Musearm

For supplerende information henvises til artiklen: ledsmerter

 

 

 

 

Den største forskel på belastningen ved en musearm og en “normal” pludselig, overbelastning er, at symptomerne på en musearm kan vedvare meget længere end det ville tage for symptomerne ved en “normal” overbelastning at forsvinde.

 

 

Årsager

 

Man kan undre sig over, hvordan aktiviteter der ellers virker harmløse, som f.eks. at skrive på tastatur eller klikke på en mus, kan være skadende. Finmotoriske håndbevægelser der gentages dag efter dag, flere tusinde gange uden længere perioder med afbrud, vil før eller siden belaste musklerne og senerne i fingrene, hænderne og armene – en musearm vil opstå.

 

Skadede muskler har en tendens til at trække sig sammen. Seneskedehinderne der dækker senerne, løber tør for en smørende væske (se evt. artiklen springfinger), fordi de ikke får tid til at hvile sig, hvilket resulterer i smerter.

 

Dette slid kan inflammere senerne, og begynde at “nive” i de nærliggende nerver. Dette vil ofte resultere i følelsesløshed, kilden eller hypersensivitet. Medmindre den nedslidende cyklus brydes, vil slidet gentages dag efter dag og til sidst medføre langvarige, kroniske problemer.

 

Udover en musearm kan f.eks. en dårlig kropsholdning medføre alvorlige nakke- og rygsskader. At stirre ind i en computerskærm kan medføre belastning af øjnene. Gentagende udrækning efter en mus kan medføre nakkebelastning og spinal assymmetri (skæv rygrad).

 

Risikofaktorer

 

Hovedårsagen til, at man udvikler en musearm, er gentagende og hyppige bevægelser af en bestemt del af kroppen. Hvis man f.eks. skriver på et tastatur, bruger computerens mus meget osv. er man i farezonen for at udvikle en musearm.

 

Faktorer som kan udløse en musearm:

 

Der er 3 primære faktorer i udviklingen af en musearm: dårlig kropsholdning, dårlig teknik og overanstrengelse.

 

• Dårlig/forkert kropsholdning (f.eks. når man sidder foran computeren):
  • Hviler ikke albuerne på bordet
  • Sidder forkert
  • Har udviklet dårlige ergonimiske vaner
  • Har ikke fødderne fladt på gulvet

 

• Dårlig/forkert teknik:
  • man lægger for mange kræfter i (f.eks. taster/klikker for hårdt)
  • tilbringer for meget tid i venteposition (når man venter på at klikke på musen)

 

• Overanstrengelse:
  • bruger en computer med en 4 timer dagligt
  • har et job der kræver konstant brug af computer – især hvis det er et krævende job
  • man ikke tager nok pauser

 

 

Herudover kan følgende faktorer bidrage til udviklingen af en musearm:

 

• Har løse led
• Ikke motionerer/træner
• Arbejder i miljø med et stort pres/højt tempo
• Har leddegigt, diabetes eller andre alvorlige sygdomme
• Har lange negle (på fingrene)
• Har en usund, stressfuld eller på anden vis uoptimal livsstil
• Er overvægtig
• Ikke sover godt om natten
• Er genert eller bange for at spørge (chefen) om bedre ergonomiske vilkår
• Er macho – tror man kan ignorere symptomerne

 

 

Symptomer på musearm

 

Det primære advarselssignal ved en musearm er ledsmerter i de øvre ekstremiteter (finge, håndled, håndflader, arme, skuldre). Smerterne kan være brændende, smertende (pinefulde) eller komme i jag. De kan være lokale (feks. I fingerspidserne) eller være diffuse (f.eks. hele højre arm).

Smerterne vil typisk øges, efter man har arbejdet ved computeren i længere perioder. Husk på at du kan have en musearm uden at være klar over det (kunne mærke det).

 

Hvis du oplever følgende symptomer, har du muligvis musearm:

 

• Træthed eller manglende udholdenhed?
• Svaghed i hænder eller arme?
• Kilden, følelsesløshed eller tab af sensivitet?
• Tunghed: føles dine hænder som dødvægt?
• Manglende styrke i dine hænder? Er det sværrere at åbne f.eks. marmeladeglas?
• Har du sværrere ved at Skære grøntsager? – Manglende kontrol eller koordination?
• Kronisk kolde hænder og/eller fødder?
• En smule mere opmærksom på en bestemt kropsdel?
• En svag mistanke om, at der er noget galt i en bestemt kropsdel?
• Hypersensitivitet?
• Hyppig selv-massage af f.eks. håndled (underbevidst)?
• Sympati-smerter? Gør dine hænder ondt, når en anden person taler om håndsmerter?

 

Udover ovenstående kan en musearm også medføre adfærdsmæssige ændringer. Man er ikke nødvendigvis opmærksom på disse ændringer:

 

• Undgår du at bruge den pågældende hånd? (der muligvis er ramt af musearm)
• Bruger du din ikke-dominante hånd oftere?
• Bruger du albuen, fødderne eller skulderen til at åbne døre med?
• Undgår du at købe bestemte typer tøj, fordi de er for svære at iføre sig?
• Skifter du indkøbsvaner, fordi du ikke er i stand til at bære så meget som før?
• Taber du ting?
• Har du svært ved at hakke fødevarer?
• Er du stoppet med at dyrke sport?
• Har du besvær med at lukke BH’en (låsemekanismen) eller tage smykker på?
• Undlader du at gå med armbånd, fordi håndleddene er ømme?
• Har du problemer med nøgler (at låse ting op) eller at børste tænder?
• Føler du, at du overbeskytter dine hænder?

 

Forebyg musearm

For ansatte, der arbejder med computer kan det være svært at forebygge fuldstændig. Der er dog en række ting man kan gøre for at forebygge musearm. Man kan blandt andet:

 

• Forsøg i så høj grad så muligt at variere arbejdsopgaver såvel som arbejdspositioner. Arbejder man meget bag en computer kan man måske kombinere med andre opgaver som har andre type bevægelse i sig. Mærker man symptomer på musearm kan man vende det med ens chef, som måske kan give mere variation i hverdagen.
• Få beveægelse ind i arbejdsdagen. Mærker man tegn på musearm bør man tage pauser i løbet af dagen til at strække ud og give kroppen en pause. Derudover er det vigtigt at få bevægelse ind i hverdagen helt generelt.

 

Se evt. microsofts vejledning i sund arbejdsergonomi (engelsk)