Hypnoterapi kan bl.a. anvendes til at behandle smerter og fobier – men også til at rette op på dårlige vaner og selvtillid
Om hypnoterapi
Følgende bøger indeholder supplerende information om hypnoterapi:
Hvad er hypnoterapi?
Hypnoterapi er en terapeutisk behandlingsform, hvor hypnose udgør en central del af behandlingen. I nogle tilfælde udgør hypnose hele behandlingsforløbet – og i andre tilfælde er den kun del af forløbet.
Ordet hypnose kommer fra græsk, og betyder “søvn“, og er egentlig en forkortelse af den oprindelige betegnelse neuro-hypnostisme (opfundet i 1841 af James Braid – en skotsk læge og kirurg), der betyder “nervesystemets søvn”.
I hypnoterapien anvendes teknikker og øvelser, der frembringer en dyb afslappelse og en forandret bevidsthedstilstand hos patienten. Denne tilstand kaldes også en trance. En person, der befinder sig i trance, er almindeligvis modtagelig over for ideer og billeder, men dette betyder ikke, at hypnoterapeuten kan kontrollere sindet eller viljen hos vedkommende.
Hypnoterapeuter, hypnose og hypnoterapi kan derimod lære mennesker at styre og kontrollere deres egne bevidsthedstilstande. Ved at gøre dette kan man – ifølge hypnoterapeuterne – påvirke sine egne kropslige funktioner og fysiologiske reaktioner.
I denne artikel får du objektiv (så objektiv som mulig!) information om hypnoterapi samt om de behandlingsmuligheder, der tilbydes ved denne type terapi.
Hypnosens historiske baggrund
Gennem historien har trancer været anvendt i flere forskellige kulturer – typisk i forbindelse med religiøse eller spirituelle ceremonier.
Den type hypnose, vi kender og anvender i den vestlige verden i dag, stammer fra en østrigsk læge ved navn Franz Anton Mesmer. I det 18. og 19. århundrede mente Mesmer, at årsagen til sygdomme var magnetiske væsker i kroppen, der var ude af balance. Han brugte magneter og hypnotiske teknikker til at behandle mennesker og indførte udtrykket animalsk magnetisme. Ordene at mesmerisere og mesmerisme, ofte brugt i engelsk udgave, stammer fra hans navn.
Men det lægevidenskabelige samfund var ikke overbeviste om Mesmers teorier om hypnose og magnetisme (datidens hypnoterapi) og beskyldte ham for svindel og kvaksalveri. Hans metoder blev desuden kaldt “uvidenskabelige”.
I 1840´erne revolutionerede skotske James Braid hypnosen og hypnoterapien, idet han baserede sine behandlinger på psykiske og fysiske mekanismer fremfor de mere mystiske teorier om animalsk magnetisme fremsat af Mesmer.
Få år senere skete der igen omvæltninger for hypnoterapien, da Milton H. Erickson (1901-1980), som var en succesrig psykiater, begyndte at anvende hypnose og hypnoterapi i hans praksis. I 1958 blev hypnoterapi for første gang en anerkendt praksis i dele af de lægevidenskabelige kredse i USA.
Udover læger i USA og Storbritannien var der mange fremtrædende navne i Frankrig inden for hypnoterapiens verden i det 18. og 19. århundrede – bl.a. Hippolyte Bernheim, Amnbroise-Auguste Liébeault og Abbé Faria.
Siden 1995 har the National Institutes of Health (NIH) i USA anbefalet hypnoterapi som en behandlingsmulighed for kroniske smerter.
Angst og afhængighed er to andre eksempler på tilstande, hvor hypnoterapi ofte anvendes som behandlingsform.
Hvordan virker hypnoterapi?
Når der sker os noget, husker vi det, og lærer en bestemt opførsel, der virker som en reaktion, på det der skete. Hver gang noget lignende sker, aktiveres og gentages vores fysiske og følelsesmæssige reaktion, der er tilnyttet den bestemte hændelse i vores hukommelse.
I nogle tilfælde er vores rektion usund. I nogle former for hypnoterapi kan en trænet hypnoterapeut:
- hjælpe patienten til at huske hændelsen, der førte til den første reaktion
- adskille hukommelsen fra den tillærte reaktion, og
- erstatte usunde reaktioner med nye, sundere reaktioner.
Under hypnose slapper kroppen af, og vores tanker bliver mere fokuserede. Ligesom andre afslappelsesteknikker kan hypnose sænke blodtrykket og hjertefrekvensen og ændre bestemte typer hjerneaktivitet. I denne afslappede tilstand føler man sig fysisk godt tilpas, og helt vågen mentalt, og man kan være meget modtagelig over for forslag og input.
Hvis du f.eks. prøver at stoppe med at ryge, kan en hypnoterapeuts forslag måske hjælpe til at overbevise dig om, at du ikke kan lide smagen af cigaretter i fremtiden. Nogle mennesker er mere modtagelige og responderer bedre på hypnoterapi og hypnotiske forslag end andre.
Der findes flere stadier i hypnose, der anvendes i hypnoterapien:
- Indgrænse eller definere problemet
- Blive afslappet og derefter modtagelig (at være dybt engageret og lydhør overfor hypnoterapeutens ord eller billeder)
- Dissociation (at “slippe” kritiske tanker)
- Respondere (at tage imod hypnoterapeutens forslag)
- At vende tilbage til den almindelige bevidsthed
- At reflektere eller tænke over oplevelsen
Anvendelsesmuligheder
Hypnoterapi kan anvendes i forbindelse med en lang række sygdomme, tilstande, vaner og følelser. Hypnoterapi anvendes i alt fra skadestuer – over ambulante behandlinger – til tandlægehuse. Generelt kan man opdele hypnoterapiens anvendelse i to kategorier: smertebehandling og behandling, der ikke er smerterelateret.
Smertebehandling og hypnoterapi
Hypnoterapi kan ifølge eksperterne mindske den frygt eller angst, nogle mennesker har forud for et besøg hos tandlægen eller en operation på et hospital. Her bruges hypnoterapi som et middel til smertebehandling.
I denne forbindelse kan en hypnoterapeut lære sin patient teknikker til selvregulering. For eksempel kan en patient, der lider af gigt, lære at kontrollere og ligefrem “skrue ned” for smerten (som på en radio).
Desuden kan hypnoterapi anvendes til at håndtere kroniske smerter, lidelser og sygdomme. Selv-hypnose kan fremhæve følelsen af kontrol, som ofte mangler ved patienter med kroniske tilstande.
Øvrige anvendelser
Den anden side af hypnoterapien handler mere om at bearbejde vaner, mentaliteter, følelser og oplevelser som f.eks. traumer. I denne forbindelse er hypnoterapi især anvendeligt til behandling af problematikker inden for følgende kategorier:
- Tanker og ideer
- Fobier
- Følelser
- Vaner
Ifølge hypnoterapeuterne kan hypnoterapi anvendes til afhjælpe, behandle, kontrollere eller mindske symptomer og/eller årsager ved følgende:
- Rygning (læs mere om rygeafvænning her)
- Astma
- Immunforsvaret
- Angst for at flyve
- Fobier (f.eks. araknofobi)
- At bide negle
- Vægtkontrol
- Ufrivillig vandladning
- Smerter ved tandlægebesøg
- Tandlægeskræk
- Vaner
- Afhængighed
- Fibromyalgi
- Spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi etc.)
- Obsessiv-kompulsiv lidelse/sygdom
- Stress
- Angst
- Angstanfald
- Depression
- Spændingshovedpiner
- At “slippe” følelser eller oplevelser
- Tinnitus (ringen for ørerne)
- Nervøsitet
- Fremskynde helingsprocesser
- Kræftrelaterede smerter
- Selvtillid
- Generthed
- Afslappelse
- Traumer
- Hasardspil/ludomani
- Søvnløshed eller andre problemer med søvnen
- Panikanfald
- Nedsat fordøjelse
- Hovedpine
- Smerter og smertelindring
- Operationssmerter
- Problemer i parforhold (f.eks. jalousi i parforhold)
- Jobsamtaler
- Vorter (f.eks. fodvorter)
- Hudproblemer
- Hudsygdomme
- Koncentration
- Hukommelse
- Gigt
- Irritabel tyktarm (IBS)
- Frygt
- Rødmen
- Fødsel
- Forarbejdelse af sorg
- At tale foran forsamlinger
- Stammen (at stamme)
- Motivation
- Arbejdsrelaterede præstationer
- Selvrealisering
- Personlig udvikling
- Sport
Risici
Før du overvejer behandling ved hypnoterapi, bør du konsultere din læge mhp. at få stillet en diagnose af den sygdom, der skal behandles. Dette gælder især, hvis det drejer sig om en psykologisk tilstand (f.eks. fobier, depression eller angst). I dette tilfælde skal du evalueres af en psykiater.
Uden en korrekt diagnose, kan hypnoterapi forværre dine symptomer. I sjældne tilfælde kan hypnoterapi føre til udvikling af “falske minder”, som er påfund skabt af underbevidstheden. Dette fænomen kaldes også konfabulering eller konfabulation.
Patienter, der lider af Korsakoffs psykose f.eks. (typisk ved alkoholmisbrug: en sygdom hvor kroppens behov for b-vitaminer er dækket af alkohol fremfor kost) har en tendens til konfabulation. Det er også konfabulation, der i mange år har været skeptikernes primære argument mod anvendelsen af hypnose og hypnoterapi.
Det er ligeledes en god idé at lave en grundig research inden du vælger hypnoterapeut – som indenfor alle andre felter er der nogle der er bedre end andre. Læn dig derfor op af andres oplevelser – eksempelvis gennem anbefalinger online.
Anbefalede bøger
Følgende bøger indeholder supplerende information om hypnoterapi:
Kilder og relevante eksterne links
- Hypnoterapi kan bruges til at bearbejde en fysisk eller følelsesmæssig reaktion på en bestemt hændelse, som er fortrængt i vores hukommelse. Ved bevidstgørelse og bearbejdning af hændelsen kan hypnosen få os til at genopleve episoden og ændre opfattelsen af den i vores bevidsthed.
- En vigtig del af hypnoterapi er, at irrationelle tankemønstre påvirkes kognitivt af terapeutiske teknikker under selve hypnosen.
- Her kan du læse om de forskellige lidelser og tilstande, som hypnoterapi kan anvendes imod.