Hjertebanken

 

 

Hjertebanken er normalt ikke alvorligt

 

For supplerende information om hjertebanken henvises til artiklen: uregelmæssig hjerterytme, angst

 

 

Generel information

 

Hjertebanken er en følelse, der indikerer, at hjertet slår for hurtigt, kraftigt eller måske endda ligefrem “galoperer”.

 

Hjertebanken kan simpelt nok være en ubehagelig bevidsthed om ens egne hjerteslag – men det kan også være en følelse af, at hjertet “springer et slag over”.

 

Hjertebanken kan tilmed opleves som om, at hjerteslagene stopper. Normalt vil hjertebanken kunne fornemmes i brystet, halsen og/eller nakken. Hjertets rytme kan enten være normal eller unormal.

 

Læs evt. artiklen uregelmæssig hjerterytme

 

 

Typer af hjertebanken

 

Almindeligvis slår hjertet 60 – 100 gange i minuttet. Hos mennesker der motionerer ofte, og er i god fysisk form (som f.eks. sportsfolk) kan hjerteslagene pr. minut (pulsen) være under 55. Dette gælder også patienter, der tager hjertemedicin.

 

Hvis dit hjerte slår hurtigt (mere end 100 slag pr. minut), kaldes tilstanden takykardi. Hvis hjertet slår langsomt, kaldes det bradykardi. Et lejlighedsvist ekstra hjerteslag, hedder på fagsprog en ekstrasystole.

 

Hjertebanken er almindeligvis ikke et tegn på noget alvorligt; dette afhænger dog af, om følelserne (fornemmelserne) respræsenterer en unormal hjerterytme (arytmi).

 

Følgende tilstande øger sandsynligheden for, at man har en unormal hjerterytme og dermed for hjertebanken:

 

• En i forvejen kendt hjertesygdom, når hjertebanken begynder (indtræder)
• En unormal hjerteklap
• Ubalance i elektrolytterne i blodet – f.eks. et lavt kalium niveau
• De væsentligste risikofaktorer i forbindelse med hjertesygdomme (diabetes, højt blodtryk osv.)

 

 

Årsager til hjertebanken

 

Hjertebanken kan forårsages af:

 

• Anæmi (blodmangel)
• Angst, stress og frygt. Er ganske normalt i pressede sammenhænge – ved fremlæggelser, jobsamtaler eller dates eksempelvis – men har man hjertebanken meget ofte kan det være en idé at tænke over hvad der gør en stresset eller angst og desuden tale med sin læge.
• Koffein. Nogle kan drikke kop efter kop uden at få hjertebanken, mens en enkelt kop kan give hjertebanken for andre.
• Nogle medicintyper – inkl. medicin til behandling af thyreoideasygdomme, astma, højt blodtryk eller hjerteproblemer
• Kokain. Kokain kan let give hjerteproblemer, og er noget man bør holde sig fra.
• Slankepiller. Nogle slankepiller indeholder blandt andet koffein. De vil ofte give hjertebanken.
• Træning/motion. Dette er en sund form for hjertebanken, og er ikke noget man skal være på vagt overfor.
• Feber. Når man har feber er kroppen på arbejde for at bekæmpe infektion.
• Hyperventilation. Hvis man hyperventilere kan det hænge sammen med fysiske udfordringer som angst, stress og frygt.
• Lave oxygenniveauer (iltniveauer) i blodet
• Hjerteklapsygdomme inkl. mitralinsufficens
• Nikotin. Både det at ryge og det at indtage nikotin kan føre til hjertebanken.
• Overaktiv skjoldbruskkirtel

 

 

Hvad kan man selv gøre?

 

En reduktion af koffein-indtaget vil ofte mindske din hjertebanken markant. At dæmpe eller kontrollere stress, angst og frygt kan hjælpe på hyppigheden og intensiteten af ens hjertebanken.

 

Prøv evt. åndedrætsøvelser, hvor du langsomt trækker vejret dybt ned i lungerne.

 

Afslappelsesteknik kan også anvendes: prøv at spænde alle muskelgrupper i kroppen – én ad gangen – for derefter af afspænde (afslappe) dem igen i samme rækkefølge.

 

Yoga eller tai chi kan også hjælpe til at kontrollere hyppigheden af hjertebanken.

 

Hvis din læge udelukker de alvorlige årsager til hjertebanken, så prøv ikke at fokusere på- eller lægge mærke til din hjertebanken (medmindre du pludselig føler en forøgelse eller ændring i hjerteslagene).

 

Hvis du aldrig før har fornemmet hjertebanken eller følt dig generet af samme, bør du opsøge læge.

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Ring 112, hvis du har hjertebanken og:

 

• Du besvimer
• Du oplever stakåndethed, brystsmerter, koldsved og svimmelhed.

 

Kontakt straks din læge, hvis du har hjertebanken og:

 

• Du føler ekstra hjerteslag (mere end 6 ekstra pr. minut eller slag i grupper på 3 eller flere ad gangen)
• Du er i risikozonen for hjertesygdomme (hvis du har højt kolesteroltal, diabetes eller højt blodtryk)
• Du oplever ny eller anderledes hjertebanken
• Din puls er over 100 (mere end 100 hjerteslag pr. minut) uden motion, angst eller feber – læs evt. artiklen: høj puls

 

 

Undgå hjertebanken

 

For at forebygge hjertebanken bør man fokusere på at mindske risikofaktorerne for hjertesygdomme samt stress:

 

• Ryg ikke.
• Kosten bør være afbalanceret uden for meget fedt.
• Træn/dyrk motion regelmæssigt.
• Prøv teknikker til håndtering af stress som f.eks. yoga, tai chi eller meditation.
• Vær sikker på at blodtryk og kolesteroltal er under kontrol.