Blødning ved samleje kan være tegn på celleforandringer på livmoderhalsen
Om blødning ved samleje
For supplerende information om blødning ved samleje henvises til artiklen: blødning fra skeden
Generelt om blødning ved samleje
Generelt er blødning ved samleje unormalt. Hos mange kvinder kan blod ses efter det første samleje. Det er de senere år blevet bredt anerkendt, at der ikke findes en jomfruhinde, der kan springes. I stedet snakker man nu om en kønskrans. Når man laver den distinktion er det fordi det for mange har været problematisk, at der eksisterer en idé om at man ikke er jomfru, hvis man ikke bløder ved første samleje. Man bløder ikke nødvendigvis ved første samleje.
Blødning ved samleje ses i form af blødning fra skeden ved- eller efter vaginal sex, når du ikke har menstruation.
Vaginal blødning ved samleje stammer normalt fra livmoderhalsen – især før overgangsalderen. Hvis cellerne på livmoderhalsen er inflammerede eller på anden måde unormale, kan vaginalt samleje forårsage tilstrækkelig gnidning til at få dem til at bløde.
Læs evt. om celleforandringer på livmoderhalsen her
Blødning ved samleje er aldrig normalt, men i de fleste tilfælde er der tale om ufarlige celleforandringer på livmoderhalsen, som kan behandles – kun i sjældne tilfælde skyldes vaginal blødning kræft.
Hvis du oplever blødning fra skeden ved- eller efter samleje, er det vigtigt, at du opsøger læge for at fastslå årsagen.
Årsager til blødning ved samleje
En af de mest almindelige årsager til blødning fra skeden ved samleje er vaginitis, som er en samlebetegnelse for forskellige infektioner i skeden.
Vaginitis kan forårsages af en bakteriel infektion (bakteriel vaginose) eller af gærsvampen candida albicans (candidiasis). I begge tilfælde vil du ud over blødning fra skeden opleve andre symptomer såsom kløe i skeden og ildelugtende udflåd fra skeden, som har en unormal farve og/eller konsistens.
Blødning ved samleje kan også være tegn på en kønssygdom såsom klamydia eller gonoré.
Selvom blødning ved samleje kan være det første tegn på livmoderhalskræft, er det mere sandsynligt, at blødningen fra skeden skyldes en anden tilstand eller lidelse.
Nogle gange kan årsagen ikke fastslås, men det er stadig meget vigtigt at blive undersøgt for at udelukke kræft og andre alvorlige sygdomme.
Mulige årsager til vaginal blødning ved samleje kan være:
- Livmoderhalskræft
- Celleforandringer på livmoderhalsen (kan være et forstadie til kræft)
- Tørhed i skeden (især udbredt efter overgangsalderen)
- Betændelse i skeden (vaginitis)
- Polypper på livmoderhalsen
- Svamp i skeden – især candida
- Kønssygdomme såsom klamydia eller gonoré.
- Muskelknuder på livmoderen (fibromer)
- Skedekræft
- Betændelse i livmoderhalsen (cervicitis)
- Livmoderkræft
- Voldsom sex
- Blod i sæden
- Hormonbehandling eller orale præventionsmidler såsom p-piller og minipiller
- Betændelse i æggelederne (salpingitis)
Hvornår bør man opsøge læge?
Hvis du har regelmæssig blødning fra skeden ved samleje, er det vigtigt at fastslå årsagen til blødningen. Selv hvis blødningen har en mindre betydningsfuld årsag – såsom tørhed i skeden – kan årsagen til blødningen muligvis behandles. Få en tid hos lægen.
- Blødning ved samleje er generelt usædvanligt. Ofte skyldes blødningen cellerforandringer på livmoderhalsen i forbindelse med overgangsalder, eller at jomfruhinden sprænger under første samleje.
- Andre årsager kan være sygdomme eller tilstande - f.eks. kønssygdomme, vaginitis og (i værste fald) livmoderhalskræft.
- I denne artikel findes en oversigt over sygdomme og tilstande, som kan forårsage vaginal blødning ved samleje.