Højdeskræk

 

 

De fleste mennesker lider af højdeskræk i en eller anden grad

 

For supplerende information om andre fobier henvises der til artiklerne: flyskræk, araknofobi, tandlægeskræk

 

Følgende bøger anbefales til behandling af højdeskræk:

 

 

 

 

Hvad er højdeskræk?

 

Højdeskræk kaldes også akrofobi – en tilstand, hvor man frygter højder. Højdeskræk adskiller sig fra flyskræk og andre lignende fobier, idet højdeskræk er væsentlig mere udbredt. De fleste mennesker har således højdeskræk i mere eller mindre grad.

 

Højdeskræk kan inddeles i flere sværhedsgrader, og alvorligheden varierer generelt meget; nogle mennesker bliver bange, når de kigger ned fra et højhus eller et fly, mens andre skræmmes ved blot at stå få meter over jorden – som f.eks. på en stige eller endda en stol eller et bord.

 

Højdeskræk er – som mange andre fromer for angst, frugt eller forbi – en ganske normal reaktion på noget, der sådan set er farligt. Højdeskrækken sætter derfor ind for at hjælpe kroppen og hjernen med at prioritere at komme i sikkerhed over alt andet. Det er dog for de fleste mennesker sjældent, at man står i situationer, hvor man reelt er i fare for at falde ned fra en stor højde. Ofte er det i stedet tanken: ‘tænk hvis jeg faldt ned her', som påvirker os. Ønsker man at behandle ens højdeskræk kan det at erkende, at det egentlig er en sund reaktion, der blot er overdrevet, være et godt sted at starte.

 

Symptomer

 

Det primære symptom på højdeskræk er en følelse af panik eller oprevethed, når du udsættes for højder. En meget normal reaktion er instinktivt at forsøge at finde noget at holde fast i. Nogle mennesker oplever også, at de har svært ved at stole på deres egen balanceevne, fordi den nedsættes.

 

Svimmelhed

 

Der er en meget speciel relation mellem svimmelhed og højdeskræk. Dette skyldes primært, at svimmelhed kan minde om et symptom på højdeskræk – men rigtig svimmelhed og følelsen af svimmelhed ved højdeskræk er ikke det samme.

 

Svimmelhed optræder som et symptom i forbindelse med en lang række sygdommme og kendetegnes ved deciderede ændringer i det visuelle perspektiv. Udover sygdomme kan ægte svimmelhed udløses af næsten alle typer bevægelser.

 

Følelsen af svimmelhed eller omtumlethed, som optræder ved højdeskræk, er mildere end rigtig svimmelhed og kendetegnes ved, at den udelukkende kan udløses af højder.

 

Reaktioner

 

Almindelige reaktioner og symptomer på højdeskræk er:

 

• Straks at prøve at komme ned i en lavere højde
• Kravle på alle fire
• Knæle
• Sætte sig i hug
• Sætte sig ned
• På anden vis forsøge at sænke kroppen ned i et lavere niveau

 

Følelsesmæssigt og psykisk er reaktionen på højdeskræk den samme som ved alle andre typer fobier. Man begynder muligvis at ryste, svede, få hjertebanken og muligvis endda at skrige eller råbe. Man kan føle sig skræmt og paralyseret. Det kan endda være svært at tænke i ekstreme tilfælde af højdeskræk.

 

Hvis man har højdeskræk, er det sandsynligt, at man begynder at frygte og undgå situationer, hvor man skal tilbringe tid i højder.

 

Et eksempel kan være, hvis man skal på ferie og frygter at blive indlogeret på et hotelværelse, der ligger højt oppe. Et andet kan være, at man undgår reparationer i hjemmet, fordi man er bange for stå på en stige.

 

 

Illustration af højdeskræk

 

En god måde at illustrere højdeskræk på – som også giver lidt stof til eftertanke – er vha. af en simpel træplanke:

 

Lad os sige, at vi har en træplanke, der er 3 meter lang og 20 centimeter bred, den er solid nok til at bære vægten af 10 mennesker. Vi lægger den fladt på gulvet/jorden. Tør du gå over træplanken?

 

Ja, naturligvis gør du det. Nu tager vi og hæver træplanken til en højde af 100 meter (f.eks.) – tør du krydse den nu? Sandsynligvis ikke.

 

Træplanken er lige bred på jorden og i 100 meters højde og er derfor lige let at krydse, men tanken om at falde de 100 meter afholder de fleste mennesker fra at gå distancen.

 

Som det også er nævnt i afsnittet Årsager til højdeskræk her på siden, nedsættes menneskets balanceevne, når vi befinder os i højere niveauer end normalt. Dette er naturligvis en del af forklaringen på, hvorfor de færreste mennesker tør gå på planken – også selvom de ikke lider af højdeskræk.

 

 

Farer

 

Den største fare forbundet med de fleste fobier er, at man begrænser aktiviteterne i sit liv – udelukkende for at undgå den frygtede sitiuation. Højdeskræk er dog usædvanlig, idet et angstanfald eller et panikanfald i høje højder, rent faktisk kan føre til, at den frygtede fare bliver til virkelighed.

 

Situationen kan være sikker, så længe de almindelige foreholdsregler tages. Panik derimod, kan føre til usikre bevægelser og dermed ulykker. Derfor er det ekstrem vigtigt, at højdeskræk behandles rettigt og korrekt – især hvis højder er en almindelig del af dagligdagen.

 

Årsager

 

Oprindeligt mente man, at årsagen til højdeskræk var den samme som ved andre fobier – altså typisk traumatiserende oplevelser i fortiden.

 

Nyere forskning stiller spørgsmålstegn ved denne forklaring; frygten for at falde, frygten for høje lyde og frygten der opstår, når store bygninger falder sammen er de mest almindelige medfødte årsager til frygt og menes ikke længere at være knyttede til traumer – nærmere instinkter.

 

En medvirkende faktor til højdeskræk er en dysfunktionel evne til at holde balancen. I dette tilfælde er frygten forbundet med højdeskræk både velbegrundet og sekundær. Udover ved sygdomme er det almindeligt hos mennesket, at balanceevnen nedsættes jo højere, vi befinder os.

 

Undersøgelser viser, at en vis modvillighed overfor højder er normalt – ikke kun hos mennesker, men hos alle dyr der har visuelle evner (kan se). Mellem 2-5% af befolkningen lider af alvorlig højdeskræk. I øvrigt rammes kvinder dobbelt så ofte som mænd af alvorlig højdeskræk.

 

I 1960 lavede man i USA et eksperiment, hvor man forsøgte at få babyer og småbørn sammen med flere forskellige arter af dyreunger til at krydse en gennemsigtig glasplade, der lå over et stejlt nedfald.

 

Ingen – hverken dyreunger eller menneskebørn – ville krydse glaspladen. Man forsøgte endda at lokke de små ved at lade deres mødres kalde på dem, men ikke engang det kunne overbevise dem.

 

Derfor virker det som om, at højdeskræk er delvist indgroet hos levende væsner, der kan se. Det er muligt, at højdeskræk er en evolutionær overlevelsesmekanisme. De fleste børn og voksne er forsigtige, men er ikke overdrevet bange for højder.

 

Højdeskræk synes – ligesom alle andre fobier – at være en overreaktion sammenlignet med den normale frygt. Mange eksperter mener, at dette kan være en tillært reaktion på enten et tidligere fald eller en forælders nervøse reaktion på højder.

 

 

Behandling af højdeskræk

 

Kognitiv adfærdsterapi er den almindelige behandlingsmulighed for de fleste fobier – inklusive højdeskræk. Grundliggende går terapien ud på at udsætte patienten for den frygtede situation. Dette gøres enten gradvist og langsomt eller hurtigt og overvældende.

Herudover lærer patienten at stoppe panikanfaldet og genvinde den følelsesmæssige kontrol.

 

Læs evt. artiklen: kognitiv adfærdsterapi

 

 

Oprindeligt var rigtig (virkelig) udsættelse for højder den mest udbredte løsning (eksponeringsterapi). Der er dog flere nyere undersøgelser, der peger på, at virtuel reality (virtuel virkelighed) er ligeså effektivt. En stor fordel ved behandling med virtuel reality er, at man sparer tid og penge, samt at der ikke er behov for, at behandleren er til stede ved selve behandlingen.

 

Der har længe været diskussion om, hvorvidt hypnose er en behandlingsform, der egner sig til højdeskræk. Hypnotisørerne er naturligvis fortalere herfor, men der er fortsat ingen videnskabelige beviser for, at hypnose kan anvendes til behandling af højdeskræk.

 

Læs evt. også artiklen: hypnoterapi

 

 

Et andet aspekterne ved behandling af højdeskræk er, at størstedelen af individerne, der lider heraf, ikke søger behandling. De fleste tilpasser i stedet deres livsstil og indretter deres hjem, så de undgår højder.

 

 

Anbefalede bøger

 

Følgende bøger anbefales til behandling af højdeskræk: