Behandling af skizofreni
Følgende bøger indeholder supplerende information om skizofreni:
Generel information
Skizofreni kræver livslang behandling (også selvom symptomerne er aftaget) for at forebygge potentielle tilbagefald. Særligt, da der er tale om voldsomme symptomer, som hallucinationer og virkelighedsforvrængning.
Ca. 25% af skizofrene mennesker bliver raske igen. Størstedelen er kronisk syge, men selv når det ser værst ud, kan symptomerne dæmpes i en sådan grad, at en værdig tilværelse kan genetableres.
Medicinsk behandling og psykosocial terapi kan hjælpe med at kontrollere lidelsen. Under kriseperioder eller episoder med voldsomme symptomer kan indlæggelse være nødvendig for at sørge for sikkerhed samt tilstrækkelig ernæring, søvn og hygiejne. Alle tre er centrale for at komme imod et bedre helbrede.
Som regel er behandlingsstrategien koordineret af en psykiater, som er specialiseret i skizofreni. Ofte er behandlingen tværfaglig, da sygdommen påvirker flere aspekter i hverdagen. Et behandlingsteam kan eksempelvis bestå af psykiater, psykolog, socialrådgiver og sundhedsplejerske.
Antipsykotisk medicin
Hjernens neurotransmittere, deriblandt dopamin og serotonin (dvs. de stoffer, der tillader kommunikation mellem nerveceller), menes at være medvirkende til udviklingen af skizofreni. Derfor tager behandlingen som regel udgangspunkt i at påvirke neurotransmitternes funktion.
Især 1. generation af antipsykotisk medicin medfører bivirkninger. Dog kan 2. generation af antipsykotika have en uheldig virkning på sukker- og fedtstofskiftet, hvilket derfor kræver regelmæssig kontrol.
Antipsykostisk medicin kan inddeles i typiske antipsykotika (dvs. 1. generation) og atypiske antipsykotika (2. generation).
Her er Netdoktors liste over antipsykotisk medicin:
Typiske antipsykotika (1. generation):
- Perfenazin (Trilafon)
- Zuclopenthixol (Cisordinol)
- Haloperidol (Serenase)
Atypiske antipsykotika (2. generation):
- Amisulprid (Solian)
- Aripiprazol (Abilify)
- Clozapin (Leponex)
- Olanzapin (Zyprexa)
- Paliperidon (Invega)
- Quetiapin (Seroquel, Alzen)
- Risperidon (Risperdal, Risperanne)
- Sertindol (Serdolect)
- Ziprasidon (Zeldox, Geodon)
Kilde: Netdoktor
Så snart psykosen aftager, er psykosociale indgreb vigtige sideløbende med den medicinske behandling. Disse kan inkludere:
- Psykoterapi: Her lægger man vægt på at forstå og behandle traumer, også traumer som sygdommen har forårsaget. Endvidere er der fokus på at at lære at håndtere stress og identificere tidlige advarselstegn på tilbagefald, hvilket kan hjælpe skizofrene med at kontrollere deres sygdom. At lære at forholde sig til sin sygdom kaldes også psykoedukation.
- Træning i sociale færdigheder: Behandlingen ligger stor vægt på at involvere den skizofrenes familie og netværk i sygdommen. Den såkaldte OPUS-behandling for unge mellem 18 og 35 år tilbyder f.eks. inddragelse af patientens netværk. Det betyder at de også bedre kan hjælpe, når den ramte har symptomer og ikke er indlagt.
Anbefalede bøger
Følgende bøger indeholder supplerende information om skizofreni:
Kilder og relevante eksterne links
- Skizofreni behandles tværfagligt med udgangspunkt i medicinsk behandling og psykosocial terapi.
- Medicinsk behandling er en livslang behandling, som fortsætter selvom den skizofrene er symptomfri for at forebygge potentielle tilbagefald.
- Det er væsentligt for behandlingens effekt, at den skizofrenes familie og netværk inddrages aktivt i træningen af sociale færdigheder.