I Danmark er abortgrænsen 12. graviditetsuge. I Sverige og England er den hhv. 18 og 24 uger – på billedet ses et foster i 12. uge
Om muligheden for abort efter 12. uge
For supplerende information henvises til artiklen: abortgrænse
Supplerende information om abort fås i denne bog:
Generel information om abort efter 12. uge
Abortgrænsen i Danmark er 12 uger – dvs. udgangen af den 12. graviditetsuge. Dog er der en stigende tendens til, at flere og flere gravide kvinder får dispensation til at få abort efter 12. uge.
Alene de seneste 10 år er antallet af gravide, der har fået lov til at få abort efter 12. uge, næsen fordoblet.
En væsentlig årsag til den voldsomme stigning i antallet af dispensationer til abort efter 12. uge, er den forbedrede teknologiske udvikling inden for lægevidenskaben, hvor scanningsundersøgelser som f.eks. nakkefoldsscanninger kan diagnosticere fosterskader frem til graviditetens 24. uge.
Dette har i Danmark skabt heftig debat om, hvorvidt abortgræsen bør rykkes. F.eks. er Sveriges abortgrænse sat op til 18 uger, mens den er helt oppe på 24 uger i England.
Dette har også betydet, at mange danske kvinder vælger at få abort efter 12. uge i udlandet, hvis Abortankenævnet afviser deres anke mod et afslag fra deres regions abortråd.
I det nedenstående kan du læse om, hvordan man søger abort efter 12. uge samt om hvordan indgrebet udføres.
Hvem kan få abort efter 12. uge?
Som udgangspunkt får man tilladelse til abort efter 12. uge i alvorlige tilfælde. Dispensation til abort efter graviditetens 12. uge gives normalt i følgende situationer:
- Hvis det ufødte barn er blevet diagnosticeret med en betydelig fysisk eller psykisk lidelse
- Hvis graviditeten udsætter kvinden for helbredsmæssig fare
- Hvis kvinden er blevet gravid som følge af en seksuel forbrydelse
- Hvis kvinden ikke findes mentalt klar til at forsørge barnet
Hvordan ansøger man om abort efter 12. uge?
Ansøgning om abort efter 12 ugers graviditet indebærer følgende procedure:
-
- Lægekonsultation: Efter konsultationen, henviser din læge dig til en graviditetsscanning på hospitalet.
- Scanning: Denne scanning har til formål at fastslå, hvor fremskreden din graviditet er. Såfremt graviditeten ikke har overskredet 24. graviditetsuge, sender hospitalet ansøgningen om abort til din regions abortråd.
- Samtaler med de sociale myndigheder: Du taler om din situation med en socialrådgiver. I nogle tilfælder indkaldes du til samtale med en psykiater.
- Den endelige afgørelse: Normalt får du svar på din ansøgning om abort efter 12. uge efter få dage. Afgørelsen træffes af din regions abortråd.
Hvis du får afslag
Du kan øjeblikkeligt anke afslaget fra din regions abortråd ved at kontakte:
Abortankenævnet
Sundhedsstyrelsen
Island Brygge 67
Telefon: 72 22 75 71
E-post: eft@sst.dk
Anken behandles inden for et par dage. Hvis din regions abortråds kendelse stadfæstes, er det ikke muligt for dig at få udført en abort efter 12. uge i det danske sundhedssystem.
Hvis du får tilladelse
Hvis du får tilladelse fra din regions abortråd eller medhold i anken til abort efter 12. uge, udføres indgrebet hurtigst muligt på hospitalet.
Selve aborten
En abort efter 12. uge udføres som en fødsel, da fosteret er blevet så stort, at det ikke kan suges ud.
Aborten foregår næsten som en fødsel, som forceres med ve-udløsende stikpiller i skeden, hvorved fosteret udstødes.
I modsætning til en medicinsk abort involverer en abort efter 12. uger normalt udskrabning af graviditetesvæv i livmoderen, hvilket foregår under fuld narkose.
Efter en abort, både en regelmæssig eller en sen abort, kan man opleve tankemylder. Det er derfor en god idé at have pårørerende i nærheden på dagen hvor aborten gives, og i tiden efter have nogen man kan vende ens tanker og bekymringer med.
Selvom man har taget en klar og sikker beslutning, kan man stadig opleve at blive ramt af tvivl i dagene eller ugerne efter. Derfor kan man også overveje om man har brug for terapi i kølvandet på en abort.
Supplerende information om abort fås i denne bog:
Relaterede artikler: abort, kirurgisk abort, ufrivillig abort symptomer
Kilder og relevante eksterne links
- Abortgrænsen i Danmark er 12. graviditetsuge - dvs. efter 12 ugers graviditet kan du som udgangspunkt ikke få abort.
- I særlige tilfælde kan du dog få dispensation til at få udført aborten på et senere tidspunkt i graviditeten.
- Se hvilke kriterier der gælder for, at kunne få dispensation til abort efter 12. uge. Læs desuden også om hvordan du ansøger om dispensation.