Rygmarvsbedøvelser anvendes til bedøvelse af underkroppen – som f.eks. i forbindelse med fødsler og brokoperationer
Om rygmarvsbedøvelser
Hvad er en rygmarvsbedøvelse?
En rygmarvsbedøvelse kaldes også spinal anæstesi og involverer lokalbedøvelse i subaraknoidalrummet.
Det er især til operationer i den nedre halvdel af kroppen (underkroppen), at rygmarvsbedøvelser anvendes. Eksempler på disse kan være kejsersnit eller brok.
Rygmarvsbedøvelserne foretages normalt ved hjælp af en tynd nål der er ca. 9 cm lang. Nogle behandlere foretrækker at anvende længere nåle, (spinalnåle der typisk er 12,7 cm. lange), hvis de skal bedøve ekstremt overvægtige patienter.
Mange patienter føler, at de er ved en form for “kontrolleret bevidsthed” under operationer med rygmarvsbedøvelse.
Afhængig af operationen og patientens helbredsmæssige tilstand kan en rygmarvsbedøvelse i nogle tilfælde passe bedre til patienten end andre bedøvelsesformer. Det kan for nogle være betryggende ikke at være under fuld narkose, mens det for andre kan være skræmmende. Omvendt er der operationer hvor fuld narkose ses som den eneste rigtige bedøvelsesform.
Rygmarvsbedøvelser kan foretages i kombination med epidural anæstesi, hvorved patienten får fordelene fra begge bedøvelsestyper (sammen med analgetika).
Hvorfor få foretaget en rygmarvsbedøvelse?
Den største fordel ved rygmarvsbedøvelser er, at patienten er ved bevidsthed under operationen og derfor kan følge med i, hvad der foregår. Desuden er der få bivirkninger forbundet med rygmarvsbedøvelser.
Øvrige fordele ved rygmarvsbedøvelser kan være:
- Mindre risiko for infektioner i brystet efter operationen
- Mindre effekt på hjerte og lunger
- Effektiv smertelindring efter operationen
- Mindre ubehag og opkast
- Tidligere tilbagevenden til almindelige spise- og drikkevaner
- Mindre forvirring efter operation hos ældre mennesker
Der er dog ingen garanti for ovenstående fordele ved rygmarvsbedøvelse, og de kan derfor ikke forventes at gælde for alle patienter. Konsultér altid din læge eller behandler, inden du vælger rygmarvsbedøvelse. Spørgsmål om fordele, ulemper og risici bør ligledes rettes til din behandler.
Forskelle på rygmarvsbedøvelser og epidural bedøvelser
Epidural anæstesi er en teknik, hvor et lokalt bedøvelsesmiddel indsprøjtes via et kateter ind i epiduralrummet. Denne teknik minder om rygmarvsbedøvelse, og de to bedøvelsesteknikker kan nemt forveksles.
Forskellene på rygmarvsbedøvelser og epidural bedøvelser inkluderer:
- Ved epidural anæstesi er “rummet” (der injekteres i) og doseringen større end ved rygmarvsbedøvelser
- Injektionsstederne på kroppen er forskellige
- Rygmarvsbedøvelser består normalt kun af én indsprøjtning; epidural anæstesi kan bestå af flere
- Epidural anæstesi kan foretages i flere steder på kroppen; en rygmarvsbedøvelse foretages kun under L2 (en bestemt ryghvirvel i lænden – se den her)
Komplikationer ved rygmarvsbedøvelser
Der er ikke mange komplikationer forbundet med rygmarvsbedøvelser – og dem der er, forekommer sjældent.
Den mest almindelige komplikation ved rygmarvsbedøvelser er hovedpine, som forekommer efter operationen. Hovedpinen kan vare op til flere dage, men forsvinder almindeligvis af sig selv.
Kilder og relevante eksterne links
- Rygmarvsbedøvelse anvendes især til smertelindring i underkroppen - som f.eks. ved fødselsarbejde eller en operation for brok.
- Bedøvelsen udføres med en 9 cm lang tynd nål. Risikoen for bivirkninger eller varige skader er meget lille.
- Rygmarvsbedøvelser kan kun udføres under ryghvirvel L2, mens epidural bedøvelse kan foretages flere steder på kroppen.