Kighoste

 

NB: Kighoste er farligt for mindre børn, særligt for babyer under 6 måneder, men kan være dødeligt helt op til 2-årsalderen. Læs videre for at se symptomer på kighoste og søg akut lægehjælp, hvis du som forældrer eller pårørende ser nogle af symptomerne. 

 

Hvad er kighoste?

 

Kighoste (pertussis) kendetegnes ved en kigende indånding under hosteanfald.

 

Kighoste er en meget smitsom luftvejsinfektion forårsaget af bakterietypen Bordetella pertussis – i sjældnere tilfælde Bordetella parapertussis.

 

Bakterien sætter sig normalt i slimhinden i de øverste luftveje såsom svælg og lunger, hvor den producerer et giftstof (pertussistoxin), der beskadiger slimhindens fimrehårceller.

 

Inflammationen af slimhinden irriterer følelegemerne, der alarmerer hostecentret i hjernestammen og som refleks udløser et hosteanfald.

 

 

Kighoste og smitte

 

Kighoste er luftbåren – dvs. smittefaren er stor ved nærkontakt, idet bakterien let indåndes af andre mennesker, når den inficerede hoster eller nyser.

 

Epidemier forekommer ca. hver 3-5 år – også selvom der i dag findes omfattende vaccinationsprogrammer for børn.

 

Fordi kighoste i et tidligt stadie ligner en almindelig forkølelse, er lidelsen som oftest hverken mistænkt eller derfor diagnosticeret, før mere alvorlige symptomer fremtræder. Dermed har smitten også gode betingelser for at sprede sig, da mange ikke tænker på isolation og sygedage når der er tale om en forkølelse.

 

Kighoste er mest smitsom op til et par uger efter hostens begyndelse.

 

I modsætning til andre børnesygdomme beskyttes spædbørn ikke af moderens antistoffer.

 

Eftersom kighoste især er farlig for spædbørn, bør der tages forebyggende forholdsregler mhp. at reducere smitterisikoen (se afsnittet: forebyggelse)

 

 

Symptomer

 

Selvom kighoste som regel forsvinder af sig selv efter 6-10 uger, kan sygdommen være alvorlig og forløbe atypisk hos børn under 2 år – i særdeleshed spædbørn på under 6 måneder. Hav der for ekstra opmærksomhed på symptomer, hvis der er tale om helt små børn.

 

Inkubationstiden – dvs. perioden fra infektion til sygdommens udbrud – varer normalt 6-20 dage.

 

Herefter kan følgende karakteristiske symptomer forekomme i sygdomsforløbet:

 

• 1. stadie – ”det kataralske stadie”: 1-2 uger med forkølelsesagtige symptomer som løbende næse og let feber (hos spædbørn er stadiet kortere). Da symptomerne næsten altid forveksles med almindelig forkølelse, diagnosticeres kighosten sjældent i sygdommens tidlige stadie.

 

• 2. stadie ”det paroxysmale stadie”: 2-6 uger med voldsomme hosteanfald, hvor en en dyb indånding med en karakteristisk kigende lyd (heraf betegnelsen ”kighoste”) vidner om snævre luftveje, der giver åndenød. Mellem hosteanfaldene er vejrtrækningen dog helt normal. Der er ingen feber.

 

• 3. stadie – ”konvalescensstadiet”: Hosteanfaldene er aftagende – både i alvorsgrad og hyppighed. Kighoste varer typisk 6-10 uger Dog kan andre luftvejsinfektioner medføre, at hosteanfaldene varer ved i månedsvis. Derfor er det ikke tilfældigt, at kighoste tidligere blev kaldt ”100-dages hoste”!

 

Spædbørn

 

Hos børn under 2 år kan sygdommen være dødelig, og sygdomsforløbet kan være atypisk. Kighoste er især farlig for spædbørn under 6 måneder.

 

Mere end halvdelen af kighoste-ramte børn under 2 år indlægges på hospitalet til observation.

 

Hos spædbørn kan hosten være minimal eller helt fraværende.

 

Eftersom spædbørn og mindre børn har meget snævre luftveje, er denne aldersgruppe i udpræget grad udsat for vejrtrækningsproblemer (apnø), når sejt slim skal passere igennem de smalle passager eller hvis slimhinderne hæver i forbindelse med en inflammation.

 

Anstrengelsen for at trække vejret kan være så voldsom, at der forekommer pauser i vejrtrækningen (apnø) samt en blåfarvning af ansigtet i huden – evt. med punktformede blodudtrædninger. Desuden kan der forekomme blodspængte øjne.

 

NB! Hvis dit barn udviser ovenstående symptomer, bør du straks søge akut lægehjælp, da tilstanden kan være livstruende.

 

Heldigvis er dødeligheden lav i Danmark, hvor der gennemsnitligt dør ca. ét spædbarn hvert andet år. Det kan vi i høj grad takke vaccinationsprogrammerne for!

 

Før indførslen af vaccination mod kighoste døde ca. 10 børn årligt af sygdommen. Desuden blev 3 ud af 4 børn ramt af svær kighoste, hvilket i dag kun er tilfældet for en meget lille procentdel.

 

 

Forebyggelse

 

Forebyggelse af kighoste er mest effektivt i form af børnevaccinationsprogrammer samt forholdsregler mod smitterisiko.

 

Vaccination

 

Selvom hverken vaccination eller tidligere kighoste giver livslang immunitet mod en ny infektion, er vaccination den absolut mest effektive forebyggelse mod sygdommen.

 

I Danmark vaccineres børn mod kighoste 4 gange:

 

• DiTeKiPol/Hib: Når barnet er hhv. 3, 5 og 12 måneder – 1. vaccination giver ringe beskyttelse, 2. vaccination ca. 50% , mens 3. vaccination giver en beskyttelse på 70-80 %.
• DiTeKiPol booster: Revaccinationen foretages, når barnet er ca. 5 år for at forstærke beskyttelsen af barnet – og ikke mindst; for at reducere smitterisikoen mod mindre søskende i hjemmet og mindre børn institutioner.

 

NB! Selvom vaccinerede børn sagtens kan få kighoste, er sygdomsforløbet kortere og mildere.

 

Vaccinen er baseret på pertussistoksin, idet kighoste næsten altid skyldes bakterien Bordetella pertussis. I sjældnere tilfælde er Bordetella parapertussis årsag til kighoste, men symptomerne er mildere.

 

Forholdsregler mod smitterisici

 

Såfremt der forekommer kighoste i en børneinstitution, må børn under 1 år kun befinde sig i institutionen, hvis de tidligere har haft sygdommen eller er vaccineret mindst 2 gange med mindst 4 ugers mellemrum.

 

Det kighoste-ramte barn kan vende tilbage til institutionen efter 3 ugers hosten, da bakterien som regel er markant aftagende eller helt forsvundet fra kroppen. Selv når bakterien er væk, hoster barnet ofte fortsat, fordi slimhinden i luftvejene endnu er beskadiget, hvilket medfører irritation.

 

Naturligvis må hosteanfaldene ikke forårsage åndenød eller opkastninger på det tidspunkt, hvor barnet vender tilbage til institutionen.

 

 

Diagnose

 

Kighoste er en klinisk diagnose. Dog anbefales det, at de kliniske fund bekræftes af laboratorieundersøgelser, da sygdomsforløbet hos mange kan være atypisk – især hos spædbørn.

 

De mest almindelige diagnostiske undersøgelser for Bordetella pertussis eller Bordetella Parapertussis er følgende:

 

• PCR-undersøgelse: Undersøgelsen udføres ved en podning fra næsesvælget, hvor bakteriens DNA analyseres på et laboratorium. Svaret foreligger allerede efter 1-2 dage, hvilket er betydeligt hurtigere end ved dyrkning. For at evt. antibiotikabehandling skal kunne nedsætte smittespredningen, er det vigtigt, at podningen foretages tidligst muligt i sygdomsforløbet.

 

• Serologi: Hos børn over 7 år samt voksne kan en kighosteinfektion fastlægges ved måling af Bordetella pertussis-antistof i blodet.

 

 

Behandling af kighoste

 

Som altid er forebyggende behandling den mest effektive behandling at forhindre sygdommen i at udvikle sig.

 

Medicinsk findes der ingen effektiv behandling af kighosten. Selvom antibiotikabehandling kan hjælpe med at reducere smittespredningen betydeligt, har antibiotika ingen eller kun ringe effekt på det enkelte sygdomsforløb.

 

Til gengæld er patienten som regel smittefri efter 5-6 dages antibiotikabehandling.

 

Kighoste aftager og forsvinder af sig selv efter 6-10 ugers sygdom og er sjældent alvorlig for børn over 2 år og voksne.

 

Hos spædbørn kan alvorlige og livstruende symptomer som vejrtrækningsbesvær behandles, hvilket kræver indlæggelse.