Her ses en illustration af menneskets brystkasse (fra Gray´s anatomy)
(Klik på billedet for større version)
Brystkassens funktion og anatomi
Brystkassen kaldes også thorax på latin – en knogle- og bruskfyldt struktur, der omringer brystet. Brystkassens opgave er at beskytte de vitale organer såsom hjerte, lunger, lever og mavesæk samt at bære skuldrene.
Brystkassen er central af det menneskelig skelet. Uden en brystkasse ville det ikke være muligt at opretholde vores kropsholdning – kroppen ville i øvrigt falde sammen og næsten gøre vejrtrækning umulig. Desuden er brystkassen en del af beskytte vitale indre organer, deriblandt hjertet.
Brystkassen består af:
- 24 ribben/12 par (costae)
- brystbenet (sternum)
- 12 brysthvirvler (vertebrae thoraceles)
Ribbenene er fæstnede på brystbenet og de 12 brysthvivler, som sidder i rygsøjlen. Brystkassen udgør desuden brystvæggen og er sammenhæftet med musklerne i halsen og nakken, den øvre del af abdomen samt ryggen.
Det er kun de 10 øverste par ribben, der er fasthæftede på indersiden af forsiden af kroppen. De øverste 7 par ribben (costae verae) løber i en kurvet form rundt om siderne af kroppen og mødes i midten af brystkassen i et tyndt lag brusk, der både er meget hårdt og fleksibelt. Brusklaget er forbundet til brystbenet.
Det 8., 9. og 10. par ribben (costae spurieae) løber også rundt om siderne på kroppen, men brusken, der forbinder disse til brystbenet, er delte fremfor at være individuelle stykker.
Det 11. og 12 par ribben (costae fluitantes) er ikke forbundet til brystbenet. På røntgenbilleder er det meget almindeligt at man kun kan se det 11. par delvist og slet ikke kan se det 12. par (pga. deres længde/størrelse). Røntgenbilleder af brystkassen, der er foretaget sidelæns (fra siden), er naturligvis undtagelser.
Brusken, der forbinder ribbenene i brystkassen, er meget vigtig, idet den sikrer, at brystkassen kan udvides og sammentrækkes, hvilket er essentielt i forbindelse med f.eks. åndedrættet (brystkassen er en del af åndedrætssystemet).
Helbredsmæssige tilstande der vedrører brystkassen
Knoglebrud og trykkede ribben er den mest almindelige skade på brystkassen. Alle former for knoglebrud eller tryk på bestandelene i brystkassen (som f.eks. brækkede ribben eller trykkede ribben) medfører alvorlige smerter og kan i værste fald forårsage skader på organerne i brystkassen.
Ved bilulykker f.eks. er der en stor risiko for, at bilens rat trykkes voldsomt mod brystkassen, hvilket kan resultere i at ribben knækker og penetrerer vitale organer. Er man i tvivl om hvorvidt man har brækket ribben, skal man straks søge lægehjælp. Det kan være en farlig tilstand, særligt hvis et ribben er decideret brækket over.
Andre helbredsmæssige tilstande, der relaterer til brystkassen, kan være:
- Tragtbryst
- Fuglebryst
- Bifide ribben (spaltede af ribben)
- Ekstra ribben (kan skabe problemer med nerverne)
Det er ikke alle mennsker, der har 24 ribben; det estimeres at mellem 0,2-0,5% af alle mennesker har et ekstra ribben. Kvinder er desuden mere tilbøjelige til at have et ekstra ribben (i forhold til mænd). Der findes også mere (ekstremt) sjældne afvigelser i antallet af ribben.
- Brystkassen består af 24 ribben, brystbenet samt 12 brysthvirvler.
- Brystkassen beskytter vigtige organer såsom hjerte, lunger, lever og mavesæk. Knoglebrud og trykkede ribben er de hyppigst forekommende skader på brystkassen.
- I denne artikel kan du læse mere om brystkassens anatomi samt de hebredsmæssige problemer, der vedrører brystkassen.