Koldsved forekommer hyppigst om natten – på hænder og fødder
Om koldsved
Følgende produkter anbefales mod svedproblemer:
Klik her for at se flere produkter, der kan anvendes mod svedproblemer
Hvad er koldsved?
At svede er i sig selv normalt og for det meste også sundt. Hvad enten vi sveder pga. af fysisk aktivitet, varm påklædning, stærk mad mv. opstår sved som en reaktion på forhøjet kropstemperaratur for at afkøle kroppen mhp. at modvirke et decideret kredsløbskollaps.
Er sveden ikke varm, men kold (koldsved) er der grund til være påpasselig, da koldsved almindeligvis er kroppens umiddelbare svar på et underliggende helbredsmæssigt problem som f.eks. en blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt), traumer, angst eller angstlidelser samt hormonelle sygdomme.
De fleste kender til begrebet koldsved og mange har også oplevet det mindst én gang i vores liv.
Koldsved er kendetegnet ved ekstrem sveden (transpiration), nervøsitet og koldhed. Koldsved opstår hyppigst på hænder og fødder. I de fleste tilfælde opleves koldsved om natten.
Koldsved kan desuden efterfølges af andre symptomer afhængig af årsagen til tilstanden.
Årsager
Der findes adskillige årsager til koldsved:
- Frygt: Koldsved er et af de første symptomer på frygt. Som et symptom på frygt observeres koldsved ofte i form af mareridt. Man kan imødekomme mareridt på en række måder: ved at få nok søvn, leve sundt, lade være at drikke store mængder alkohol eller tage narkotika, undgå stress.
- Angst: Tilstanden af permanent eller længerevarende nervøsitet forårsaget af frygt eller anden form for mental forstyrrelse. Koldsved er således et typisk symptom på angst i det moderne samfund i form af karriereræs, stress osv. Her skal man forsøge at arbejde med sin angst, eksempelvis ved at meditere, stresse af, gå i terapi eller på anden måde imødekomme den udfrodring angsten er – se evt. artiklen: angst
- Hjertestop: Den mest fatale årsag bag koldsved. Hjertestop kommer ofte grundet en uhensigtmæssig livvstil med eksempelvis dårlig kost, manglende motion, rygning og for meget alkohol. Det gavner alles helbrede, at tænke på disse faktorer – de såkaldte KRAM-faktorer.
- Lavt blodsukker: Ud over sløret syn, svimmelhed og rysten er koldsved et symptom på lavt blodsukker. Hos diabetes-patitenter er koldsved et symptom på et akut underskud af sukker.
- Lavt blodtryk: Infektioner, blodtab, fejlernæring, dehydrering og graviditet er normale årsager til lavt blodtryk. Et kendt symtom på lavt blodtryk er koldsved.
- Migræne: Den præcise årsag til migræne er ukendt, men det er alment kendt, at koldsved er et symptom på migræne. Migræne er en kompleks størrelse, som man skal gå til sin læge med, hvis man kæmper med det.
- Chok: En tilstand som opstår når cellerne i kroppen ikke modtager tilstrækkelig ilt. Koldsved er sammen med hurtigt åndedræt, svimmelhed og besvimelse symptomer på chok.
Herudover findes der andre betydelige årsager til koldsved:
- Reaktioner på stoffer eller stofmisbrug
- Hormonel ubalance
- Hedeture (“varme jag”)
- Overgangsalder
- Influenza
- Immundefekter
- Hjertesygdomme
- Virusinfektioner
- Kredsløbsforstyrrelser
- For høje mængder sukker
I alle ovenstående potentielle årsager til koldsved er de typiske symptomer: kuldegysninger, svimmelhed, svaghed og forvirring.
Hvis du regelmæssigt får koldsved sammen med andre symptomer, bør du opsøge læge øjeblikkeligt.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales mod svedproblemer:
Klik her for at se flere produkter, der kan anvendes mod svedproblemer
Relaterede artikler: angstanfald, angst behandling, angst – symptomer
Kilder og relevante eksterne links
- De mindre alvorlige årsager til koldsved er naturlige reaktioner såsom frygt, angst eller stress.
- De mere avorlige årsager til koldsved inkluderer lavt blodsukker, lavt blodtryk, hjertestop og chok.
- Læs mere om de mulige årsager til koldsved i denne artikel.