Menstruationssmerter (dysmenoré)

 

 

De fleste kvinder oplever menstruationssmerter

 

 

 

Generelt om menstruationssmerter (dysmenoré)

 

Menstruationssmerter er en tilstand, de fleste kvinder oplever før eller siden i deres liv. Fagbetegnelsen for menstruationssmerter er dysmenoré.

 

Menstruationssmerter er dunkende, krampagtige smerter, der almindeligvis forekommer i den nedre del af abdomen.

 

Mange kvinder oplever menstruationssmerterne lige før- og under selve menstruationen. For nogle kvinder er ubehagen kun en mindre gene. For andre kan den være så alvorlig, at den næsten er helt invaliderende.

 

Hos nogle kvinder forårsages menstruationssmerterne af identificerbare problemer, såsom endometriose eller fibromer i uterus. Behandling af den underliggende årsag er i disse tilfælde nøglen til at mindske smerterne.

 

Menstruationssmerter, der ikke er forårsaget af en underliggende tilstand, har en tendens til at mindskes med alderen – og typisk helt forsvinde, når kvinden har født.

 

 

Symptomer

 

Symptomer på menstruationssmerter kan inkludere:

 

• Dunkende eller krampende smerter i den nedre del af abdomen
• Smerter, der skyder ud mod lårene og bagud mod ryggen

 

Nogle kvinder oplever også:

 

• Svimmelhed og kvalme
• Tynd afføring
• At svede mere end normalt
• Svimmelhed (uden kvalme)

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Hvis du først har fået din menstruation indenfor de sidste par år og oplever menstruationssmerter, er der sandsynligvis intet at bekymre sig om. Hvis du derimod er ældre og har haft menstruation uden smerter i mange år, og nu – pludseligt – oplever smerter, bør du opsøge læge.

 

Hvis menstruationssmerterne er hæmmende (hvis de f.eks. forstyrrer dagligdagen eller forhindrer dig i at udføre bestemte aktiviteter), bør du ligeledes opsøge læge.

 

 

Årsager til menstruationssmerter

 

Under menstruationsperioden kan livmoderen trække sig sammen (pga. muskelsammentrækninger) for at hjælpe den selv til at udstøde sin slimhinde.

 

Prostaglandiner er hormonlignende substanser, der er involverede i smerte og inflammation; de udløser disse sammentrækninger.

 

Højere niveauer af prostaglandiner er forbundet med mere alvorlige (smertefulde) menstruationssmerter.

 

Mange eksperter mener, at alvorlige sammentrækninger begrænser blodtilførslen til livmoderen (forsnævrer de tilløbende blodårer). Den resulterende smerte kan sammenlignes med den krampe, der forekommer når blokerede kranspulsårer “udsulter” dele af hjertet for ilt.

 

Menstruationssmerter kan også forårsages af:

 

• Endometriose
• Fibromer i uterus
• Adenomyose
• Bækkenbetændelse
• Cervikal stenose

 

 

Risikofaktorer

 

Risikoen for at du oplever menstruationssmerter øges, hvis du:

 

• Er under 20 år
• Er indtrådt tidligt i puberteten (11 år eller yngre)
• Har kraftig blødning under menstruationen (menorrhagi)
• Aldrig har født

 

Komplikationer

 

Komplikationerne kan variere afhængigt af den underliggende årsag til de menstruationssmerterne; f.eks. kan endometriose forårsage fertilitetsproblemer, mens bækkenbetændelse kan danne ar på æggelederne, hvilket forøger risikoen for, at et æg fastsættes på æggelederne i stedet for i livmoderen (en såkaldt graviditet uden for livmoderen).

 

 

Undersøgelser af menstruationssmerter

 

Hvis din læge mistænker, at dine menstruationssmerter skyldes en underliggende tilstand, kan vedkommende anbefale en eller flere af følgende undersøgelser:

 

• Ultralydsscanning (ultralyd)
• CT-scanning (Computer Tomografi)
• MR-scanning (Magnetisk Resonans)
• Hysteroskopi (kikkertundersøgelse af livmoderen)
• Laparoskopi (kikkertundersøgelse af maven)

 

Vha. laparoskopi kan man undersøge for:

 

• Endometriose
• Sammenvoksninger
• Fibromer
• Ovariecyster
• Graviditet uden for livmoderen

 

 

Behandling af menstuationssmerter

 

Medicin

 

Der anvendes generelt to typer medicin i forbindelse med menstruationssmerter:

 

• NSAIDs: Såkaldte non-steroide antiinflammatoriske midler kan være hjælpsomme i forbindelse med smertelindring ved menstruationssmerte. Din læge vil almindeligvis anbefale NSAIDs i håndkøb; hvis ikke smertelindringen er tilstrækkelig, kan lægen i nogle tilfælde skrive recept på andre medicintyper.

 

• Hormonelle præventionsmidler: Orale præventionsmidler indeholder hormoner, der forhindrer ægløsning og mindsker alvorligheden af menstruationssmerterne. Disse hormoner kan også tilføres via injektion (indsprøjtning), plaster på huden (p-plaster) eller vha. en fleksibel ring, der indføres i vagina (p-ring).

 

Operation

 

Hvis dine menstruationssmerter skyldes en underliggende tilstand, som f.eks. endometriose eller fibromer, kan kirurgisk fjernelse af det unormale væv muligvis hjælpe til at reducere menstruationssmerterne (og øvrige symptomer).

 

Hjemmepleje

 

At tage et langt varmt karbad eller at anvende en varmepude eller –dunk på den nedre del af abdomen (maveregionen), er for de fleste kvinder ligeså smertelindrende i forhold til menstruationssmerter som smertestillende medicin (NSAIDs).'

 

Kost mod menstruationssmerter

En del af menstruationssmerterne kan skyldes ubalance i kønshormonerne. Derfor kan det for mange hjælpe at omlægge kosten, så blandt andet får flere:

 

• Grove kulhydrater – vælg quinoa, rugbrød, kerner, bælgfrugter og grov pasta frem for lyst brødt, lys pasta mm. Det giver kulhydrater, som er rigere på fibre, vitaminer og mineraler.
• Omega 3 – fås blandt andet i fede fisk, chiafrø, hørfrø, valnødder eller paranødder. Hjælper ved at refulere prostaglandinerne og modvirker smerter i livmoderen.
• Magnesium – modvirker kramper
• B vitaminer – regulerer hormonaktivitet

 

Undgå samtidig store mængder kød og mæleprdukter, også før menstruationsperioden.

 

Alternativ behandling

 

Alternative terapeutiske behandlingsformer til menstruationssmerter inkluderer:

 

• Stressreduktion (f.eks. yoga, massage eller meditation)
• Akupunktur
• TENS (fra engelsk: Transcutaneous electrical nerve stimulation)
• Kosttilskud; flere undersøgelser har påvist at følgende vitaminer og fedtstoffer har en afhjælpende effekt på menstruationssmerter:
  • E vitamin
  • Thiamin (b1 vitamin)
  • Omega 3