På billedet ses podagra på storetåen – podagra er et symptom på urinsyregigt
Symptomer på urinsyregigt
For supplerende information om urinsyregigt henvises til artiklen: behandling af urinsyregigt
Liste over symptomer på urinsyregigt
Mennesker med et højt urinsyre-niveau i blodet udvikler og aflejrer efter nogle år urinkrystaller i leddene og det omkringliggende væv – dette er årsagen til urinsyregigt. Symptomerne er ofte akutte og indebærer normalt udtalte smerter.
Følgende kan være symptomer på urinsyregigt :
- Varme, smerte, hævelse og ekstrem ømhed i et led – normalt i storetåen. Dette symptom kaldes podagra
- Kraftige ledsmerter, som opstår om natten
- Pludselig (akut) urinsyregigt-anfald, som varer nogle timer om natten og herefter gravist dæmpes over de næste få dage
- Efterhånden som urinsyregigt-anfaldet aftager, kan huden omkring det ramte led skalle af og klø
- Rødme og blå mærker omkring det podagra-ramte led, som kan virke inficeret
- Feber
- Begrænset bevægelsesevne i det ramte led
- Symptomerne kan opstå efter sygdom eller operation
- Nogle mennesker oplever ikke mange akutte urinsyregigt-anfald, men udvikler snarere en kronisk urinsyregigt. Kronisk urinsyregigt hos ældre mennesker kan være mindre smertefuldt og forveksles ofte med andre former for gigt
- Urinsyregigt manifesterer sig ofte som knuder (tophi) på hænder, albuer eller ører.
- I nogle tilfælde optræder ingen af de klassiske symptomer på et urinsyregigt-anfald.
Hvor på kroppen opstår symptomerne på urinsyregigt?
I langt de fleste tilfælde opleves urinsyregigt i storetåen. De aflejrede urinsyrekrystaller sætter sig i storetåens grundled, som forbinder storetåen med foden. Dette symptom på urinsyregigt kaldes podagra.
Dog kan urinsyregigt også ramme andre led på kroppen. Hvis urinsyregigt opstår i mellemfodsled, fodled eller knæled, er der tale om gonagra. Symptomet på urinsyregigt i skulderleddet kaldes omagra.
Urinkrystallerne kan vise sig udvendigt i leddene eller på ydersiden af ørerne som gigtknuder i form af små gullige eller hvide buler.
Urinsyre udskilles af nyrerne og kommer ud med urinen. I sjældne tilfælde kan urinkrystallerne aflejres i nyrerne, hvilket er den alvorligste komplikation forbundet med urinsyregigt.
Ophobning af urinkrystaller i nyrerne kan føre til nyresten og i meget sjældne tilfælde nedsat nyrefunktion, såfremt behandling ikke udføres i tide.
Hvis man kæmper med enten urinsyre eller nyresten er det ekstra vigtigt at sørge for at drikke godt med vand. Mindst 2 liter fordelt ud over dagen, og mere de dage man sveder, eksempelvis under en varm dag eller hvis man dyrker motion.
- Mennesker med et højt niveau af urinsyre i blodet risikerer at udvikle urinkrystaller, der aflejres i leddene og det omkringliggende væv - en tilstand kaldet 'urinsyregigt'.
- Typiske symptomer på urinsyregigt er pludselige voldsomme anfald af ledsmerter samt stivhed, hævelse og rødme.
- Urinsyregigt kan ramme alle led. Dog forekommer urinsyregigt som regel i storetåens grundled - en tilstand der også kaldes "podagra".