Stofmisbrug

 

 

Et stofmisbrug kan være svært at komme ud af – men der er altid håb

 

 

Du kan desuden se en oversigt over anbefalede narkotikatests her

 

 

 

Forskellige typer stofmisbrug

 

Afhængighed er en meget kompleks lidelse, der kan knytte sig til mange forskellige uvaner. Mekanismen bag afhængighed er altid den samme – dvs. stofmisbrugere, alkoholikere, rygere, ludomaner og sukkerafhængige alle udvikler deres misbrug på baggrund af de samme vanemæssige mønstre.

 

Forskellige substanser, der misbruges

 

Nedenfor findes en liste over de mest almindelige substanser, der i dag misbruges:

 

• Alkohol
• Amfetamin
• Anabolske steroider
• Koffein
• Cannabis (inkl. pot og hash)
• Kokain
• Ecstasy
• Hallucinogener (LSD, svampe m.fl.)
• Inhalationsmidler (lim, lightergas, ammoniak, blegemiddel m.fl.)
• Nikotin
• Opiater (f. eks. morfin, opium, heroin)
• Phencyclidine (også kaldet PCP)
• Bedøvende eller hypnotiske stoffer samt angstdæmpende medicin

 

 

At forstå stofmisbrug

 

Stofmisbrugere og andre misbrugere føler en overvældende trang til substansen, der misbruges, på trods af, at det har negative konsekvenser for deres fysik, psyke, sociale liv og økonomiske situation.

 

Det betyder at man i de sekunder eller minutter, hvor man beslutter at misbruge substansen – på trods af at man måske i timevis eller dagevis har tænkt at man vil stoppe sit usunde forbrug ikke er i stand til at træffe en rationel beslutning. Det er i stedet ens ekstreme drive efter nydelsen, der har overtaget beslutningerne. Blandt andet derfor skal mange mennesker fysisk væk fra det miljø, hvor de har været vant til at indtage substansen – eksempelvis på en afvænningsklinik – for at være i stand til at stoppe misbruget.

 

For mennesker, der ikke er misbrugere – eller aldrig har prøvet at være afhængige af en substans – kan stofmisbrugernes selvdestruktive adfærd være svær at forstå. Hvorfor dog fortsætte et stofmisbrug, når det så åbenlyst er til skade? Hvorfor er det så svært at stoppe?

 

Svaret ligger i stofmisbrugerens hjerne. Gentagende stofmisbrug skader og forandrer hjernen, hvilket resulterer i, at hjernens funktioner ændres. Disse forandringer påvirker stofmisbrugernes evne til at:

 

• Tænke klart
• Kontrollere sine følelser
• Have en god dømmekraft
• Kontrollere sin adfærd
• Motivere sig selv
• Føle sig normal uden stoffer

 

Herudover påvirker stofmisbruget hjernens:

 

• Hukommelse – læs evt. artiklen: hukommelsestab
• Indlæringsevne

 

Det er desuden de samme ændringer i hjernen, der er med til at udløse den uimodståelige trang til stoffer.

 

 

Typiske psykologiske effekter af et stofmisbrug

 

Selvom de psykologiske effekter af et stofmisbrug kan variere meget afhængig af:

 

• Stofmisbrugerens økonomiske situation
• Stofmisbrugerens menneskelige relationer
• Stoffet, der misbruges

 

har stofmisbrug i praktisk talt alle tilfælde negative konsekvenser for misbrugerens psyke.

 

De kortsigtede effekter kan være alt fra euforisk lykke til dyb depression. De langsigtede effekter har imidlertid næsten altid præg af depression og fører ofte til selvmordstanker.

 

 

Symptomer på stofmisbrug

 

Selvom forskellige substanser har forskellige effekter på kroppen, er symptomerne på stofmisbrug altid de samme.

 

Grundliggende kan man sige, at jo mere stoffer begynder at kontrollere en persons liv, jo større er sandsynligheden for at vedkommende er gået fra at være stofbruger til stofmisbruger.

 

Almindelige symptomer på stofmisbrug

 

• Din præstation i skolen eller på jobbet forringes
• Du nægter at indse eller acceptere dit stofmisbrug
• Venner, bekendte og pårørende kan mærke, at du har ændret dig
• Du tager stoffer under farlige eller uhensigtsmæssige omstændigheder
• Din personlighed, dine vaner og dine rutiner ændres
• Dit stofmisbrug gør dig ”småkriminel”
• Dit stofmisbrug medfører problemer i dine menneskelige relationer

 

Almindelige symtomer på afhængighed

 

• Du har udviklet tolerance (der skal mere og mere stof til for at opnå den samme rus)
• Du tager stoffer for at undgå eller lindre abstinenser
• Du har mistet kontrollen over dit stofmisbrug
• Du tager stoffer, selvom de forværrer din situation
• Omdrejningspunktet i dit liv er stoffer
• Du har prøvet at ”trappe ned” eller at stoppe misbruget helt – uden held
• Du har opgivet eller forladt aktiviteter, du plejede at nyde
• Du fortsætter med at misbruge stoffer – selvom du er klar over, at de skader dig

 

 

Advarseltegn på stofmisbrug – set udefra

 

Hvis du er pårørende til en stofmisbruger – eller du har mistanke om, at en af dine nærmeste muligvis kunne have et begyndende stofmisbrug – findes der mange advarselstegn og symptomer, som man kan være opmærksom på og anvende til forebyggende handling.

 

Nedenfor findes en oversigt over de mest almindelige advarselstegn på stofmisbrug. Det er vigtigt at understrege, at en del teenagere og unge kan udvise lignende tegn, uden at det nødvendigvis skyldes stofmisbrug; her er årsagen ofte hormonelle forandringer og ”teenage-stress” i stedet.

 

Fysiske advarselstegn på stofmisbrug

 

• Blodskudte øjne, ændring i størrelsen af pupillerne eller øjne, der løber i vand
• Ændringer i kostmæssige vaner inkl. pludseligt vægttab eller –forøgelse
• Ændringer i søvnmønstre (søvnløshed, unormale sengetider, at vågne om natten osv.)
• Den fysiske fremståen ændres (misbrugeren er f.eks. usoigneret, ligeglad med hygiejne osv.)
• Usædvanlige lugte fra kroppen, tøjet, håret eller munden (f.eks. dårlig ånde)
• Løbende næse og snøften eller hakkende hosten
• Rysten, sløret tale eller nedsat koordinationsevne
• Koldsved, klamme og/eller kolde hænder
• Kvalme og opkast
• Stikmærker fra kanyler på arme, ben eller fødder
• Uregelmæssig hjerterytme

 

Adfærdsmæssige advarselstegn på stofmisbrug

 

• Forringet præstation i skole eller på job
• At tale meget eller at tale om usædvanlige ting
• Et uforklarligt behov for penge, som kan føre til småtyveri eller flere smålån
• Hemmelighedsfuld, skjulende eller suspekt opførsel
• Pludselige ændringer i vennemønstre, vaner eller hobbyer
• Ofte at komme i problemer (såsom klammerier, uheld, ulovligheder)

 

Psykologiske advarselstegn på stofmisbrug

 

• Uforklarlige ændringer i personlighed eller attitude
• Tab af interesse for venner og familie
• Pludselige humørsvingninger
• Ændringer i selvværdet
• Perioder med hyperaktivitet og/eller følelsesmæssige udsving
• Mangel på motivation, drivkraft eller livslyst
• Ligegyldighed der enten kan virke en smule ”lasket” eller kynisk
• At fremstå frygtfuld, angst eller paranoid uden grund hertil

 

 

Hvornår bør man opsøge hjælp?

 

Som udgangspunkt bør alle misbrug behandles med hjælp udefra. Dette skyldes, at et misbrug kan være noget nær umuligt at behandle på egen hånd.

 

Hvis du selv- eller en pårørende er stofmisbruger og ønsker at søge hjælp, kan dette ske hos:

 

• Familiemedlemmer
• Venner
• Terapeuter
• Psykologer
• Stofrådgivere
• Andre stofmisbrugere (f.eks. ex-stofmisbrugere)
• Læger

 

Du kan desuden købe forskellige narkotikatests her