Bensår

For supplerende information om bensår henvises til artiklerne: tryksår, sårbehandling

 

Følgende produkter kan anvendes til behandling af bensår:

 

 

 

 

Hvem får bensår?

 

Bensår rammer hovedsagligt ældre mennesker. Dette skyldes først og fremmest, at ældre mennesker generelt har et ringere blodomløb i forhold til de yngre, og at sårene får sværere ved at hele med alderen.

 

Mennesker, der har diabetes, har i øvrigt en særlig høj risiko for at udvikle bensår. For diabetes patienter er det generelt vigtigt at være opmærksom på sår (eller ændringer i huden) på benene og især fødderne.

 

Mellem 0,2 og 0,4 procent af den danske befolkning har bensår.

 

 

Generelle årsager

 

Den mest almindelige årsag til kroniske bensår er et dårligt blodomløb i benene.

 

Læs evt. artiklen: dårligt blodomløb

 

 

Andre årsager til bensår kan være følgende:

 

• Skader (traumatiske bensår)
• Visse hudlidelser
• Vaskulære sygdomme (slagtilfælde, angina, blodprop i hjertet)
• Tumorer (svulster)
• Infektioner
• Diabetes (pga. det dårlige blodomløb eller tab af følsomhed (nerveskade), hvilket resulterer i tryksår)

 

 

Arterielle bensår

 

Ca. 10% af alle bensår er såkaldte arterielle bensår. Symptomerne inkluderer bl.a., at fødder og ben føles kolde, kan have en blålig, hvid/bleg farve og fremstå “skinnende”.

 

Arterielle bensår kan være smertefulde. Smerten forøges ofte, når benene er i hvile, og når de hæves (løftes). Man kan mindske smerterne ved at sætte sig på sengekanten med fødderne på gulvet. Tyngdekraften vil herved trække mere blod ned i benene.

 

Hvad skyldes arterielle bensår?

 

Arterier (pulsårer) er rør, der transporterer blodet fra hjertet og ud i kroppen. Herefter optager kroppens væv næringsstofferne i blodet.

 

Det “brugte” blod, som nu indeholder kulddioxid og andre biprodukter, transporteres (via venerne  [blodårerne]) tilbage til hjertet.

 

Arterielle bensår skyldes i reglen et dårligt blodomløb som et resultat af forsnævrede arterier. En anden årsag kan være skader på små blodkar, som et resultat af diabetes, der har været tilstede i længere tid.

 

Diabetes forøger også sandsynligheden for arteriosklerose (forsnævring af arterierne). Dette betyder, at diabetikere har større sandsynlighed for at udvikle arterielle bensår.

 

Risikofaktorer

 

Arterielle bensår kan udløses eller forværres af følgende faktorer:

 

• Rygning
• Højt blodtryk
• Diabetes
• Rheumatoid arthritis
• Gamle (tidligere) bensår
• Iskæmisk hjertesygdom – herunder blodprop i hjertet
• Arterosklerose i benene

 

Forebyggelse

 

Rygestop/rygeafvænning og vægttab – hvis man er overvægtig –  kan afhjælpe bensår.

 

Man kan også undgå bensår ved at træne og motionere så meget som muligt; herved forbedres blodomløbet i benene. Det er ok, at benene smerter en smule ved træningen – men det må ikke være decideret ubehageligt.

 

Man kan prøve følgende øvelse, mens man sidder ned: Bevæg fødderne rundt i cirkler, derefter op og ned.

 

Dette aktiverer venepumpen. Øvelsen hjælper også ved venøse bensår.

 

Tag vare på fødderne:

 

• Vær sikker på, at sko passer i form og størrelse (og ikke er for små)
• Hold fødderne varme og tørre
• Undå skader på fødderne og benene
• Undersøg dine fødder og ben dagligt for ændringer i farve og udvikling af sår
• Besøg en fodterapeut regelmæssigt

 

 

Venøse bensår

 

Ca. 70% af alle bensår er såkaldte venøse bensår. Et ben med venøse problemer har en meget karakteristisk fremståen:

 

• Benet er hævet
• Huden omkring bensåret er tør, kløende og nogle gange brunlig i farven
• Eksemer kan fremkomme (varikøse eksemer)
• Venøse bensår er ofte placeret lige over anlen – typisk på indersiden af benet
• Bensåret har et fugtigt, løbende, råt udseende og er almindeligvis smertefrit (medmindre det er inficeret)

 

Hvad skyldes venøse bensår?

 

De fleste venøse bensår opstår, fordi veneklapperne, der forbinder de overfladiske- og de dybe vener, ikke fungerer korrekt.

 

Det venøse system består af overfladiske- og de dybe vener:

 

• Overfladiske vener befinder sig mellem huden og musklerne
• Dybe vener befinder sig mellem musklerne

 

De to vene-typer er forbundet til hinanden vha. såkaldte veneklapper, der fungerer som en slags en-vejs ventiler.

 

Disse veneklapper sørger almindeligvis for, at blodet strømmer fra de overfladiske vener til de dybe. Hvis veneklapperne ikke fungerer korrekt, kan det også betyde, at blodet ikke kan strømme korrekt tilbage fra de dybe til de overfladiske vener: dette er en af hovedårsagerne til varikøse vener – også kaldet varicer eller åreknuder.

 

Læs evt. artiklen: varicer

 

Risikofaktorer

 

Venøse bensår kan udløses eller forværres af følgende faktorer:

 

• Gamle (tidligere) bensår der kan have skadet en del af det venøse system
• Et knoglebrud eller andre skader
• En blodprop i de dybe vener (dyb venøs trombose)
• Operation (kirurgisk indgreb)
• Arbejde der kræver at man sidder eller står meget
• Inflammation i venerne (årebetændelse) – især i de dybe vener
• Graviditet – jo flere graviditeter, jo større risiko
• Overvægt – dvs. en usund kropsvægt

 

Forebyggelse

 

Der er mange tiltag og forbeholdsregler man kan tage for at undgå bensår:

 

• Aktivere benmusklerne ved at gå, løbe og træne.
• Mindsk indtaget af fed mad – spise mere frugt og grønt.
• Vægttab (hvis man er overvægtig).
• Sætte sig med benene hævede (løftede) hver gang man har mulighed herfor.
• Undgå at sidde med krydsede ben (især skrædderstilling) – dette mindsker blodomløbet.
• Hvis ens arbejde kræver, at man står eller sidder meget, bør man prøve at variere positionerne så meget som muligt. Evt. prøve at gå rundt, hvis man kan.
• Hvis man skal sidde ned længere tid ad gangen; prøv at bevæge fødderne op og ned en gang i mellem.
• Støttestrømper kan være nyttige – tal med din læge først.
• Undersøg dagligt ben og fødder; kig efter sår og farveændrimger.
• Besøg en fodterapeut regelmæssigt.

 

 

Diagnosticering

 

Diagnosen bensår stilles som regel på baggrund af sårets placering og udseende.

 

• Arterielle bensår: Arterierne (pulsårerne) underøges mhp. at fastslå deres tilstand.

 

• Venøse bensår: En ultralydsscanning af de dybe vener foretages mhp. at undersøge om dyb venøs trombose er tilstede.

 

I alle tilfælde sammenlignes blodtrykket i underbenet med blodtrykket i armen. Herved vises forringelsen af blodforsyningen i benene.

 

 

Behandling

Behandlingen afhænger af faktorerne, der har forårsaget bensåret eller forhindret helingen. Når disse faktorer er under kontrol – f.eks. blodsukkerniveauet hos diabetikere – vil bensåret hele af sig selv.

 

Behandling af bensår kan involvere sårrensning, sårpleje, anti-inflammatorisk behandling og speciel påklædning (f.eks. støttebind).

 

Så længe der ikke er nogen arteriel sygdom tilstede, kan det hjælpe på venøse bensår at hæve benet og bære kompressionsbind.

 

Arterielle bensår kan behandles ved vaskulær kirurgi: Erstattelse af arterierne i benene f.eks. eller ballonudvidelse – en procedure der afhjælper forsnævring og obstruktion af arterierne.

 

En gang i mellem er det nødvendigt at aflukke bensåret vha. plastikkirurgi. Dette foregår ved, at man transplanterer hud fra andre dele af kroppen og dækker bensåret med den nye hud.

 

Hvis bensår skyldes en underliggende sygdom, er det vigtigt, at denne behandles (f.eks. åreforkalkning).

 

Bensår har i øvrigt en tendens til at være tibagevendende hos ældre patienter og kræver i nogle tilfælde årelang behandling.

 

Arterielle bensår og claudicatio intermittens (åreforsnævring i benene, vindueskiggersyge) er alvorlige advarselssignaler. Hvis disse tilstande ignoreres og ikke behandles, kan de medføre flere komplikationer og kræve kirurgisk indgriben.

 

Følgende produkter kan anvendes til behandling af bensår: