Brok

 

Røntgenbillede af et brok

(Klik på billedet for større version)

 

For supplerende information om brok henvises til artiklen: brokoperation

 

 

 

Hvad er brok?

 

Brok opstår, når indholdet fra bughulen buler ud (udposer) gennem et svagt punkt i den såkaldte brokport i bugvæggen. Denne type brok kaldes ydre brok og er enten medfødt eller erhvervet.

 

Indre brok er en anden broktype, som opstår, når mavesækken glider op i brysthulen.

 

Man kan ligelgedes have brok andre steder i kroppen, eksempelvis i spiserøret eller lysken.

 

Årsagen til brok er blandt andet forhøjet tryk i bughulen, hvilket resulterer i et øget tryk på bugvæggen.

 

Behandling af brok foregår almindeligvis ved operation, hvis brokket generer patienten tilstrækkeligt. På trods af at man ofte ikke hehøver at behandle eller opererer brok, er det en sundhedstilstand man skal tage alvorligt og handle på – der kan være behov for en akut operation. Gå derofr til lægen og få afklaring, hvis du tror du har brok.

 

 

Brok i maven

 

Brok i maven eller mavebrok (hernia ventralis) kaldes også af og til mere specifikt bugvægsbrok, hvilket i virkeligheden er den mest korrekte betegnelse.

 

Lyskebrok

 

Lyskebrok (inguinal hernia): Udgør op til 75% af brok i bugvæggen og opstår op til 25 gange oftere hos mænd end hos kvinder. Dog kan lidelsen opdeles i direkte lyskebrok og indirekte lyskebrok. Fælles for begge typer brok i lysken er, at de opstår det sted i lysken (der hvor huden fra lårene forbinder overkroppen [lyskebåndet]).

 

Til gengæld har de to nedenstående former for lyskebrok en smule forskelligartet tilblivelse. De kan begge fremtræde som en bule i regionen omkring lysken. En sådan opdeling mellem direkte og indirekte lyskebrok er vigtig for klinisk diagnose.

 

• Indirekte lyskebrok: Indirekte lyskebrok følger den samme retning, som testiklerne gør under udviklingen i fosterstadiet (fra maveregionen til testikelpungen [skrotum]). Denne udvikling ender før fødslen, men forbliver et muligt sted for brok senere i livet. Nogle gange kan broksækken stikke ind i testikelpungen. Denne lidelse kaldes også brok i pungen eller pungbrok. Indirekte lyskebrok kan opstår i alle aldre.

 

• Direkte lyskebrok: Direkte lyskebrok opstår en smule inden det sted, hvor indirekte brok fremkommer – i et område, hvor bugvæggen naturligt er en smule smallere. Denne form for brok vil sjældent rage ind i testikelpungen. I modsætning til indirekte brok – som kan opstå i alle aldre – har direkte brok en tendens til at opstå hos midaldrende og ældre personer, idet bugvæggene løbende bliver svagere med alderen.

 

Læs evt. mere om lyskebrok her

 

Lårbrok

 

Lårbrok (hernia femoralis): Femoralkanalen er vejen, hvorigennem lårpulsåren, vener og nerver forlader bughulen for at trænge ind i låret. Selvom et det er et smalt sted, bliver femoralkanalen af og til stor nok til, at abdominalt indhold (såsom tarme) kan trænge ind i kanalen. Lårbrok forårsager en bule lige under lyskebåndet i området nogenlunde midt på låret.

 

Lårbrok opstår normalt hos kvinder – især overvægtige kvinder. Omkring en tredjedel af alle broktilfælde hos kvinder er lårbrok, hvorimod en meget lille procentdel af mænd får lyskebrok.

 

Læs evt. mere om lårbrok her

 

Arbrok

 

Arbrok (hernia incisionalis): Et abdominalt kirurgisk indgreb medfører ofte en en strukturel svaghed i bugvæggen. Denne defekt skaber et svagt punkt, hvor brok kan udvikles. Et sådant arbrok opstår opstår efter 5-10% af alle maveoperationer. Selv efter kirurgisk behandling af arbrok, kan tilstanden være tilbagevendende. Det er især efter kirurgisk indgreb med lodrette snit i huden, at arbrok har tendens til at forekomme.

 

 

Andre former for brok

 

Navlebrok

 

Navlebrok (hernia umbilicalis): Opleves hos ca. 5-10 % af alle spædbørn ved fødslen som en fremposning ved navlen. Navlebrok opstår når en åbning i bugvæggen – som normalt lukker før fødslen – ikke lukker helt. Størrelsen på hullet kan variere fra et par mm. til 1 cm. Normalt sammenvokser hullet indenfor barnets første leveår.

 

En navlebrokoperation hos børn bliver kun aktuel, såfremt hullet ikke er lukket efter det 3. leveår. Selv hvis området er lukket ved fødslen, kan navlebrok fremkomme senere i livet, fordi dette sted kan forblive et svagt punkt i bugvæggen. Desuden kan navlebrok opstå hos gravide kvinder og kvinder som allerede har født (pga. den øgede belastning i området omkring navlen).

 

Læs evt. mere om navlebrok her

 

Midtlinjebrok/Linea alba-brok

 

Midtlinjebrok/Linea alba-brok (hernia epigastrica): Opstår i senestriben mellem brystbenet og skambenen – også kaldet linea alba. Linea alba ligger i midtlinjen mellem de 2 lodretgående mavemuskler – derfor kaldes linea alba-brok af og til midtlinjebrok.

 

Denne form for brok består normalt af fedtvæv og indeholder sjældent tarm. Formet i et forholdsvist svagt område af bugvæggen, er denne type brok ofte smertefri og ude af stand til at vendte tilbage til maveregionen, når den først er opstået.

 

Spiserørsbrok/mellemgulvsbrok

 

Spiserørsbrok/mellemgulvsbrok (hernia hiatus): Forekommer almindeligvis, når en del af mavesækken glider op i brysthulen via den gastroøsofageale overgang (passagen mellem mavesækken spiserøret). I disse tilfælde kaldes brokket et glidbrok. Denne tilstand medfører typisk mavesyrefluks.

 

I mere sjældne tilfælde opstår såkaldt paraesophagealt brok; her fungerer lukkemusklen i den gastroøsofageale overgang korrekt, hvilket bevirker, at mavesækken ikke kan glide op i brysthulen som ved glidebrok – i stedet lægger brokket sig ved siden af spiserøret. Denne tilstand medfører typisk brystsmerter og synkebesvær.

 

Læs evt. mere om spiserørsbrok her

 

 

Symptomer på brok

 

Symptomer på brok kan række lige fra opdagelsen af en smertefri knude til en smertefuld, øm, hævet udposning af væv, som er umulig at skubbe tilbage ind i bughulen (inkarcereret brok).

 

Reponibelt brok

 

• Kan fremtræde som en ny knude i lysken eller maveregionen
• Kan gøre ondt, men er ikke ømt ved berøring
• Det sker at smerte kommer før opdagelsen af knuden
• Knuden forstørres, når man står op eller når presset i maven øges (f.eks. ved hoste)
• Reduceres/mindskes (skubbes tilbage ind i bughulen); med mindre den er meget stor

 

Irreponibelt brok

 

• Kan være en lejlighedvis smertefuld forstørrelse af et tidligere reponibelt brok, som ikke kan skubbes tilbage ind i bughulen
• Kan være kronisk (forekomme over en længerevarende periode) uden smerte
• Kan føre til indeklemt brok (inkarcereret brok)
• Symptomer på tarmobstruktion kan opstå (f.eks. kvalme og opkastning)

 

Inkarcereret brok

 

• Dette er et irreponibelt brok, hvor et indeklemt tarmstykke er afskåret fra sin blodforsyning
• Konstant smerte og af til symptomer på tarmobstruktion i form af kvalme og opkastning
• Den ramte person kan være dårlig med eller uden feber
• Denne tilstand er et kirurgisk nødstilfælde

 

 

Årsager til brok

 

Selvom nogle former for brok kan være til stede ved fødslen, kan andre udvikle sig senere i livet.

 

Årsagerne til brok kan tage udgangspunkt i fosterstadiet, existerende åbninger i bughulen eller områder i svage områder i bugvæggen.

 

Enhvert forhold der forøger presset i bughulen kan bidrage til dannelsen af brok – og endda forværre tilstanden. Sådanne faktorer kan være:

 

• Fedme/overvægt
• Tunge løft
• Voldsom hoste (fx. bronkitis)
• Anstrengelse ved afføring eller vandladning
• Kronisk lungesygdom
• Væske i bughulen

 

Hvis der er tendens til brok i din famlie, er du mere tilbøjelig til at udvikle denne tilstand, da brok i høj grad er arveligt betinget.