Socialangst

 

Socialangst opstår allerede fra vi er spædbørn – et fænomen der kaldes “udviklingsmæssig socialangst”

(Klik på billedet for større version)

I denne artikel kan du læse alt om behandling af socialangst.

 

Hvis du ønsker at læse om:

 

• Årsager til socialangst
• Symptomer på socialangst
• Hvad der udløser angsten
• Socialangst hos børn

 

Henvises til artiklen socialfobi. Der henvises i øvrigt til artiklen ‘Angst' for supplerende information.

 

Følgende bøger kan bruges til selvhjælp ved socialangst:

 

Klik her for at se flere bøger, der kan bruges til selvhjælp ved angst

 

 

 

 

Socialangstens gradbøjninger

 

På engelsk skelner man mellem udtrykkene:

 

• Specific social phobia
• Social anxiety
• Social anxiety disorder

 

Som frit kan oversættes til:

 

• Specifik socialfobi
• Socialangst
• Social angstlidelse

 

• Specifik socialfobi: dækker over socialangst, der kun forekommer i bestemte situationer – som f.eks. frygten for at tale foran forsamlinger (sceneskræk). Andre eksempler kan være frygt for autoriteter, frygt for spise foran andre mennesker eller frygt for at bruge offentlige toiletter.

 

• Socialangst: betyder angst i sociale situationer, der inkluderer interaktion med andre mennesker eller frygt for, at disse vurderer eller bedømmer socialfobikeren. Socialangst kan variere meget i sværhedsgrad – fra at være noget “normalt” som alle mennesker har til netop at være en social angstlidelse.

 

• Social angstlidelse: er en diagnose der kan stilles af en behandler, hvor der refereres til en omfattende eller ekstrem grad af socialangst. Et af parametrene for diagnosen, er at den sociale angst skal have en hæmmende eller forstyrrende effekt på patientens daglige liv og funktion.

 

I resten af denne artikel bruges udtrykket socialangst om det, der også kaldes en social angstlidelse.

 

 

Angstlidelsen

 

Mange af de mennesker der lever med socialangst, tror ikke at de fejler noget, og opsøger derfor ikke behandling. Dette skyldes primært 3 ting:

 

1. 1. 1. Egocentrisme: Menneskets generelle tendens til ikke at tro, at der er noget galt med lige netop dem selv

 

1. 1. 1. Socialangst er svær at diagnosticere: Den manglende generelle viden om socialangst er begrænset. I mange tilfælde fejldiagnosticeres socialangste patienter – som f.eks. manio-depressive eller skizofrene.

 

1. 1. Socialangst er ukendt: Den generelle oplysning om socialangst, er en realitet. Fordi der er så mange socialangste patienter, der aldrig har hørt om deres egen sygdom, tror de, at de er de eneste mennesker i verden, der har dette problem.

 

Ubehandlet socialangst kan have omfattende, negative psykologiske konskvenser for patienten. Selvom det kan virke som om, at der ikke er meget, man kan gøre ved symptomerne på socialangst, findes der i virkeligheden mange behandlingsmuligheder, der kan hjælpe.

 

Hvilken behandlingsform for socialangst der er den mest optimale, varierer fra person til person. Nogle socialangste mennesker synes at teknikker til selvhjælp virker bedst for dem, hvor andre foretrækker professionel hjælp såsom terapi eller medicinering.

 

Uanset hvilken behandlingmetode man tror eller ved virker bedst, kræver behandling af socialangst et vist engagement og aktiv deltagelse fra patientens side.

 

 

Nye vaner og livsstilsændringer

 

Det kan være godt, at sætte sig selv i de situationer man frygter. Ikke hele tiden, men en gang imellem. Samtidig skal man gøre det med respekt for, at det nogle gange er svært, og at det er helt fint at det er svært. Prøv f.eks:

 

• Gå ud og spise på en restaurant med en ven eller et familiemedlem
• Være den første til at sige goddag – man skal dog kun opsøge at være social med fremmede i situationer, hvor det er oplagt, ellers kan det give en dårlige oplevelser, som ikke forbedrer ens situation
• Spørge en medarbejder i et supermarked om, hvor en bestemt ting står
• Udvise interesse for et andet menneske (spørg til deres job, familie, hobby osv.)
• Spørge en fremmed person om vej- eller retningsdirektioner

 

Selvom livsstilsændringer i sig selv ikke er nok til at overkomme socialangst, kan de hjælpe ved at understøtte fremskridtet i den overordnede behandlingsproces.

 

Ofte kan livsstilsændringerne desuden anvendes til gradvis tilvænning til de ubehagelige, skræmmende sociale situationer. P

 

Herudover kan følgende tips til din livsstil hjælpe til at mindske dit overordnede niveau af angst og socialangst samt danne grundlag for en succesfuld behandling:

 

• Undgå eller begræns indtag af koffein:Kaffe, te, koffeinholdig sodavand, chokolade osv. er stimulanter, der kan forøge symptomerne på angst (og dermed på socialangst). Læs evt. artiklen: koffeinpiller

 

• Spis afbalanceret: En sund kost er, som i alle mulige andre sammenhænge, en vigtig del af et sundt liv, og dermed en del af grundlaget for optimal behandling.

 

• Et moderat indtag af alkohol: Det kan være fristende at drikke alkohol inden fester eller andre sociale sammenkomster for at dulme nerverne, men alkohol forøger tendens til socialangst – og i øvrigt også for deciderede angstanfald

 

• Stop med at ryge:Nikotin er en kraftfuld stimulans og rygning kan derfor føre til højere niveauer af angst. Læs evt. artiklen: rygeafvænning

 

• Få tilstrækkelig søvn: Hvis du har søvnunderskud eller ligefrem lider af søvnløshed, er du mere modtagelig og sårbar overfor angst og socialangst. Desuden hjælper tilstrækkelig søvn dig til at bevare roen i sociale situationer.

 

• Dyrk motion: Motion frigiver neurotransmittere, som er med til at regulere humør, motivation, selvsikkerhed med mere. Derfor er motion et hurtigt fix til at få mere lyst til at møde folk.

 

 

Medicinsk behandling af socialangst

 

Medicin anvendes nogle gange til at mindske eller dæmpe symptomerne på socialangst. Man skal dog være opmærksom på, at medicinering hverken behandler årsagen eller symptomerne på socialangst.

 

Generelt betragtes medicin som værende mest effektivt og virksomt i kombination med terapi og teknikker til selvhjælp, der behandler årsagen til socialangsten. Det kan i øvrigt tage tid og flere forsøg, inden man finder den optimale medicintype.

 

Hvis du stopper brat med at tage medicin, vil symptomerne på socialangst sandsynligvis vende tilbage – ofte med fuld styrke. Det handler om at være vedholdende ved alle behandlingstyper for socialangst – inklusive de medicinske.

 

Medicintyper

 

Der findes adskillige medicintyper, der kan anvendes til at holde symptomerne på socialangst nede. Som udgangspunkt kan behandleren anbefale følgende:

 

• Selektive serotonin genoptagningshæmmere (SSRIs)
• Betablokkere
• Antidepressiv medicin
• Benzodiazepiner

 

Læs evt. også artiklen angstdæmpende medicin for yderligere information om medicinering af psykologiske tilstande såsom socialangst.

 

 

Kognitiv adfærdsterapi

 

Af alle de behandlingsformer, der i dag står til rådighed, er kognitiv adfærdsterapi uden tvivl den mest udbredte og effektive (i de fleste tilfælde).

 

Flere undersøgelser og statistikker viser desuden, at kognitiv adfærdsterapi kan medføre langvarige eller permanente resultater i forbindelse med socialangst.

 

Kognitiv adfærdsterapi er baseret på, at din tankegang og dine tanker påvirker dine følelser og din opførsel. I henhold til socialangst betyder dette, at hvis du ændrer dine tanker og din opfattelse af de sociale situationer der skræmmer dig, vil du få det bedre med dig selv og generelt fungere bedre.

 

Det ses i mange tilfælde at kognitiv adfærdsterapi har effekt efter kort tids behandling; nogle gange er 10 – 20 sæssioner nok til at opnå de første mærkbare resultater. Hvor hurtigt resultaterne ses, afhænger dog af behandlerens erfaring og evner såvel som patientens engagement og alvorligheden (sværhedsgraden) af dennes socialangst.

 

Kognitiv adfærdsterapi til socialangst inkluderer typisk:

 

• At lære at kontrollere de fysiske symptomer på angst vha. afslapningsteknikker og vejrtrækningsøvelser

 

• At håndtere skyld, forlegenhed eller vrede i situationer, der allerede har fundet sted

 

• At udfordre de negative, ubehjælpsomme tanker, der udløser og driver den socialangstes angst, og erstatte disse med mere afbalancerede, sunde tanker og opfattelser

 

• At tackle perfektionisme og blive mere realistisk

 

• At konfrontere og opleve de sociale situationer man frygter på en gradvis og systematisk måde; i stedet for at undgå dem

 

• At lære at blive et mere selvhævdende individ

 

Kognitiv adfærdsterapi og gruppeterapi

 

Gruppeterapi er et essentielt værktøj til behandling af socialangst, som generelt først skal tages i brug, når patienten er klar hertil.

 

I gruppeterapi anvendes metoder som:

 

• Rollespil
• Skuespil
• Optagelse på video
• Observering
• Træning af sociale evner
• Opsatte (kunstige) interviews

 

Gruppeterapi involverer generelt øvelser, hvor man arbejder med netop de situationer, der skræmmer de socialangste individer i den virkelige verden.

 

Efterhånden som man øver og forbereder sig på de angstprovokerende situationer i den virkelige verden, bliver man mere og mere tryg ved situationen. Desuden udvikler man tillid til sine sociale evner, hvilket mindsker angsten generelt.

 

Når kognitiv adfærdsterapi ikke virker

 

De fleste eksperter er i dag enige om, at kognitiv adfærdsterapi virker. På trods heraf, er det ikke alle socialangste patienter, der har succes med kognitiv adfærdsterapi.

 

Forklaringen herpå er ifølge nogle behandlere, at de socialangste individer der falder fra eller generelt ikke er vedholdende nok i deres engagement, netop er de patienter hvorpå behandlingen ikke virker.

 

Eksempler herpå kan være patienter der afbryder behandlingsforløbet, ikke anvender de lærte teknikker derhjemme eller giver helt op.

 

 

Hjemmeøvelser mod socialangst

 

Udover alle de professionelle teknikker og behandlingsmetoder, findes der også helt simple øvelser til selvhjælp, som kan have en stor effekt i forhold til behandling af socialangst. Prøv følgende:

 

• Forbered dig på en samtale. Læs f.eks. nogle artikler i en avis og brug dem som inspiration eller udgangspunkt for konversation(er)
• Prøv at tale foran et spejl som en øvelse i kropssprog
• Fokusér på nogle af de kvaliteter du kan lide ved dig selv
• Prøv at lære afslappelsesteknikker, vejrtrækningsøvelser eller stresshåndtering

 

Herudover kan det være en god ide at deltage i- eller dyrke sport eller træning og generelt være fysisk aktiv. Aktiviteter der aflaster sindet kan – udover at bidrage til at kontrollere symptomerne – hjælpe til at forebygge tilbagefald (især i kraft af, at man kender aktivitetens gavnlige effekt på socialangsten – og ved hvordan man kan bruge denne).

 

 

Anbefalede produkter

 

Følgende bøger kan bruges til selvhjælp ved socialangst:

 

Klik her for at se flere bøger, der kan bruges til selvhjælp ved angst

 

For supplerende information henvises desuden til hjemmesiden socialangst.dk