Udbulingen mellem ryghvirvlerne er en diskusprolaps i lænden
(Klik på billedet for større version)
Om diskusprolaps i lænden
For supplerende information henvises til artiklen: diskusprolaps
Følgende produkter anbefales mod lændesmerter:
Du kan se flere produkter mod lændesmerter her
Generelt om diskusprolaps i lænden
Omkring 95% af alle diskusprolapser opstår i lænden. I de resterende 5% af tilfældene forekommer diskusprolaps i nakken
Lænden består af de 5 nederste disci i rygsøjlen. En diskusprolaps i lænden kan trykke på en nerve, hvilket kan føre til kraftige smerter i lænden.
Præcis hvor lændesmerterne opstår, afhænger af hvor på rygsøjlen (mellem hvilke hvirvler) diskusprolapsen opstår.
Smerternes omfang afhænger af, om diskuskolapsen i lænden trykker på en nerverod. Hvis ikke diskusprolapsen forårsager smerter, kan man have en diskusprolaps uden at vide det.
Hvordan opstår en diskusprolaps?
En diskusprolaps opstår, når den bløde diskus-kerne brister igennem diskusens ydre bruskholdige skal, som ikke holdes ordentligt på plads af den normalt robuste bindevævsring. Det sker ofte, da bindevævet mellem diskusskiverne bliver svagere med alderen. Dette er den mest normale form for diskusprolaps.
Udbuling af diskusen kan være megget smertefuld, da den udpressede geleagtige diskus-kerne kan trykke på en nerverod i rygmarvskanalen.
I andre tilfælde medfører diskusprolapsen ikke nogen symptomer i form af smerter eller nedsat/hæmmet bevægelsesevne.
Desuden frigives kemiske inflammatoriske stoffer i forbindelse med at diskusens skal revner eller brister, hvilket medfører smerter. Dette betyder, at smerter kan forekomme selvom diskus-kernen ikke trykker på en nerve.
Symptomer på en diskusprolaps i lænden
Følgende kan være symptomer på en diskusprolaps i lænden:
- Smerter i balder, lår og underben: En diskusprolaps i lænden kan medføre smerter, der skyder ned i balderne, låret og underbenet. Smerterne kan også brede sig til dele af foden.
- Følelsesløshed og snurren: Da en diskusprolaps i lænden kan trykke på en nerve, som går ned i benene, kan der opstå en snurrende fornemmelse i benene eller endda følelsesløshed.
- Muskelsvaghed: Eftersom nerverne styrer musklerne, vil de indeklemte eller beskadigede nerver påvirke de muskler, som de forsyner. Derfor vil man typisk opleve muskelsvaghed i lænden og muligvis også i balder, lår, underben og fødder. Dette kan besværliggøre selv de mest simple hverdagsaktiviteter.
Behandling af diskusprolaps i lænden
Hvis du døjer med en smertefuld diskusprolaps, kan et kirurgisk indgreb være nødvendigt.
Når man opereres for diskusprolaps, fjernes selve udposningen, der udgør diskusprolapsen i lænden (som trykker på en nerve).
Rekonvalescensen (helingsperioden) efter en operation for diskusprolaps i lænden afhænger af, hvor stor skade diskusprolapsen har forvoldt. Fysioterapi og hverdagsaktiviteter indledes først, når lægen anbefaler dette.
Behandling af diskusprolaps i lænden involverer generelt øvelser, der tager udgangspunkt i diskusprolapsen.
Det er utroligt vigtigt at udføre øvelserne sammen med en fysioterapeut, da denne kan vurdere helingsprocessen og udvælge de rigtige behandlingsteknikker til diskusprolapsen.
For yderligere information om behandling af diskusprolaps i lænden henvises til artiklen behandling af diskusprolaps
Forebyggelse
Man kan ikke forebygge mod alle tilfælde af diskusprolaps. Der er dog et par råd man kan bruge, som i mange tilfælde vil være nok til at undgå diskusprolaps:
- Sørg for at undgå gentagende belastninger af ryggen. Løft med knæene og ikke med ryggen.
- Opbyg en god muskulatur, særligt omkring mave og ryg.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales mod lændesmerter:
Du kan se flere produkter mod lændesmerter her
- Næsten alle diskusprolapser (95%) opstår i lænden. De resterende forekommer i nakken.
- Det primære symptom på en diskusprolaps i lænden er smerter, som kan stråle ned i balder, baglår og læg samt dele af foden. Samtidig kan snurren, følelsesløshed og muskelsvaghed opstå i de selvsamme kropsdele, idet diskusprolapsen her trykker på en nerverod.
- Hvis smerterne er generende eller ligefrem uudholdelige i hverdagen, kan et kirurgisk indgreb være nødvendigt.