Røntgenbillede af en patient der har gennemgået en hofteoperation
(Klik på billedet for større version)
Om hofteoperationer
For supplerende information henvises til artiklen: hoftedysplasi
Generel information
En hofteoperation kaldes også artroplastik – en operation, hvor man erstatter et dysfunktionelt eller et sygdomsramt hofteled med et kunstigt led, der kaldes en hofteprotese.
Hofteproteser består af en kugle, der består af metal eller keramik samt en sokkel, som typisk er lavet af plastik, keramik eller metal.
Proteser, der anvendes i forbindelse med hofteoperationer er biokompatible – dvs. de er designede til at blive accepteret af kroppen – og er specielt udviklede til at modstå korrosion, nedslidning, langvarig brug og andre faktorer, der kan betyde, at de skal usdkiftes.
Hofteoperationer anvendes typisk til mennesker, der har hofteskader som følge af leddegigt, slidgigt eller deciderede fysiske skader.
En hofteoperation kan lindre eller fjerne smerte, genoprette fleksibilitet og bevægelighed. For at genvinde fuld funktionalitet efter en hofteoperation, skal man dog først i genoptræning.
Hvorfor udføres hofteoperationer?
Formålet med en hofteoperation er at mindske smerter og øge mobiliteten og funktionen i den beskadigede hofte. Hvis en stiv, smertefuld hofte har tvunget dig til at begrænse dine daglige aktiviteter, kan en vellykket hofteoperation hjælpe dig til at genoptage dem.
Inden du overvejer en hofteoperation, vil din læge dog typisk forslå andre behandlingsmuligheder, som f.eks.:
- Smertestillende midler
- Fysioterapi
- Træning
- Brug af stok eller gangstativ
Hvis disse behandlingsmuligheder ikke er tilstrækkelige, kan en hofteoperation være løsningen for dig.
Tilstande, der kan skade hofteleddet – og i nogle tilfælde kan nødvendiggøre en hofteoperation – kan være:
- Slidgigt
- Leddegigt
- Brud på lårbenshalsen (en brækket hofte)
- Knogletumor
- Osteonekrose (når “kugle-delen” i hofteleddet ikke får tilstrækkelig blodforsyning)
Symptomer, der kan få dig til at overveje en hofteoperation, kan bl.a. være:
- Smerter, der holder dig vågen om natten
- Lidt eller ingen smertelindring fra smertestillende midler eller gangstøttende hjælpemidler
- Besvær med at gå op eller ned ad trapper
- Problemer med at rejse dig fra en siddende stilling
- Være nødt til at stoppe aktiviteter du nyder som f.eks. gåture pga. smerter
Risici
Hofteoperationer er generelt ret sikre indgreb, men som ved alle andre operationer, er der risici involveret, og komplikationer kan opstå. Selvom nogle komplikationer kan være alvorlige, kan de fleste behandles succesfuldt.
Komplikationer og risici ved hofteoperationer kan være:
- Blodpropper: Man får ofte blodfortyndende medicin efter hofteoperationen for at undgå blodpropper)
- Infektion: Større infektioner kræver en ny hofteoperation)
- Knoglebrud: Under hofteoperationen kan raske dele af knoglerne brække)
- Dislokation: Hvis knogleenderne tvinges ud af den korrekte position)
- Løsnen: Over tid kan den hofte løsnes, hvilket medfører smerter og evt. en ny hofteoperation)
- Protesen ødelægges: Protesen kan gå i stykker – her er en ny hofteoperation nødvendig)
- Ændringer i benenes længde: Selvom kirurgen prøver at undgå det, kan den nye hofte nogle gange gøre det ene ben længere end det andet)
- Stivhed i led (ossifikation): Vævet omkring hofteleddet kan hærdes og medføre nedsat bevægelighed i hofteleddet)
- Slid og brug over tid: protesen kan nedslides – her vil en ny hofteoperation være nødvendig)
Inden operationen
Før selve hofteoperationen mødes man med ortopædkirurgen til en undersøgelse. Kirurgen vil:
- Spørge ind til din sygehistorik og nuværende indtag af medicin
- Udføre en kort fysisk undersøgelse for at være sikker på, at du er i stand til at gennemgå hofteoperationen
- Undersøge din hofte og her være opmærksom på din bevægelighed og styrken af de omgivende muskler
- Bestille blodprøver, en røntgenundersøgelse og muligvis også en MR-scanning
Mødet med kirurgen inden hofteoperationen er en god lejlighed til at stille spørgsmål, hvis du har nogle. Især hvis du har nogle bekymringer inden operationen, skal sørge for at spørge.
Din læge eller kirurg kan også anbefale dig at begynde på et træningsprogram som en forberedelse på hofteoperationen. Nogle læger mener, at patienter, der har gennemgået et muskel-og-fleksibilitetsstyrkende træningsprogram inden operationen, får bedre resultater og kortere rekonvalescens.
Præoperative træningsprogrammer synes dog at have mindre effekt hos patienter, der har fremskreden slidgigt.
Tal med din læge inden du starter på et træningsprogram.
Udsigterne til en vellykket hofteoperation
Hofteoperationerne der udføres i dag er vellykkede i mere end 90% af tilfældene.
Forvent at dine nye hofte vil mindske smerterne, du havde inden hofteoperationen, og at bevægeligheden forbedres. Forvent ikke at kunne gøre ting, du ikke kunne inden operationen. En konsekvent og vedholdende genoptræning er alligevel at anbefale – det styrker udsigterne for den bedst mulige mobilitet. Udover en fysioterapeut er det bedst at involvere den læge, der har været involveret i processen omkring operationen. Det er den person, der bedst kan vurdere hvad man kan klare.
Aktiviteter med høj impakt – som f.eks. at løbe eller spille fodbold – får du muligvis aldrig lægens godkendelse til. Men med tiden kan du muligvis blive i stand til at svømme, spille golf, gå længere ture eller cykle – uden smerter. Det handler altså om at se på de gode ting der følger med, frem for de ting man alligevel ikke ville kunne uden en hofteoperation.
- En hofteoperation kaldes på fagsprog "artroplastik" og er et indgreb, hvor et dysfunktionelt eller sygdomsramt hofteled erstattes med en hofteproteste.
- Typiske årsager til hofteskader er leddegigt, slidgigt eller sportsskader.
- Læs om hvilke risici der forbundet med en hofteoperation samt om hvordan du bedst forbereder dig på operationen.