Mavekatar kan medføre mavesår
(Klik på billedet for større version)
Behandling af mavekatar
Vi anbefaler følgende produkter til behandling af mavekatar:
Du kan se flere produkter mod mavekatar her
OBS: For information om symptomer og årsager til mavekatar henvises til artiklen: årsager til mavekatar
Risikofaktorer
Risikofaktorer for at udvikle mavekatar kan være:
- Helicobacter pylori infektion: Den største risikofaktor for mavekatar er H. pylori infektion.
- Regelmæssigt brug af NSAIDs: Hvis man regelmæssigt tager smertestillende midler (eller f.eks. aspirin mhp. at forebygge blodpropper i hjertet eller slagtilfælde), er man mere tilbøjelig til at udvikle mavekatar.
- Alder: Ældre mennesker har en større risiko for mavekatar, idet slimhinden i maven har en tendens til at blive tyndere med alderen. Herudover har ældre mennesker større sandsynlighed for at få en H. pylori infektion end yngre. Det samme gælder autoimmune sygdomme.
Diagnosticering
Selvom en læge sandsynligvis vil mistænke mavekatar, efter han har talt med dig om din sygehistorik og har foretaget en fysisk undersøgelse, skal du muligvis alligevel igennem nogle supplerende undersøgelser for at finde den eksakte årsag. Disse undersøgelser kan være:
- Blodprøver: Lægen kan tage blodprøver for at kontrollere om H. pylori er til stede. En positiv test viser, at du har været i kontakt med bakterien på et tidspunkt i dit liv, men indikerer ikke nødvendigvis, at du har en infektion på nuværende tidspunkt. Blodprøver kan også anvendes til at kontrollere for anæmi, hvilket kan være resultatet af en maveblødning, der er forbundet med mavekatar.
- Undersøgelse af åndedrættet: En simpel test der kan afsløre om du er inficeret med H. pylori, hvilket kan være årsagen til mavekatar.
- Afføringsprøver: Denne test kontroller tilstedeværelsen af H. pylori i afføringen. En positiv test indikerer aktuel infektion. Lægen kan teste for tilstedeværelsen af blod i afføringen, hvilket kan være et tegn på maveblødning, der kan forekomme sammen med mavekatar.
- Kikkertundersøgelse: (egentlig: øvre gastrointestinal endoskopi). Her anvendes et en endoskop til at undersøge førdøjelseskanalen. Hvis lægen finder vævet mistænksomt, foretages typisk en biopsi mhp. at diagnosticere evt. mavekatar.
- Røntgenundersøgelse: En røntgenundersøgelse af tyndtarmen kan anvendes til at undersøge for tegn på mavekatar og fordøjelsesmæssige problemer.
Komplikationer
Hvis man lader mavekatar være ubehandlet, kan tilstanden medføre mavesår og maveblødning. Nogle former for kronisk gastritis kan øge risikoen for mavekræft – især hvis man har en fortyndelse af slimhinden i mavesækken eller ændringer i cellerne i slimhinden.
Hvis ikke du føler, at symptomerne og tegnene på mavekatar forbedres – på trods af behandling – bør du fortælle din læge herom.
Behandling for mavekatar
Behandling af mavekatar afhænger af den specifikke årsag. Akut gastritis, forårsaget af NSAIDs (smertestillende midler) eller alkohol, kan muligvis lindres eller afhjælpes ved at stoppe indtaget af den pågældende substans. Krosnisk gastritis forårsaget af en H. pylori infektion behandles ved udryddelse af bakterien.
De fleste behandlinger af mavekatar inkluderer også medicin mod for meget mavesyre for at reducere symptomerne samt at fremme helingen i maven.
Samtidig bør man også tænke i hvordan man med ens livsstil kan reducere mavesyre. Man kan blandt andet. Læs med videre for at se hvilke husråd der er gode mod for meget mavesyre.
Medicin til behandling af mavesyre
Mavesyre irriterer inflammeret væv i maven og forårsager smerter og yderligere inflammation. Det er grunden til, at behandlingen af de fleste typer mavekatar involverer medicin, der neutraliserer mavesyren. Disse medicintyper kan være:
- Antacida: Denne type medicin fås i håndkøb i tablet- eller væskeform til en almindelig behandling af mildere tilfælde af mavekatar. Antacida neutraliserer mavesyren og har en hurtig smertelindrende effekt.
- H2-blokkere: Hvis ikke Antacida har tilstrækkelig effekt i behandlingen af mavekatar, kan H2-blokkere anvendes.
- Protonpumpehæmmere: Til mavekatar fås en bestemt medicintype kaldet protonpumpehæmmere, som virker ved, at den blokerer de små pumpemekanismer i de syreudskillende celler i maven.
Medicin til behandling af H. pylori
Der findes flere forskellige måder at behandle mavekatar udløst af H. pylori på. De fleste læger foretrækker i dag en kombination af to antibiotika og en protonpumpehæmmer.
Denne behandling fungerer ved, at antibiotika ødelægger bakterierne, mens protonpumpehæmmeren lindrer smerter og kvalme og heler inflammationen. Protonpumpehæmmeren kan desuden forøge effekten af antibiotika.
For at være sikker på, at H. pylori bakterien er udslettet, kan lægen teste dig endnu en gang, når behandlingen for mavekatar er ophørt.
Undgå mavekatar
Selvom man ikke altid kan undgå en H. pylori infektion, kan det anbefales at holde fordøjelsessystemet sundt for at mindske risikoen for maveinfektioner. Mavekatar forebygges bedst ved at følgende råd:
- Spis rigtigt – dvs. dagligt indtag af frugt og godt med grønt. Sørg for at få forskellige frugter og grøntsager – gå efter forskellige farver som en måde at få forskellige næringsstoffer. Derudover godt med fibre og probiotiske fødevarer.
- Begræns eller undgå alkohol (husk at storforbrug danner grundlag for mavekatar). Mens eksempelvis et glas rødvin om aftenen kan være en fin vane er det ikke godt
- Ryg ikke. Stop med at ryge hvis du har mavekatar.
- Skift smertestillende midler ud med medicin, der indeholder acetaminophen (tal med din læge herom)
- Følg din læges anbefalinger (din læge vil typisk kunne anbefale bestemte typer syreblokkere til mavekatar)
- Oprethold en sund vægt
- Få masser af motion
- Håndter stress Du kan blandt andet sørge for at prioritere en sjob hobby/fritidsinteresse, meditere, tilbringe mere tid med venner og familie eller noget helt fjerde.
Anbefalede produkter
Vi anbefaler følgende produkter til behandling af mavekatar:
Du kan se flere produkter mod mavekatar her
Kilder og relevante eksterne links
- Mavekatar er en fællesbetegnelse for lidelser og tilstande, der forårsager inflammation af mavesækken.
- Den største risikofaktor er en infektion af helicobacter-bakterier. Især ældre mennesker er eksponerede for mavekatar, da deres immunforsvar er svækket. Desuden bliver mavesækkens slimhinde tyndere med alderen.
- I denne artikel finder du en oversigt over behandlingsmuligheder for mavekatar.