Om Scheuermanns sygdom
Hvad er Scheuermanns sygdom?
Scheuermanns sygdom er en tilstand, som berører rygsøjlens krumring.
Hvor en normal krumring af den øvre – eller torakiske – del af rygsøjlen hælder mellem 20 og 50 grader, krummer denne del af rygsøjlen mere end 50 grader på en ryg, som er ramt af Scheuermanns sygdom.
Det diskuteres i dag, om Scheuermanns sygdom er en decideret sygdom eller blot en svaghed i bestemte ryghvirvler.
Scheuermanns sygdom er i al fald arvelig og rammer især drenge i voksealderen.
Scheuermanns sygdom er den mest udbredte, almindelige holdningsmæssige abnormalitet af rygsøjlen.
Børn, der klager over akutte smerter i den øverste del af ryggen, kan blive runde i ryggen eller pukkelryggede – et fænomen, der også kaldes kyfose.
På billedet til højre ses et røntgenbillede af såkaldt “kyfose” – hvilket er resultatet af Scheuermanns sygdom
(Klik på billedet for større version)
Årsager til Scheuermanns sygdom
Scheuermanns sygdom er opkaldt efter den danske røntgenlæge og ortopædkirurg Holger Scheuermann. Selvom årsagen til Scheuermanns sygdom er ukendt har Scheuermann teoretiseret en alment accepteret forklaring på årsagen til rundryggethed.
Scheuermanns sygdom menes at skyldes en abnormitet i væksten i ryghvirvlerne, hvor voksepladerne på forsiden af rygsøjlen ikke vokser nær så hurtigt som den bageste side af voksepladerne på bagsiden af rygsøjlen Dette betyder, at den voksende rygsøjle traumatiseres eller pådrager sig en hormonel ubalance og fejlernæring.
Desuden er Scheuermanns sygdom påvirket af rygsøjlens stabilitet, som til gengæld er ramt af svage ledbånd (ligamenter).
Mellemrummet mellem ryghvirvlerne er også påvirkede: Hvor en normal ryg har relativt ensartede rektangulære mellemrum mellem ryghvirvlerne, har en ryg med Scheuermanns sygdom kileformede mellemrum. Derfor er ryghvirvlerne kileformede med den smalle del af kilen vendende ind mod rygsøjlens forside.
Scheuermanns sygdom udvikles normalt i mellem 6 måneder og 3 år. Langsigtede gener er relativt sjældne – og hvis de opstår, så kan problemet normalt løses med fysioterapi. Tilstanden kan dog fortsætte ind i voksenalderen, og vil der oftest behandles med observationer, fysioterapi og øvelse samt smertestillende (NSAIDS).
Symptomer på Scheuermanns sygdom
Symptomer på Scheuermanns sygdom kan være:
- En rund ryg eller en pukkelryg
- Usmidig, stiv ryg
- Sporadiske rygsmerter
- Tiltagende lændesmerter
Især ved pukkelryggethed i svær grad opleves ubehag og smerter.
Behandling af Scheuermanns sygdom
Scheuermanns sygdom forløber normalt uden at medføre yderligere komplikationer. Dog vil patienten som fuldvoksen typisk bibeholde knoglernes deformitet, hvis den runde ryg eller pukkelryggen ikke behandles i ungdommen.
Af denne grund findes der mange behandlingsmetoder, der har til hensigt at korrigere krumringen af ryggen (kyfosen). Disse tilsigter også at forebygge de tiltagende smerter, der findes så længe rygsøjlen fortsat vokser.
Selvom årsagen til Scheuermanns sygdom ikke med sikkerhed kendes, findes der mange behandlingsmuligheder.
I flere årtier har der været en del debat omkring behandlingsformerne forbundet med Scheuermanns sygdom. I mindre ekstreme tilfælde af lidelsen kan fysioterapi have en dæmpende effekt eller helt stoppe kyfosen – inden den milde grad af Scheuermanns sygdom for alvor når at udvikle sig.
Fordi sygdommen ofte er godartet og rygoperationer kan være risikable, anvendes kirurgiske indgreb normalt kun i yderste nødstilfælde. Operation kan dog være nødvendig.
Operation for Scheuermanns sygdom
Scheuermanns sygdom kan korrigeres ved et kirurgisk indgreb. Selvom de fleste patienter typisk er interesserede i en operation af kosmetiske årsager, skal det dog understreges, at en operation for Scheuermanns sygdom har til formål at reducere smerter.
Som ved mange andre lidelser, anvendes kirurgisk indgreb udelukkende som sidste mulighed for behandling – dvs. hvis mere traditionelle behandlingsformer mislykkes eller hvis patientens helbred er i overhængende fare. Risikoen for komplikationer er dog relativt lav, og operationer er som oftest successfulde.
- Scheuermanns sygdom er en tilstand, hvor den øvre del af rygsøjlen krummer mere end 50 grader.
- Sygdommen er arvelig og rammer fortrinsvis drenge i voksealderen.
- Behandling af Scheuermanns sygdom foregår normalt ved fysioterapi. I milde tilfælde kan fysioterapien dæmpe eller helt stoppe krumringen (kyfosen). Kun i alvorligere tilfælde udføres en operation.