Urinsyregigt – behandling

 

 

Medicinsk behandling af urinsyregigt handler om at mindske symptomerne og kontrollere mængden af urinsyre i kroppen

 

Denne artikel tager udgangspunkt i medicinsk behandling af urinsyregigt.

 

For information om kost-relateret behandling af urinsyregigt henvises til artiklen: urinsyregigt og kost

 

 

Diagnosticering af urinsyregigt

 

Urinsyregigt kan diagnosticeres vha. følgende undersøglser:

 

• Ledpunktur: Din læge kan anvende en kanyle til at opsuge noget af væsken i et led. Når ledvæsken undersøges under et mikroskop, er forekomsten af urinkrystaller et tegn på urinsyregigt.

 

• Blodprøve: Din læge kan desuden anbefale at få foretaget en blodprøve for at måle niveauet af urinsyre i blodet . Dog er blodprøver nogle gange misvisende. Nogle mennesker kan have en høj forekomst af urinsyre i blodet uden nogensinde at opleve urinsyregigt, mens andre har symptomer på urinsyregigt, selvom de har et normalt niveau af urinsyre i blodet.

 

 

Medicinsk behandling af urinsyregigt

 

Medicinering udgør normalt en væsentlig del af behandlingen af uringigt. Tidligere var behandling af urinsyregigt ofte forbundet med sund kost, men medicin har i det store hele erstattet behovet for at kontrollere, hvad du spiser.

 

Typen af medicin afhænger af din helbredsmæssige tilstand og egne præferencer.

 

Medicin ordineres med følgende formål:

 

• Behandle akutte urinsyregigt-anfald og forebygge fremtidige tilfælde
• Reducere risikoen for komplikationer såsom aflejring af urinkrystaller, som kan fremprovokere dannelsen af små gullig-hvide knuder under huden (også kaldet tophi)

 

Medicinsk behandling af akutte urinsyregigt-anfald

 

• Non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAIDs): NSAIDs kan ofte kontrollere  inflammation og smerte hos mennesker med urinsyregigt. Din læge kan vælge at ordinere en højere dosis for at stoppe et akut anfald, efterfulgt af lavere daglige doser for at forebygge fremtidige anfald. Tager man smertestillende i en længere periode er det dog noget man bør lade ens læge om at diagnosticere. Nogle kan komme i risiko for andre sygdomme eller maveproblemer ved at tage NSAIDs i en længere periode.

 

 

• Colchicin: Hvis du ikke er i stand til at tage NSAIDs, kan din læge anbefale colchicin, som er en form for smertestillende medicin, der effektivt reducerer smerter forbundet med leddegigt. Dog kan bivirkninger såsom kvalme, opkast og diarre forekomme. Når et akut anfald af urinsyregigt er under kontrol, kan din læge vælge at ordinere en lav daglig dosis af colchicin med henblik på at forebygge fremtidige anfald.

 

• Kortikosteroider: Kortikosteroid medicin såsom prednisolonkan ofte kontrollere inflammation og smerte forbundet med urinsyregigt. Kortikosteroider kan indtages i pilleform eller ved indsprøjtning i det ramte led.Generelt er kortikosteroider kun forbeholdt mennesker, som hverken kan tage NSAIDs eller colchicin. Bivirkninger ved brug af kortikosteroider – også kaldet binyrebarkhormoner – kan være svækkelse af knogler, dårlig sårheling og forhøjet risiko for infektioner. For at minimere risikoen for alvorlige bivirkninger vil din læge normalt ordinere den lavest mulige dosis for at kontrollere dine symptomer. 

  For yderligere information om bivirkninger forbundet med binyrebarkhomon henvises til artiklen: Bivirkningerne af binyrebarkhormon

 

Medicin mod komplikationer ved urinsyregigt-anfald

 

• Medicin, som hæmmer produktionen af urinsyre: Xanthin oxidase hæmmere såsom allupurinol begrænser mængden af kroppens produktion af urinsyre. Dette kan reducere mængden af urinsyre i blodet og herved mindske risikoen for urinsyregigt. Bivirkningerne ved allopurinol er bl. a. udslæt, lav blodprocent og nedsat leverfunktion.

 

• Medicin, som fremmer udskillelsen af urinsyre: Probenecid øger nyrernes evne til at udskille urinsyre fra kroppen. Dette kan mindske urinsyre-niveauet i blodet, men samtidig øges niveauet af urinsyre i urinen, hvilket kan medfører bivirkninger såsom udslæt, mavesmerter og nyresten.