Kleptomani

For supplerende information om kleptomani henvises til artiklen: kleptomani behandling

 

 

 

Hvad er kleptomani?

 

Kleptomani er en uimodståelig lyst til at stjæle genstande, man i grunden ikke har behov for. Objekterne, der stjæles af kleptomaner, er ofte uden værdi eller af ringe betydning. I modsætning til tyveri, som foretages mhp. berigelse eller af nød, er kleptomani nærmere motiveret af drift.

 

Kleptomani er en alvorlig psykisk lidelse, der bør tages seriøst, idet den kan ødelægge individets liv, hvis ikke den behandles.

 

Kleptomani er en slags impulskontrol lidelse – dvs. en lidelse eller forstyrrelse hvor man ikke kan modstå fristelsen eller trangen til at udføre en handling, der er skadelig for en selv eller for andre.

 

Mange kleptomaner lever et liv præget hemmeligheder og skjult skam, fordi de er bange for at opsøge psykologisk behandling. På trods af at der ikke findes en kur, der decideret kan helbrede kleptomani, har man haft succes med både medicin og psykoterapi (typisk samtaleterapi).

 

 

Symptomer

 

Symptomer på kleptomani kan være:

 

• En stærk trang til at stjæle genstande, man ikke har behov for
• En følelse af tiltagende spænding op til tyveriet
• En følelse af glæde, fornøjelse eller tilfredshed under tyveriet
• En forfærdelig skyldfølelse eller skam efter tyveriet

 

I modsætning til en butikstyv, stjæler en kleptoman ikke impulsivt for egen vindings skyld. Kleptomaner stjæler heller ikke for at få hævn.

 

Mennesker med kleptomani stjæler udelukkende fordi lysten dertil, er så kraftfuld og uimodståelig, at de ikke kan lade være. Det er denne lyst (eller trang), der gør, at kleptomaner føler sig angste, anspændte eller opstemte. For at lindre eller dæmpe disse følelser, bliver de nødt til at stjæle.

 

 

Spontan kleptomani

 

Kleptomaniske episoder synes at forekomme spontant – uden nogle former for planlægning eller overvejelse. Man ved dog, at stressfulde situationer (som f.eks. et skænderi) kan udløse en kleptomanisk episode.

 

De fleste mennesker der har kleptomani, stjæler fra offentlige steder som f.eks. butikker eller supermarkeder. Nogle stjæler også fra venner og bekendte – f.eks. til en fest eller en sammenkomst.

 

Det er utroligt sjældent, at de stjålne genstande har værdi for klemptomanen. I reglen gemmer vedkommende dem væk, og bruger dem aldrig. I nogle tilfælde gives de stjålne genstande væk til f.eks. venner eller familie, eller doneres væk på anden vis. I andre tilfælde returnerer kleptomaner endda genstandene – i al hemmelighed – til deres retmæssige ejermænd.

 

I sjældne tilfælde stjæles den samme type genstande igen og igen – f.eks. undertøj. Denne form for kleptomani indeholder et element af fetichisme. Det er dog ikke tilfældet med alle former for kleptomani.

 

 

Hvornår bør man opsøge behandling?

 

Hvis man er ødelagt af skyld over fejlende forsøg på at stoppe med impulsive butikstyverier eller at stjæle generelt, bør man opsøge hjælp. Mange mennesker der lider af kleptomani, ønsker ikke at opsøge behandling, fordi de er bange for at blive anholdt eller komme i fængsel.

 

En læge eller psykolog har ikke pligt til at melde tyverier til myndighederne – og gør det heller ikke. Der er ingen garanti for, at behandling kan kurere kleptomani – men den kan i hvert fald hjælpe patienter til at få kontrol over kleptomanien. Det kan føre en mod en bedre tilværelse blot at anerkende, at der er et problem, og at det er noget man gerne vil ændre. Som med andre former for afhængighed kan man starte med at tale med sin læge, som kan hjælpe med at finde en behandlingstype, som kan hjælpe en videre.

 

For information om behandling af kleptomani henvises til artiklen: kleptomani behandling