Skarlagensfeber

Hvad er skarlagensfeber?

 

Skarlagensfeber (Latin: scarlatina) er ikke en selvstændig sygdom, men snarere et led i en streptokok-infektion.

 

Skarlagensfeber rammer primært børn og kan kun opstå én gang i livet. Derfor er sygdommen kategoriseret som en børnesygdom.

 

Børn med skarlagensfeber får typisk feber, udslæt og en rød ”hindbærtunge”, hvilket er karakteristisk for sygdommen.

 

Som oftest opstår skarlagensfeber hos børn med halsbetændelse, som er udløst af streptokokker.

 

Hvor skarlagensfeber tidligere var en livstruende sygdom, har antibiotikabehandling gjort sygdommen langt mindre farlig.

 

Dermed er behandling stadig nødvendigt, så det er meget vigtigt, at man straks søger lægehjælp ved tilfælde af streptokok-infektion eller symptomer herpå.

 

Forbliver sygdommen ubehandlet kan det føre til komplikationer, som kan være livsfarlige for dit barn.

 

 

Symptomer

 

Skarlagensfeber er næsten altid ledsaget af halsbetændelse og høj feber. Normalt opstår skarlagensfeber pludseligt og kan inkludere symptomer såsom:

 

• Halsonde: Skærende smerter og hævede mandler med hvide belægninger.
• Høj feber (39-40ºC)

• Udslæt: Dagen efter sygdommens udbrud udvikles som regel et rødt udslæt, som typisk opstår på maven eller på brystet for derefter brede sig til nakke, hals, ansigt, arme, ben og lyske. Udslættet ligner mest en solskoldning, men ved nærmere eftersyn vil man opdage, at huden er fyldt med en masse bittesmå røde prikker, der føles ”sandpapir”, når man mærker efter. Især er de røde prikker tydelige på albuer og i lysken. Efter 2-5 dage skaller huden af.
• Rød ”hindbærtunge”: Ca. 3-4 dage efter sygdommens udbrud, bliver tungen som regel rødere end normalt. Desuden bliver de mange bittesmå fungiformede papiller større end normalt, hvilket får tungen til lidt at ligne et hindbær.

• Svimmelhed og opkast
• Hovedpine
• Synkebesvær

 

Alle disse symptomer bør man tage til lægen med. Særligt halsonde, høj feber, “hindbærtunge”, svimmelhed og synkebesvær. Da der er tale om en sygdom, som er dødelig uden behandling, er det ikke en sygdom man kan tage for let på.

 

Skarlagensfeber har en inkubationstid på 1-3 døgn.

 

 

Årsager

 

Skarlagensfeber er en sygdom, som fremkommer i forbindelse med infektion forårsaget af gruppe A streptokokker (oftest halsbetændelse).

 

Ved skarlagensfeber producerer bakterierne giftstoffer (toksiner), som kan trænge ind i blodbanen og påvirke dele af kroppen, hvilket kan medføre en mere alvorlig sygdom.

 

Bl.a. fremkalder toksinerne hudbetændelse, hvilket medfører den udslæt, som er karakteristisk for skarlagensfeber.

 

Komplikationer

 

Skarlagensfeber blev oprindeligt kaldt den 1. børnesygdom og var en frygtet sygdom pga. dens høje dødelighed og tendens til alvorlige komplikationer.

 

Det har opdagelsen af penecillin heldigvis rådet bod på!

 

Uden behandling kan der opstå alvorlige komplikationer i form af infektioner i hjerte, lunger, nyrer, hud og nervesystemet.

 

Derfor er det vigtigt, at dit barn bliver behandlet hurtigt.

 

Skarlagensfeber uden behandling kan føre til alvorlige komplikationer i form af bl.a:

 

• Gigtfeber
• bakteriæmi (en bakterieinfektion i blodet)
• Infektion af slimhinden i hjertet
• Meningitis (hjernehindebetændelse)
• Betændelse i hjernen og rygmarven
• Glomerulonephritis (nyrebetændelse)

 

 

Smitter skarlagensfeber?

 

Streptokokbakterier er smitsomme og overføres ofte via luftbårne dråber, når den smittede nyser eller hoster.

 

Inkubationstiden er ca. 1-3 dage. Dvs. dit barn kan få skarlagensfeber 1-3 dage efter at være blevet smittet.

 

Da kroppen danner antistoffer imod de toksiner (giftstoffer), som streptokok-bakterierne danner, kan man heldigvis kun få skarlagensfeber én gang i livet.

 

Dog kan samme bakterie på et senere tidspunkt give infektion uden udslæt, bl. a. halsbetændelse.

 

Kan voksne få skarlagensfeber?

 

Voksne i alle aldre kan rammes af skarlagensfeber.

 

Dog forekommer sygdommen langt hyppigere hos børn.

 

 

Skarlagensfeber og graviditet

 

Der er ikke påvist, at fosteret lider skade, hvis man bliver smittet af skarlagensfeber under graviditeten.

 

Dog er der risiko for, at din baby bliver smittet, hvis du fortsat er ramt af sygdommen under fødslen. Derfor er det vigtigt, at du straks kontakter din læge eller gynækolog, hvis du har mistanke om, at du er blevet smittet.

 

Er du gravid og har fået stillet diagnosen “skarlagensfeber”, vil du straks komme i antibiotikabehandling.

 

 

Hvordan forebygges skarlagensfeber?

 

Skarlagensfeber kan forebygges ved at vaske sine hænder grundigt samt at undgå kontakt med mennesker, som er ramt af sygdommen.

 

Lær dine børn at vaske deres hænder jævnligt samt ikke at drikke af samme kop eller at spise med samme bestik som andre børn.

 

Hvis dit barn har skarlagensfeber, bør barnet blive hjemme indtil det har fået det bedre, for at mindske risikoen for at det smitter andre børn.

 

Hvornår kan barnet komme i institution igen?

 

Dit barn kan komme i dagpleje, vuggestue, børnehave eller skole igen ca. 1-2 dage efter påbegyndt antibiotikabehandling, hvis det er helt uden symptomer.

 

 

Behandling af skarlagensfeber

 

Der findes ingen vaccine mod skarlagensfeber.

 

Skarlagensfeber kræver lægehjælp. Din læge vil sandsynligvis give dit barn penicillin eller lignende antibiotika.

 

Som regel varer sygdomsforløbet en uges tid. Jo hurtigere dit barn får antibiotikabehandling, jo hurtigere bliver det rask.

 

Dit barn vil sandsynligvis være irritabel og føle sig dårligt tilpas. Sygdomsforløbet er ofte forbundet med høj feber. For at undgå dehydrering, er det vigtigt at barnet får rigeligt at drikke samt ikke bliver pakket for meget ind.

 

Det er derfor vigtigt, at barnet får rigteligt med væske og søvn under sygdomsforløbet.

 

Hold altid dit barn væk fra andre børn, indtil det er blevet behandlet med penicillin i mindst én dag for at forhindre, at andre bliver smittet.

 

Søg altid lægehjælp, når du mistænker, at dit barn har skarlagensfeber. Nøglen til hurtig og fuld helbredelse er tidlig behandling.

 

Relaterede artikler: børnesygdomme