Sigmoideoskopi

 

Her ses et “fleksibelt sigmoideoskop”

(Klik på billedet for større version)

 

 

 

 

Hvad er sigmoideoskopi?

 

Sigmoidoskopi gør lægen i stand til at se indersiden af tyktarmen og endetarmen (rectum) gennem den sidste del af colon, som kaldes colon sigmoideum.

 

Undersøgelsen i sig selv gør som regel ikke ondt, men kan efterfølgende forårsage ubehag, der minder om tarmkolik. Årsagen til ubehagen er hovedsagligt, at det er nødvendigt for lægen at puste en lille mængde luft ind i endetarmen for at se indersiden så klart som muligt.

 

 

Proceduren – hvordan udføres sigmoideoskopi?

 

Den dag, undersøgelsen udføres, er en tarmskylning (enema) eller en stikpille nødvendig for at blødgøre afføring, som skal bortledes fra den nederste del af tarmen. Patienten skal ligge ned – normalt på siden med knæene løftet op til albuerne. Dette gør det forholdsvis let for lægen at udføre undersøgelsen i endetarmen.

 

Efter lægen har stukket en finger op i endetarmen (digital rektalundersøgelse), indføres et sigmoideoskop. Luft blæses gennem røret, som er udstyret med en lyskilde og et meget lille kamera.

 

Sigmoideoskopet skubbes meget langsomt 18-22 cm ind i tarmen, hvorefter apparatet forsigtigt trækkes trækkes ud igen samtidig med, at lægen omhyggeligt studerer den indvendige del af tarmen for abnormaliteter såsom inflammation, polypper eller knuder. Desuden kan vævsprøver med et mistænkeligt udseende udtages og senere analyseres under et mikroskop.

 

Eftersom det er svært at studere endetarmen (rectum) med det lange sigmoideoskop, erstattes dette apparat med et såkaldt proktoskop. Så snart sigmoideoskopet er fjernet, kan det bare 7-10 cm lange proktoskop føres ind, så lægen er i stand til at undersøge endetarmen.

 

“Proktoskopet” som anvendes efter sigmoideoskopet ved sigmoideoskopi

(Klik på billedet for større version)

 

Indgrebet kan gennemføres ambulant uden bedøvelse og varer sjældent mere end 10-15 minutter. Efter undersøgelsen er patienten i stand til tage hjem med det samme.

 

Nogle gange ordineres let beroligende medicin, så patienten lettere kan slappe af under indgrebet, særligt hvis man er nervøs for indgrebet. Man kan derudover berolige sig selv med, at man med en sigmoideskopisk undersøge får tjekket om man har optræk til sygdom omkring endetarmen. Ofte kan det virke afstressende at have vished omkring ens sundhedstilstand – som ofte er bedre end hvad man kan have bekymret sig om.

 

 

Former for sigmoideoskopi

 

Der findes 2 typer sigmoideoskopi:

 

Fleksibel sigmoideoskopi: Ved indgrebet anvendes et fleksibelt endoskop

Normal sigmoideoskopi: Her bruges i stedet et stift endoskop.

 

Fleksibel sigmoideoskopi er generelt den foretrukne procedure. Sigmoideoskopi er et effektivt redskab til screening. Sigmoideoskopi minder om koloskopi – også kaldet kolonoskopi – men er ikke helt det samme. Hvor man ved sigmoideoskopi kun undersøger op til den S-formede colon (colon sigmoideum), undersøger man ved koloskopi hele tyktarmen.

 

Eftersom fleksibel sigmoideoskopi er langt den foretrukne form for sigmoideoskopi, omhandler dette afsnit udelukkende fleksibel sigmoideoskopi

 

Fleksibel sigmoideoskopi

 

Læger kan benytte denne form for indgreb til at undersøge årsager til diarre, mavesmerter eller forstoppelse.

 

Fleksibel sigmoideoskopi bruges også til at diagnostisere såvel godartede eller ondartede polypper som tidlige tegn på endetarmskræft samt en smule længere oppe i tyktarmen i den nedadgående colon (colon descendens).

 

Endvidere kan lægen se blødninger i tarmen, inflammation, abnorme svulster og åbne sår i den nedadgående colon samt endetarmen.

 

Fleksibel sigmoideoskopi er ikke tilstrækkeligt til at opdage polypper eller kræft i den nedadgående- eller transverselle colon (colon transversum), der tilsammen udgør to tredjedele af colon.