Højdesyge

 

 

Højdesyge opstår typisk ved 2400 meters højde (og højere)

 

For supplerende information henvises til artiklen: åndedrætsbesvær

 

 

 

Hvad er højdesyge?

 

Højdesyge er en sygdom, som varierer lige fra mild hovedpine og træthed til livstruende væskeansamlinger i lungerne eller i hjernen i højt teræn. Måske har du allerede oplevet at have en mild form for højdesyge uden selv at vide det!

 

I højder fra omkring 2400 meter over havets overflade som ved mange skisportssteder oplever ca. en fjerdedel af de besøgende symptomer på akut højdesyge (AMS) i form af hovedpine og træthed.

 

Risikoen for alvorlig højdesyge er dog først reel, hvis du rejser til områder i endnu højere luftlag som eksempelvis Nepal, hvor de højeste bjerge, når helt op på næsten 9 kilometer over havet overflade.

 

En alvorlig form for højdesyge er HAPE (high altitude pulmonary edema), som opstår når væskeansamlinger dannes i lungerne – en tilstand, som kan føre til voldsom åndenød. Normalt opstår vejrtrækningsproblemer efter at have tilbragt to nætter i ekstrem højde, men tilstanden kan også indtræde tidligere eller senere.

 

HAPE opstår ofte pludseligt uden forvarsel og medfører åndedrætssvigt, hvilket kan være fatalt. HAPE er den hyppigste dødsårsag forbundet med højdesyge.

 

En anden livstruende form for højdesyge er HACE (high altitude cerebral ademe), som forekommer, når væskeansamlinger ophobes i hjernen. Efterhånden som hjernen svulmer pga. væskeransamlingerne, ændres  personens mentale tilstand.

Dette resulterer i tab af koordinationsevne og evt. koma. Døden kan indtræde, såfremt problemet ikke diagnostiseres og behandles prompte.

 

 

 

Årsager til højdesyge

 

Højdesyge udvikles, når højdeopstigning foregår hurtigere end kroppens evne til at tilpasse sig højderne. Generelt dannes højdesyge ved opstigning fra en højde af ca. 2400 meter over havet overflade, og når opstigningen overskrider ca. 300 meter dagligt.

 

Følgende handlinger kan udløse højdesyge:

 

• For hurtig opstigning
• Overanstrengning inden for 24 timers opstigning
• Utilstrækkeligt væskeoptagelse
• Hypotermi – dvs. kroppen taber mere varme end den kan danne
• Forbrug af alkohol og andre beroligende midler

 

 

Symptomer på højdesyge

 

Der findes 3 former for højdesyge:

 

• AMS (akut højdesyge)
• HAPE (højde lungeødem; væskeansamling i lungerne)
• HACE (højde hjerneødem; væskeansamling i hjernen)

 

I det følgende kan du læse om symptomerne forbundet med akut højdesyge (AMS), HACE og HAPE.

 

Akut højdesyge (AMS)

 

Akut højdesyge kan være forbundet med enhver mulig combination af følgende symptomer:

 

• Træthed
• Hovedpine
• Svimmelhed
• Søvnløshed
• Åndenød ved fysisk anstrengelse
• Kvalme
• Mindre appetit
• Hævede ekstremiteter
• Social tilbagetrukkenhed

 

Mennesker med akut højdesyge forklarer ofte deres symptomer med andre årsager såsom en dårlig fod, tømmermænd eller at have sovet dårligt. Det er imidlertid vigtigt at anerkende, at disse symptomer kan indikere højdesyge.

 

HAPE

 

HAPE er en type af højdesyge, der kan betegnes som en udviklet form for akut højdesyge. HAPE udvikler følgende forløb af symptomer:

 

• Åndenød ved hvile
• Gurglende respiration
• Våd (produktiv) hoste med frådende spyt
• Mulig feber
• Åndedrætssvigt

 

Fremkomsten af HAPE kan være gradvis eller pludselig. HAPE opstår typisk efter at have tilbragt mere end én dag i ekstreme højder.

 

HACE

 

Højdesyge forbundet med væskesamling i hjernen – også kaldet HACE – kan begynde med forvirring. Af den grund kan følgende forløb værer symptomer og tegn på på HACE:

 

• Problemer med at holde trit med gruppen

 

• Nedsat bevægelses- og koordinationsevne

 

• Efterhånden som hjernen fortsætter med at svulme, udvikles døsighed og senere koma

 

• Hvis denne form for højdesyge ikke behandles, vil tilstanden medføre døden

 

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Hvis symptomer på højdesyge såsom hovedpine eller åndenød ikke forbedres med det samme ved simple ændringer, så kan det være en god ide at opsøge læge, hvis en sådan er til stede og en nedstigning er besværlig.

 

Bevæg dig ned i højde, hvis du får åndenød ved hvile, mental forvirring eller døsighed, eller ved tab af muskelkoordination.

 

Symptomerne hos de fleste med akut højdesyge forbedres på det tidspunkt, hvor de når frem til lægehjælp, hvilket normalt findes i lavere højde.

 

 

Diagnostisering

 

Diagnosen akut højdesyge (AMS) stilles på baggrund af symptomerne. Efter at have bevæget sig op i højderne kan symptomer i form af appetitløshed, generel svaghed, svimmelhed, åndenød ved anstrengelse, kvalme eller hovedpine associeret med søvnløshed være tegn på højdesyge.

 

 

• Lægen kan muligvis høre en knasende lyd, når han eller hun lytter til lungerne.

 

• Åndenød ved hvile kan være tegn på HAPE

 

• Unormale vitale tegn kan såsom lav feber og unormalt hurtig hjertefrekvens og vejrtrækning

 

• Pulsoximetri, dvs. måling af iltmætning i blodet. En sådan måling kan evt. afsløre, at iltmætningen er lavere end forventet for den pågældende højde.

 

• Lægen kan behandle personer med feber og hoste for lungebetændelse ud over HAPE.

 

• HACE er diagnostiseret ved ændret mental tilstand eller tab af koordination i højderne.

 

 

 

Behandling af højdesyge

 

Hvad kan man selv gøre?

 

• Vent med yderligere opstigning indtil symptomerne er forbedret

 

• Snak med dem du rejser med om hvordan du har det, også hvis symptomerne er milde. Ved højdesyge er der en risiko for, at du ikke selv kan foretage en klar vurdering.

 

• Hvil dig og hold dig varm

 

• Tag aspirin ved hovedpine. Du kan ligeledes tage ibuprofen eller paracetemol.

 

• Tag ikke sovepiller eller andre beroligende midler mod søvnløshed, da de kan give vejrtrækningsproblemer

 

• Hvis symptomer på højdesyge fortsætter, så undlad at bevæge dig op i højere luftlag

 

• Hvis symptomerne forværres, så gå straks 300-600 meter ned i højde. Ligeledes bør du, hvis du ikke har det bedre efter 24 timer, forsøge at bevæge dig mindst 500 meter ned

 

• Hvis det ikke er muligt at reducere højden, kan et bærbart trykkammer også anvendes til at simulere en lavere højde.

 

• Undgå alkohol, cigaretter og at dyrke motion. Sørg til gengæld for at få tilstrækkelige mængder vand.

 

• Efter 2-3 dage bør kroppen have tilvænnet sig den nye højde, og symptomerne burde forsvinde. Kontakt din læge, hvis det ikke er tilfældet.

 

 

Medicinsk behandling

 

Nedstigning til lavere højder eller udsættelse af yderligere opstigning er behandlinger for akut højdesyge, indtil symptomerne er væk.

 

Desuden findes der følgende andre behandlingsmuligheder af højdesyge:

 

• Et bærebart trykkammer (gamow bag) kan anvendes, hvis nedstigning ikke er muligt

 

• Ilt (2-4 liter/min.) vil forbedre iltmætningen i blodet

 

• Aspirin kan tages mod hovedpine

 

• Ved kvalme og opkast kan kvalmestillende medicin indtages. Eksempelvis er prochlorperazin anbefalelsesværdigt, da dette kvalmestillende middel også forbedrer kroppens evne til at forøge vejrtrækningsfrekvensen i iltfattige miljøer.

 

• Sovepiller mod søvnløshed bør ikke tages. De er potentielt farlige, da de kan nedsætte vejrtrækningsfrekvensen.

 

• Acetazolamid kan ordineres til at fremskynde afklimatisering

 

HAPE  reagerer best på nedstigning.

 

• Iltbehandling, hvis muligt, bør udføres

 

• Blodtryksmedicinen nifedipin mod for højt blodtryk har vist sig at være effektiv mod  HAPE

 

• Antibiotika kan evt. gives, hvis feber forekommer og lungebetændelse er muligt

 

• I mere alvorlige tilfælde af HAPE er det hensigtsmæssigt at benytte en iltmaske, som via en slange er tilsluttet en luftpumpe, hvor almindelig atmosfærisk luft sammenpresses og danner et overtryk, der blæses ned i svælget og derved forhindrer blokering af luftvejene. Et sådant såkaldt CPAP (continuous positive airway pressure) kan dog være besværligt at bære rundt på i bjergene.

 

HACE har kun en endelig behandlingsmetode; nedstigning og atter nedstigning!

 

• Dexamethason kan være effektivt. Hvis dexamethason er overrvejes, så bør en nedstigning være planlagt, medmindre bevægelse til lavere luftlag er umulig. Nogle føler sig så godt tilpas efter indtagelse af dexamethason, at de vil fortsætte videre op i højderne. Dette må under alle omstændigheder ikke tillades, når du har højdesyge!
• Ilt kan være nyttigt
• Et bærbart trykkammer (gamow bag) kan købe tid indtil nedstigning er muligt
• Enhver med HACE eller HAPE bør plejes så godt som muligt
• Enhver type af fysisk anstrengelse bør minimeres – selv under en nedstigning
• Dette betyder, at det kan være nødvendigt at planlægge nedstigningen af personen med højdesyge med ethvert muligt hjælpemiddel (eksempelvis en helikopter eller et muldyr).

 

 

Hvordan forebygges højdesyge?

 

Højdesyge kan forebygges. Kroppen behøver tid til at tilpasse sig højder. Målet med afklimatisering er at forøge vejrtrækningen for at kompensere for det lavere iltindhold i luften.

 

Hvis du ikke kender grænsen for, hvor hurtigt din krop tilpasser sig højder, kan følgende forebyggende forholdsregler mod højdesyge anbefales:

 

• Ved flyrejser til skiområder over 2400 meter over havets overflade bør du indlemme et 1-2 dages ophold i en mellemliggende højde
• Undgå fysisk anstrengelse de første 24 timer
• Drik rigeligt med væske og undgå alkoholske drikke
• Indtag mange kulhydrater
• Ved bjergbestigning eller vandretur i bjergene bør du bevæge dig gradvist op, når du har passeret 2400 meter over havets overflade
• Forøg ikke højden, hvor du sover, med mere end 300 meter per døgn.
• Lægen kan evt. ordinere acetazolamid for at modvirke akut højdesyge. Dette fremskynder afklimatisering
• Hvis hurtig opstigning er uundgåeligt, kan lægen også ordinere nifedipin, som normalt bruges mod for højt blodtryk
• Forebygelse af HACE – dvs. væskeansamling i hjernen – gælder de samme forholdsregler som akut højdesyge