Mortons neurom rammer typisk 3. og 4. tå
Om Mortons neurom
For supplerende information henvises til artiklen: nedsunken forfod
Hvad er Mortons neurom?
Mortons neurom er en smertefuld lidelse, der rammer fodballen – typisk området omkring de midterste tæer.
Mortons neurom kaldes på engelsk Morton's neuroma og plantar neroma på latin.
Mortons neurom indebærer knudedannelse på vævet omkring en af de nerver, der løber ud i tæerne.
Ordet neurom betegner normalt en svulst af nervevæv – hvilket egentlig ikke er tilfældet ved Mortons neurom; her er “knuden” nærmere dannelsen af fibrøst væv. Der er således lidt uenighed om korrektheden af lidelsens navn i fagkredse.
I nogle tilfælde medfører Mortons neurom en skarp, brændende smerte i fodballen. Tæerne kan også være følelsesløse eller have stikkende fornemmelser.
Mortons neurom kan forekomme som en reaktion på:
- Irritation
- Skader
- Tryk
Den typiske udløsende årsag til Mortons neurom er, at man skifter fodtøj. Herudover mener man, at følgende kan være årsager til Mortons neurom:
- belastning af forfoden
- ubalance i fodens muskulatur
Mortons neurom forekommer i øvrigt ca. 9 gange så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Her kan man gisne om, at eks. mange kvinders brug af høje hæle kan spille en rolle.
Den fysiologiske reaktion, der leder til Mortons neurom som følge af brug af fodtøj, er dog endnu uvis.
Symptomer på Mortons neurom
Der er almindeligvis ingen synlige symptomer på Mortons neurom (som f.eks. rødme, en knude eller knyst, hævelse el.lign.) – i stedet optræder følgende symptomer typisk:
- En følelse af at man står på en knold, kugle eller bule
- Smerter, der forekommer lejlighedsvist i fodballen
- En brændende smerte i fodballen, der kan stråle ud i tæerne
- Kilden eller følelsesløshed i tæerne
Diagnose og behandling
Mortons neurom kan diagnosticeres på følgende måder:
- Røntgenundersøgelse
- Ultralydsscanning
- MR-scanning
Behandling af Mortons neurom afhænger i høj grad af patientens symptomer – og alvorligheden af disse.
Der findes i dag 5 forskellige behandlingsmuligheder for Mortons neurom:
- Ortopædiske støttemidler: f.eks. skoindlæg eller støttemidler til fodens hvælving
- Injektioner: indsprøjtning af kortikosteroider (binyrebarkhormon)
- Gigtmeidicin: receptpligtig gigtmedicin kan midlertidigt dæmpe symptomerne på Mortons neurom
- Operationsmulighed nr. 1: ved at skære i omkringliggende væv eller ledbånd, kan man i nogle tilfælde fjerne trykket fra den nerve der forårsager Mortons neurom
- Operationsmulighed nr. 2: fjernelse af selve nerven der forårsager Mortons neurom.
Hjemmepleje af Mortons neurom
Man kan vha. hjemmepleje lindre eller mindske en del af de symptomer, der kan være forbundet med Mortons neurom:
- Tag smertestillende (antiinflammatorisk) medicin som ibuprofen (dog ikke i en længere periode uden først at konsultere en læge)
- Skift skotøj – undgå f.eks. høje hæle og smalle sko. Brug ligeledes altid velegnede sko til sport.
- Nedkøling af området der er ramt af Mortons neurom – evt. med en smule massage
Forebyggelse af Mortons neurom
Selvom man ikke kender den præcise årsag til Mortons neurom, ved man, at følgende forholdsregler kan tages for at undgå neuromet:
- Undlad at gå med høje hæle
- Træn foden vha. fodgymnastik og andre små, styrkende øvelser
- Gå med fodtøj der har en behagelig pasform
- Brug fodtøj der har en blød sål (generelt – under behandling anbefales nogle gange stive såler)
- Undgå sportsgrene med høj impakt på fødderne (som f.eks. løb). Har man ikke symptomer på Mortons neurom, kan man dog nøjes med at tænke i at bruge passende fodtøj, samt ikke at overanstrenge kroppen.
- Undgå sportsgrene der involverer stramt fodtøj (klatring, ballet og ski)
Du har desuden større risiko for at udvikle Mortons neurom, hvis du i forvejen har deformiteter på fødderne såsom:
Kilder og relevante eksterne links
- Mortons neurom er en smertefuld fodlidelse på fodballen i området omkring de midterste tæer - typisk 3. og 4. tå.
- Typiske symptomer er sporadiske brændende smerter i fodballen, der kan stråle ud i tæerne, snurren eller følelseshed i tæerne samt en følelse af at stå på en knold eller bule.
- Behandling af Mortons neurom afhænger af symptomerne. Behandlingen kan omfatte ortopædiske støttemidler, gigtmedicin og operation.