En guide til ansigtsbehandlinger
For supplerende information henvises til artiklen: ansigtsmassage, ansigtsløftning
Følgende produkter anbefales til ansigtsbehandlinger:
Du kan se flere gode produkter til ansigtsbehandlinger her
Generel information
En ansigtsbehandling exfolierer og nærer huden.
Formålet med en ansigtsbehandling er at fremme en klar, velhydreret hud.
Ansigtsbehandling er den næstmest populære massage- og kropsplejeteknik (der udføres professionelt) – kun overgået af massage.
Ansigtsbehandlinger kaldes nogle gange for dybde-rensende ansigtsbehandlinger eller dybrensende pore-behandling – men i grunden er alle teknikkerne ret ens og kan derfor blot betegnes ansigtsbehandlinger.
Principperne bag en ansigtsbehandling
- Rengøring: En ansigtsbehandling starter altid med grundig rengøring af huden vha. vatrondeller eller svampe samt et afrensningsprodukt, der er udvalgt efter din hudtype (normal, tør, fedtet, en kombination, sart). Du kan se produkterne der anbefales til hudrens her. Det er centralt at få vasket huden godt inden en ansigtbehandling, da man ellers risikere, at sammenblande ansigtprodukter med hudens fedt, hvilket kan irritere porerne.
- Analyse af huden: En kosmetolog eller en dermatolog kan foretage en analyse af din hud. Analysen foregår ved, at klientens øjne tildækkes, og huden gennemlyses af en kraftig lampe, hvorved hudens tilstand tydeligt “afsløres” for behandleren. Analysen af huden danner grundlag for den efterfølgende ansigtsbehandling.
- Exfoliering: Der findes 2 metoder til at exfoliere huden: Naturlige og kemiske. De naturlige – f.eks. svampe, børster, exfolieringsklude – kendetegnes ved, at de har en ru tekstur, der kan “slibe” huden. De kemiske er cremer, sæber etc. – typisk indeholdende slibekorn som f.eks. jordbærkerner, jojoba etc. Exfolieringen kan også erstattes af dampning af huden. Produkter til exfoliering af ansigtet kan ses her
- Ekstraktion: Hvis man har hudorme, kan disse fjernes ved ekstraktion (man skal være forsigtig; ekstraktion kan medføre ødelagte blodkar i huden eller misfarvning af samme [især hvis den udføres på sart hud, eller hvis ikke den udføres korrekt]).
- Ansigtsmassage: Ved anvende klassiske massageteknikker som “effleurage” (lette, glidende stryg kendt fra f.eks. svensk massage) afslappes og stimuleres ansigtsmusklerne.
- Ansigtsmaske: Påførsel af en ansigtsmaske er omdrejningspunktet i alle ansigtsbehandlinger. Udvalget af masker er stort, og man bør vælge en maske, der passer til ens hudtype (normal, tør, fedtet, en kombination, sart). Du finder et udvalg af gode ansigtsmasker her
- Toner: Efter man har fjernet masken, anvendes toner til at fjerne de sidste rester samt eventuelle urenheder fra håndklædet, man har tørret ansigtet med. Toner er i øvrigt det samme som rensemælk og skintonic
- Cremer: Fugtende og beskyttende cremer påføres, hvilket er den afsluttende del af ansigtsbehandlingen. De anbefalede cremer kan købes her
Ansigtsmassage er et af de mange grundprincipper ved professionelle ansigtsbehandlinger
Hvor ofte bør man behandles?
Idet huden er forskellig fra person til person, er det ligeledes forskelligt, hvor ofte det er tilrådeligt at foretage en ansigtsbehandling.
Ideelt bør man få en ansigtsbehandling hver 4.-6. uge, idet dette er tiden, det tager for huden at regenerere (fornye sig). Da det er en kosmetisk behandling er det dog ikke som sådan vigtigt at man får det gjort hver 4. – 6. uge – men det er anbefalingen, hvis mane r på udkig efter at optimere sin hud.
Man bør i hvert fald få foretaget en ansigtsbehandling 4 gange om året – 1 gang efter hvert årstidsskifte. Hvis man har uren hud (problemer med bumser eller akne), er 4 gange om året ikke tilstrækkeligt.
Ansigtsbehandlinger bør dog ikke foretages oftere end hver 4. uge, idet man herved skaber ubalance i huden og stimulerer den til at producere mere talg end nødvendigt (hvilket forværrer hudens tilstand).
For hudens generelle sundhed og udseende er tiden mellem ansigtbehandlingerne vigtig. Undgå store mængder alkohol, rygning, dårlige fedtsyrer og for meget inaktivitet i hverdagen. En sund livsstil i hverdagen bidrager til en flot hud i endnu højere grad end ansigtbehandlinger gør. Brug samtidig gerne dagligt en lotion der holder huden fugtig – særligt i løbet af vinteren.
Sådan udfører du en ansigtsbehandling på dig selv!
1. Bind håret op i en knude i nakken (hvis du har langt hår) – sørg for at håret ikke generer (falder ned i) ansigtet under ansigtsbehandlingen.
2. Placér et rent, varmt og vådt håndklæde på ansigtet og lad det sidde i et par minutter.
3. Fjern håndklædet og vask ansigtet med en sæbe (afrensningsprodukt), der egner sig til din hudtype (normal, tør, fedtet, en kombination, sart – det er en god ide finde ud af hvilken hudtype man har, inden man starter ansigtsbehandlingen!).
4. Fyld en gryde med vand. Tilføj evt. nogle dråber æterisk olie (essentielle olier) – f.eks. er kamille-, fenikkelfrø- og rosenolier gode mod tør hud. Rosmarin-, lavendel- og pebermynteolier hjælper mod fedtet hud.
5. Sæt gryden på komfuret og bring vandet i kog. Fjern gryden fra varmen.
6. Læg et håndklæde over hovedet og nakken og hold ansigtet ned over den dampende gryde. Herved dampes ansigtet. Bliv siddende sådan i 5-10 minutter eller længere, hvis du vil.
Flyt ansigtet fra gryden, og dup ansigtet med ren køkkenrulle el.lign. hvis det er decideret vådt.
7. Påfør ansigtsmasken. Hvis du anvender en ler-baseret maske, bør du undgå området omkring øjnene.
Læs instruktionen på emballagen; nogle masker skal sidde i 10 min. – andre i 30 min.
Din ansigtsbehandling bliver ikke vellykket, hvis ansigtsmasken sidder for kort tid.
8. Læg dig ned og slap af mens masken tørrer. Agurkestykker på øjnene virker nedkølende.
9. Afrens ansigtet og vær sikker på, at du får fjernet alle rester af masken. Vask først med vand, tør med et rent håndklæde og afrens derefter med toner.
10. Sidste trin i ansigtsbehandlingen handler om fugt og beskyttelse: Påfør fugtgivende og beskyttende cremer – disse bør ikke kun anvendes i forbindelse med ansigtsbehandlingen, men også i hverdagen (i forbindelse med almindelig [daglig] afrensning af huden)
Du har nu udført en ansigtsbehandling på dig selv. Foretag evt. en ny ansigtsbehandling om 4-6 uger – men ikke før.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales til ansigtsbehandlinger:
Du kan se flere gode produkter til ansigtsbehandlinger her
- En ansigtsbehandling har til formål at rense hudens porer, så huden tilføres optimal næring.
- Derfor kaldes proceduren ofte 'dybderensende ansigtsbehandling' eller 'dybrensende porebehandling'.
- Her kan du se hvordan du kan udføre en ansigtsbehandling på dig selv!