Hjerneblødning (apopleksi)

 

 

Apopleksi (slagtilfælde): 15% af tilfældene er hjerneblødninger, og 85% er blodpropper i hjernen

(Klik på billedet for større version)

 

 

 

 

Hvad er en hjerneblødning?

 

Apopleksi (også kaldet slagtilfælde) er en betegnelse, der dækker over 2 tilstande:

 

• hjerneblødninger
• blodpropper i hjernen.

 

Grunden til at der findes en fællesbetegnelse for hjerneblødninger og blodpropper i hjernen er, at deres symptomer og konsekvenser kan minde meget om hinanden.

 

En hjerneblødning opstår, når et blodkar i hjernen brister og dermed forårsager blødning i det omkringliggende væv. Denne blødning dræber nogle af hjernecellerne.

 

Symptomerne ved en hjerneblødning afhænger af, hvor omfangsrig selve blødningen er.

 

Resten af denne artikel omhandler udelukkende hjerneblødninger og ikke blodpropper i hjernen.

 

 

Årsager

 

Der findes adskillige risikofaktorer og årsager til hjerneblødninger. De mest almindelige er:

 

• Højt blodtryk: Denne kroniske tilstand kan – over længere tidsperioder – svække væggene i blodkarrene. Ubehandlet højt blodtryk er en af de største årsager til hjerneblødninger – og endda én man kan gøre noget ved. Højt blodtryk øger sandsynligheden for hjerneblødninger med 2-6 gange.

 

• Aneurisme: En svækkelse af blodkarrenes vægge, der medfører små hævelser eller udposninger. Hvis en af disse udposninger brister, opstår en subarakniodalblødning, hvilket også kan betegnes som en hjerneblødning.

 

• Abnormaliteter i blodkarrene: Svagheder i blodkarrene i- og omkring hjernen kan være til stede allerede ved fødslen, men diagnosticeres som regel kun, hvis der opstår symptomer.

 

• Cerebral amyloid angiopati: En abnormalitet i blodkarrene der under tiden forekommer med alderen. Tilstanden kan forårsage mange, små, uopdagede blødninger inden den forårsager én stor blødning.

 

• Blod- eller blødningsforstyrrelser: Hæmofili (blødersygdom) og seglcelleanæmi kan begge bidrage til et formindsket niveau af blodplader, hvilket kan resultere i en hjerneblødning.

 

• Leversygdom: Denne tilstand er forbundet med forøget blødning generelt.

 

• Hjernesvulster (hjernetumorer): Se artiklen: hjernesvulst

 

• Misdannede blodkar: Arteriovenøs malformation – en relativt sjælden årsag til hjerneblødning)

 

• Genetisk betingede tilstande: Tilhører ligeledes de mere sjældne årsager til hjerneblødninger).

 

• Slag eller traumer (typisk på hovedet): Fysiske traumer kan også være årsag til hjerneblødninger, men lægevidenskabeligt tilhører disse en anden kategori og behandles derfor ikke i denne artikel.

 

Det diskuteres i dag om diabetes og overgangsalder kan være årsager- eller bidrage til udviklingen af hjerneblødninger.

 

Der hersker usikkerhed omkring alkohol og hjerneblødninger; nogle undersøgelser indikerer, at alkohol forhøjer risikoen for hjerneblødninger – andre indikerer det modsatte.

 

 

Symptomer

 

Symptomerne på en hjerneblødning kan variere. De afhænger af hjerneblødningens placeringen i hjernen, omfanget af blødningen samt mængden af væv, der påvirkes.

 

Symptomer på hjerneblødninger kan udvikles pludseligt eller over tid. De kan ligeledes forekomme pludseligt eller forværres progressivt.

 

Hvis du oplever nogle af følgende symptomer, kan det skyldes en hjerneblødning: En hjerneblødning er en livstruende tilstand – ring 112 eller tag på skadestuen øjeblikkeligt.

 

Symptomer på hjerneblødning kan være:

 

• En pludselig, atypisk, alvorlig hovedpine
• Svaghed i en arm eller et ben
• Kvalme eller opkast
• Forringet årvågenhed eller opmærkomhed
• Apati (ligegyldighed, at være usædvanligt ligeglad)
• Ændringer i synet eller  synsforstyrrelser
• Prikken, kilden eller følelsesløshed
• Talebesvær eller besvær ved at forstå tale
• Synkebesvær
• Besvær ved at skrive eller læse
• Tab af finmotorik som f.eks. rysten på hænderne
• Tab af koordinationsevne
• Tab af balance
• En unormal smagssans
• Tab af bevidsthed (f.eks. besvimelse men også identifikationsproblemer)

 

Husk på at ovenstående symptomer ofte kan forårsages af andre tilstande end hjerneblødninger.

 

 

Behandling af hjerneblødninger

 

Når patienten tilses af en læge, kan vedkommende afgøre, hvilke dele af hjernen, der er ramt – baseret på symptomerne.

 

Det er almindeligt, at lægerne foretager en såkaldt kontrastundersøgelse (også kaldet arteriografi), hvor farvestof indsprøjtes i blodet, og blodkarrene derved bliver synlige for behandlerne.

 

Herefter kan man normalt konstatere den eksakte årsag til hjerneblødningen.

 

Lægerne foretager en del forskellige tests som f.eks. en CT-scanning, der kan afsløre interne blødninger eller blodansamlinger. I reglen foretages også en MR-scanning.

 

En neurologisk undersøgelse eller en undersøgelse af øjnene, der viser hævelser af den optiske nerve, kan også udføres. Blodprøver og lumbalpunktur kan også være nødvendige, når man undersøger for hjerneblødninger.

 

Behandling af hjerneblødninger afhænger af placeringen, årsagen samt omfanget af blødningen. Operation kan være nødvendig for at afhjælpe hævelser og forhindre blødning.

 

Der kan også skrives recept på visse typer medicin som f.eks. smertestillende midler, kortikosteroider (se evt. binyrebarkhormon) eller diuretika for at mindske hævelser samt antikonvulsiva for at kontrollere anfald. Blodprodukter eller intravenøse væsker kan også anvendes, hvis nødvendigt.

 

 

Helbredelse og komplikationer

 

Hvordan en patient reagerer på en hjerneblødning, afhænger af størrelsen af blødningen samt hævelsen.

 

Nogle patienter kommer sig helt efter en hjerneblødning. Mulige komplikationer kan være slagtilfælde, tab af hjernefunktion samt bivirkninger fra medicin eller behandlinger.

 

Herudover kan problemer som f.eks. depression opstå i perioden efter en hjerneblødning. Døden kan i øvrigt indtræffe hurtigt på trods af korrekt medicinsk behandling

 

 

Undgå hjerneblødninger

 

Idet størstedelen af hjerneblødningerne i dag er forbundet med nogle specifikke risikofaktorer, kan man mindske disse på følgende måder:

 

• Behandling af forhøjet blodtryk: Undersøgelser viser, at 80% af patienterne der har hjerneblødninger, har eller har haft forhøjet blodtryk (hypertension). De absolut vigtigste faktorer man kan kontrollere i denne forbindelse, er: kost (diæt), motion og medicin.

 

• Undgå rygning: Rygning øger risikoen for hjerneblødninger med op til tre gange. Det skyldes at rygning får blodkarrene til at trække sig sammen og at blodtrykket derfor stiger. Desuden udvikler man som ryger åreforkalkning tdligere end andre. Heldigvis kan man med et rygestop nedsætte ens blodtryk og dermed også nedssætte risikoen for hjerneblødning. Læs evt. artiklen: rygeafvænning

 

• Brug ikke narkotika: Især kokain forøger risikoen for hjerneblødninger. På samme måde er alkohol i store mængder også en risiko ift. hjerneblødninger.

 

• Korrigerende operationer: Hvis du har abnormaliteter som f.eks. aneurismer, kan operation hjælpe til at undgå fremtidige hjerneblødninger.

 

• Antikoagulerende medicin: Hvis du tager antikoagulerende medicin, er det vigtigt at du regelmæssigt kommer til kontrol hos lægen for at sikre, at dine blodniveauer er som de skal være.