På billedet ses endetarmen og ringmusklerne (sfinkter)
(Klik på billedet for større version)
Der henvises i øvrigt til artiklen kløe i endetarmen for information herom.
Du kan købe produkter til behandling af analkløe her og hæmorider her.
Hvad er en endetarm?
Endetarmen kaldes også rektum intestinum og er den sidste del af tyktarmen hos mennesket.
Længden af endetarmen varierer fra person til person – men den er typisk mellem 12-15 cm. lang.
Endetarmen fungerer primært som et midlertidigt depot for afføring, og er – ligesom resten af tarmene – beklædt med en slimhinde, der er formet i tværgående folder som også kaldes tarmfolder.
Disse tarmfolder har en stor betydning for endetarmens virke og har en meget kompleks funktion.
Endetarmen fungerer således:
- Endetarmen fyldes gradvist indefra med afføring fra tyktarmen
- Endetarmens vægge udvides indtil bestemte receptorer heri stimuleres
- Stimulansen udløser lysten til at have afføring (gå på toilettet)
Hvis ikke lysten stimuleres ved opfyldningen af endetarmen, vil tarmindholdet (afføringen) normalt sive tilbage i tyktarmen, hvor mere vand absorberes i afføringen.
Hvis ikke man har afføring i længere perioder, vil forstoppelse (konstipation) eller hård mave forekomme. Man bør generelt gå på toilettet når man føler trang. Det er en uvane, der kan lede til maveproblemer, hvis man i sin hverdag ikke går på toilettet, når det er nødvendigt – også selvom det kan føles svært i en hverdag på skole eller arbejde, eller med andre mennesker eller en partner derhjemme.
Selve udskillelsen af afføringen forgår vha. såkaldte peristaltiske bevægelser i endetarmen. Slutteligt passerer afføringen den indre- og den ydre lukkemuskel (ringmusklen) samt enden af endetarmen kaldet endetarmsåbningen.
Undersøgelser i endetarmen
Følgende undersøgelser og behandlinger kan foretages i endetarmen:
- Digital rektalundersøgelse (endetarmsundersøgelse hvor lægen indfører en finger i endetarmen)
- Suppositorier (stikpiller)
- Endoskopi:
- Koloskopi (tyktarmsundersøgelse)
- Sigmoideoskopi
Sygdomme i endetarmen
Følgende sygdomme og tilstande kan opstå, forekomme eller berøre endetarmen:
- Endetarmskræft (rektumkræft)
- Analkræft
- Analeksem
- Inkontinens (manglende evne til at kontrollere afføringen)
- Prostatit/prostatis (3 typer: kronisk, akut og seksuelt overført)
- Hæmorider (udvidede blodkar indenfor- eller udenfor endetarmsåbningen)
- Crohn's sygdom (kronisk tarmbetændelse)
- Perianale absescesser (bylder)
- Analfistel (typisk en tidligere absces)
- Analfissur (sprækker eller rifter i endetarmsåbningen)
- Analprolabs (når max. 2 cm af endetarmen falder ud af endetarmsåbningen)
- Rektalprolaps (når min. 2 cm af endetarmen falder ud af endetarmsåbningen)
- Proktit (seksuelt overført betændelse i endetarmen)
Gå til lægen hvis du mærker symptomer.
Du kan købe produkter til behandling af analkløe her og hæmorider her.
Relaterede artikler: blødning fra endetarmen, analkløe, tarmbetændelse
Kilder og relevante eksterne links
- Endetarmen kaldes også 'rektum intestinum' og er den sidste del af tyktarmen. Den er ca. 12-15 cm lang og udmunder i endetarmsåbningen.
- Endetarmen fungerer som et midlertidigt deport for afføring, som den samtidig hjælper med at passere hele vejen ud gennem endetarmsåbningen.
- Læs om endetarmens anatomi og funktion samt om de sygdomme og tilstande, der kan opstå i den.