Tryksår (liggesår)

 

Her ses et tryksår, hvor en del af hoftebenet (os coxae) er synligt. Der er muligvis også begyndende osteomyelitis (knoglebetændelse)

(Klik på billedet for større version)

 

For supplerende information henvises til artiklen: sårbehandling

 

Produkter der anbefales til sårbehandling, kan købes her

 

 

 

Hvad er et tryksår?

 

Tryksår er det samme som liggesår og siddesår.

 

Tryksår (latin: decubitus) er områder med skadet hud og væv, der udvikles, når vedvarende tryk afskærer eller stopper blodomløbet i de sårbare dele af kroppen; især huden på ballerne, hofterne og hælene er udsatte for tryksår.

 

Uden tilstrækkeligt blodtilførsel dør det ramte væv.

 

Selvom lammedede har en høj risiko for at udvikle tryksår, er alle mennesker – der er sengeliggende, siddende i kørestil eller ude af stand til selv at skifte stilling (position) – i farezonen.

 

Tryksår kan udvikles hurtigt, fremskride hastigt og er ofte svære at få til at hele – også fordi de tit rammer der hvor man ligger eller sidder når man hviler. De fleste eksperter er enige om, at disse såkaldte liggesår eller siddesår ikke burde forekomme.

 

Liggesår er blandt andet et problem hos ældre, som ofte lever et stillesiddende/liggende liv, og derfor ofte ikke får skiftet position ofte nok. Det er særligt et problem, hvis ældre samtidig ikke bliver plejet nok, og derfor kan komme til at ligge stille for længe af gangen.

 

Symptomer

 

Tryksår opdeles i 4 stadier alt efter alvorligheden. Stadierne er følgende:

 

• Tryksår i 1. stadie: Et tryksår starter med, at et område af huden bliver rødt og muligvis kløende eller smertefuldt. Området føles varmt og svampet eller hårdt, når man rører ved det. Hos mennesker af afrikansk afstamning og mennesker med mørkere hud, fremstår huden muligvis blå eller lilla eller ser flaget eller “aske-agtig” ud. Tryksår i 1. stadie er ovefladiske og forsvinder kort tid efter, at trykket er fjernet.

 

• Tryksår i 2. stadie: I dette stadie er noget af huden allerede nedbrudt eller faldet af – enten det yderste hudlag (epidermis) eller dybere hudlag (dermis) eller begge. Tryksåret er nu et åbent sår, der ligner en blæne eller en hudafskrabning. Vævet omkring liggesåret kan misfarves i enten røde eller lilla nuancer.

 

• Tryksår i 3. stadie: I et tryksår der nået til 3. stadie er skaderne nået ned til vævet under huden, hvor de skaber et dybt, krater-lignende sår.

 

• Tryksår i 4. stadie: Dette er det mest alvorlige og komplicerede stadie. Et stort område af huden mistes. Dette sker sammen med skader på de underliggende muskler, knogler og endda støttende strukturer som sener og led.

 

Hvis du er kørestolsbruger, er du mest tilbøjelig til at udvikle tryksår på:

 

• Halebenet eller ballerne
• Skulderbladene eller rygsøjlen
• Bagsiden af armene og benene (der hvor de hviler mod kørestolen)

 

Hvis du er sengeliggende, kan tryksår opstå i følgende områder:

 

• Bagsiden eller siderne af hovedet
• Udkanten af ørerne
• Skuldrene eller skulderbladene
• Hoftebenet, lænden eller halebenet
• Bagsiden af knæene, hælene, anklerne eller tæerne

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Kontakt straks lægen, hvis du opdager brud på huden eller åbne sår. Søg akut lægehjælp hvis der er tegn på infektion som f.eks. feber, afløbende væske fra såret, såret er ildelugtende, tiltagende varmefølelse i såret eller rødlighed på den omkringliggende hud.

 

Er man pårørerende til en ældre er der en mulighed for at de ikke selv får opsøgt læge. Derfor er det som pårørerende godt at tage initiativ til et lægebesøg.

 

Årsager

 

De fleste mennesker skifter stilling i deres stol under mødet, piller ved radioen, når de kører bil, eller vender sig flere gange i sengen, når de sover. Hver dag – uden at tænke over det – foretager vi os flere hundrede små, ubevidste ændringer i vores kropsholdning, hvorved vi undgår de problemer, som inaktivitet kan medføre.

 

For mennesker, der er immobile pga. lammelse, skader eller sygdom, er problemerne ved inaktivitet – inklusiv tryksår – en konstant trussel.

 

Hvis man er immobil, kan tryksår forårsages af:

 

• Vedvarende tryk: Når huden og det underliggende væv fanges mellem knogler og en overflade som f.eks. en kørestol eller seng, begrænses blodtilstrømningen. Dette undertrykker tilførsel af ilt og næringsstoffer, hvorved uoprettelig skade og vævsdød kan forekomme. Dette har en tendens til at ske i områder, der ikke er beklædte med muskler og fedt, og i øvrigt ligger lige over en knogle som f.eks. rygsøjlen, halebenet, skulderbladene, hofterne, hælene og albuerne. Vedvarende tryk er en meget hyppig årsag til tryksår (deraf navnet).I nogle tilfælde kommer trykket, der afskærer blodomløbet fra et mere usandsynligt sted; sømmen fra et par bukser, krummer i sengen, folder i tøjet eller på lagnerne, en stol der er en smule skæv – selv sved, som kan opbløde huden, kan gøre den mere sårbar over for skader og dermed tryksår.

 

• Friktion: Friktion er det samme som gnidning – her typisk gentagende, ensartet gnidning. Hyppige skift af kroppens position er nøglen til at undgå tryksår. Friktionen der opstår, når man f.eks. vender sig fra side til side i en seng, kan dog gøre skade huden, hvorved den bliver mere sårbar overfor tryksår.

 

• Overrivning: Dette forekommer, når huden bevæger sig i én retning, og den underliggende knogle bevæger sig i en anden. Hvis man glider nedad i sengen eller i en stol, eller hvis man hæver hovedgærdet på en seng i en vinkel på mere end 30 grader, bliver overrivning en sandsynlig årsag til tryksår. Overriving opstår, fordi cellevæggene og de små blodkar udstrækkes i for høj grad. Tryksår på halebenet opstår ofte på denne måde, fordi huden her allerede er tynd og skrøbelig.

 

 

Behandling af tryksår

 

Behandling af tryksår er udfordrende. Åbne sår heler langsomt, og fordi huden og andre vævstyper allerede er skadede eller ødelagte, bliver helingen aldrig perfekt.

 

At håndtere alle aspekterne af sårpleje i forbindelse med tryksår – inkl. de følelsesmæssige – kræver en multidisciplinær tilgang. Man vil almindeligvis få hjælp af sygeplejersker, ens læge eller behandler samt en fysioterapeut.

 

Hvis inkontinens er et problem, skal man muligvis tilses af en urolog eller en gastroenterologist. Hvis tryksåret kræver kirurgisk behandling, skal man sandsynligvis behandles af en neurokirurg, ortopædkirurg eller en plastikkirurg.

 

Konservativ behandling

 

Selvom det kan tage tid, vil de fleste tryksår i stadie 1 og 2 hele i løbet af nogle uger vha. konservative behandlingsmetoder. Tryksår i stadie 3 og 4 er mindre tilbøjelige til at hele af sig selv og kan derfor kræve operation.

 

Det første skridt i behandlingen af et tryksår (uanset stadie) er at fjerne eller lette trykket, der forårsagede liggesåret. Man kan mindske trykket ved at:

 

• Skifte stilling ofte (ca. hvert 15 min. i kørestol og mindst hver 2. time i seng)
• Bruge støttende overflader

 

Andre behandlingsmuligheder for tryksår uden operation kan være:

 

• Renholdelse af såret
• Fjernelse af beskadiget væv
• Bandager og tekstiler der fremmer helingen
• Hydroterapi
• Oral antibiotika
• Sund kost
• Lindring af muskelkramper

 

Operation

 

Selv med den bedste sårpleje i de mest professionelle omgivelser, kan tryksår nå et punkt, hvor de kræver kirurgisk indgriben. Formålet med operation af tryksår er:

 

• At forbedre hygiejnen og sårets fremståen
• Undgå eller behandle infektion
• Mindske væsketabet fra tryksåret (tryksårene)

 

Hvilken type operation, der egner sig bedst i det enkelte tilfælde, afhænger af det tryksårets placering, og om der er arvæv til stede fra tidligere operationer. De fleste typer tryksår, der gennemgår operation, behandles dog ved, at man dækker såret med et stykke muskel, hud eller andet væv (flap reconstruction). Vævet til dækkelse af tryksåret hentes normalt fra patientens egen krop. Inden operationen fjernes alt beskadiget væv – dog meget mere omhyggeligt end ved konservativ behandling.

 

Andre behandlingsmuligheder for tryksår

 

Forskere arbejder på at finde mere effektive behandlinger til tryksår. Der forskes bl.a. i hyperbar oxygen, elektroterapi og topisk (direkte påførelse) af menneskelige vækstfaktorer. Indtil nu er sidstnævnte den mest lovende behandlingsmulighed for tryksår, men der mangler fortsat undersøgelser, inden det kan anvendes i praksis.

 

 

Produkter der anbefales til sårbehandling, kan ses her