glas lige efter med karryen)
- Hokkaidosuppe med kartofler (udskift gulerødder med kartofler – kog dem i kortere tid)
Hokkaidosuppe kan desuden kombineres med et utal af krydderier som f.eks.:
- Timian
- Basilikum
- Salvie
- Spidskommen
- Oregano
- Hokkaido græskar har en passende næringsmæssig sammensætning til menneskets behov.
- Se vores opskrift på en yderst velsmagende hokkaidosuppe, som er sund, billig og nem at tilberede.
- Velbekomme!