En ansigtsmassage ændrer hudens farve og mindsker aldringstegn
En komplet guide i ansigtsmassage
For supplerende information om ansigtsmassage henvises til artiklen: ansigtsbehandling
Vi anbefaler denne olie til ansigtsmassage, fordi den er specielt sammensat til formålet:
Generel information
En ansigtsmassage er den bedste metode til at afhjælpe aldringstegn! Når du står op om morgenen, ser dit ansigt sandsynligvis mere blegt, hævet og slidt ud end normalt. Dette er et helt normalt fænomen, der skyldes, at vi har et nedsat blodomløb om natten. Når kroppen og ansigtet ‘vågner' vil en normal blodtilstrømning vende tilbage.
Når kroppen er i hvile, nedsættes mængden af blod og lymfe, der pumpes rundt i kroppen. Dette nedsatte omløb bevirker, at affaldsstoffer ophobes i huden i løbet af natten, hvilket resulterer i “morgengrimhed”.
Men det er ikke kun søvn, der nedsætter vores omløb; i løbet af dagen kan mangel på motion, dårlig kost, et forkert åndedrætsteknik samt eksponering for forurening ligeledes medføre en nedgang i mængden af lymfe og blod, der pumpes rundt i kroppen.
En ansigtsmassage kick-starter vores omløb. Den mere rødlige hudfarve, man har efter en ansigtsmassage, er et klart bevis på det øgede blodomløb – og altså på at en ansigtmassage virker.
Det øgede omløb af lymfe er knap så synligt, idet lymfe er en farveløs væske. Men fordi ca. halvdelen af kroppens lymfeknuder findes i halsen, er det klart, at en stimulans af disse har en umiddelbar effekt på huden i ansigtet.
Ansigtsmassage på 4 min.
Denne trin-for-trin guide til ansigtsmassage kan f.eks. bruges efter du har fjernet make-up, eller når du påfører fugtighedscreme.
Når først du har ansigtsmassagen “på rygraden”, tager den kun 3-4 minutter, så prøv at se om du kan udføre den dagligt. Man skal, som med andre gode vaner, udføre dem i en periode og gøre det ofte for at få den bedst mulige effekt.
Hvis du har et specifikt område i ansigtet, der skaber problemer, eller kræver ekstra massage, kan du bruge mere tid og fokusere yderligere på dette, hvis du vil.
En 4 minutters ansigtsmassage
Ansigtsmassage #1:
Hæld en lille teske olie i den ene hånd, gnid den sammen i begge hænder, og påfør olien på halsen og gnid opad i ansigtet i lange, opad- og udadgående og bevægelser.
Påfør kun begrænsede, små mængder omkring øjnene, fordi huden her er mere fin og delikat. Omkring øjnene bør du i øvrigt bruge ringfingrene, idet de er de svageste fingre (herved sikrer du, at du ikke trykker for hårdt ved påførslen).
Ansigtsmassage #2:
Med skiftende hænder; kør fra bunden af halsen og op ad hagen og kæben. Kør i lette, glidende bevægelser over adamsæblet. Dæk hele halsen – fra øre til øre. Gentag flere gange.
Ansigtsmassage #3:
Brug langefingrene og pegefingrene til at køre langs kæben – henover kinden – til øret. Pegefingeren skal være over kæben og langefingeren under. Gentag flere gange.
Ansigtsmassage #4:
Saml fingrene, udstræk dem og peg dem opad mod øjenbrynene. Læg hænderne på hver sin side af næsen; mod indersiden af kinderne og næseryggen tæt ved øjenkrogene. Pres med kanten af hånden mod ansigtet. Hold denne position i 3-4 sekunder (se billede). Gentag flere gange.
Ansigtsmassage #5:
Frigør trykket en smule og kør hænderne over kinderne; udad – mod ørerne – i en glidende bevægelse. Lad pegefingrene stoppe lige før ørerne og tryk/pres. Hold denne position i 3-4 sekunder. Gentag.
Ansigtsmassage #6:
Knyt hænderne løst under hagen og kør begge tommelfingre opad – symmetrisk omkring mundvigene, ind under næsen, omkring næseborene og let op omkring næsetippen.
Ansigtsmassage #7:
Med langefingrene og ringfingrene; start i den indre del af øjenbrynene og kør fingrene udad mod enderne af øjenbrynene.
Fortsæt – kun med ringfingeren – ind under øjnene og afslut bevægelsen på næseryggen under øjenkrogen.
Ansigtsmassage #8:
Med ringfingrene forsætter du i meget blide bevægelser henover dine lukkede øjenlåg.
Ansigtsmassage #9:
Med fingrene samlede og langefingeren som den “førende” finger; start mellem øjenbrynene og kør fingrene op over panden – helt op til hårlinien, hvor bevægelsen afsluttes.
Ansigtsmassage #10:
Luk øjnene, saml hænderne og læg dem med håndfladerne op ad ansigtet; tryk let håndfladerne og fingrene ind mod ansigtet. Efter 2-3 sekunder letter du trykket og kører hænderne ud mod ørerne.
Ansigtsmassage #11:
Slip med venstre hånd og før højre hånd ned på siden af halsen og tryk, imens du vipper hovedet en smule til venstre. Slip med højre hånd og gentag med venstre hånd på højre side af halsen.
Anbefalet olie
Vi anbefaler denne olie til ansigtsmassage, fordi den er specielt sammensat til formålet:
- En ansigtsmassage sætter gang i blodomløbet, så huden forsynes med næringsstoffer samtidig med, at affaldsstoffer ophobet i huden transporteres bort.
- Derfor kan ansigtsmassage give dig et friskere og mere ungdommeligt udseende.
- Se vores trin-for-trin guide til ansigtsmassage - blot 4 minutter om dagen gør underværker!