Her ses en nyrebiopsi fra en patient med nyrebetændelse
(klik på billedet for større version)
Om nyrebetændelse
Hvad er glomerulonefritis?
Nyrebetændelse (glomerulonefritis) er inflammation af glomeruli – dvs. de mikroskopiske strukturer i nyrerne, som filtrerer overskydende væske, elektrolytter og affaldsstoffer i blodbanen ud gennem din urin.
Sygdommen er sjælden. Kun ca. 2oo danskere får årligt stillet diganosen glomerulonefritis.
Symptomer på nyrebetændelse
Symptomer på nyrebetændelse (glomerulonefritis) kan afhænge af årsagen samt hvorvidt tilstanden er akut eller kronisk.
Følgende symptomer associeres med nyrebetændelse:
- Blod i urinen (hæmaturi) – lyserød eller mørk urin
- Skummende urin som følge af overskydende protein i urinen (proteinuri)
- Højt blodtryk (hypertension)
- Væskeretention (ødem) – hævelser i angsigtet samt hænder og fødder
- Træthed som følge af blodmangel (anæmi) eller nyresvigt
Grundet blodtab og dermed ofte blodmangel samt forhøjet blodtryk, kan nyrebetændelse være en alvorlig tilstand. Har man nogle af følgende symptomer bør man derfor søge læge.
Årsager
En lang række af tilstande kan forårsage nyrebetændelse (glomerulonefritis) – alt lige fra infektioner lokalt i nyrerne eller systemiske sygdomme, der rammer hele kroppen inkl. nyrerne.
Bl. a. kan følgende tilstande og sygdomme forårsage inflammation af nyrernes glomeruli:
Infektioner
- Akut post-streptokok glomerulonefritis (APGN): Denne form for akut nyrebetændelse kan udvikle sig over 1-2 som en immunologisk reaktion på en halsbetændelse eller hudinfektion (børnesår) forårsaget af gruppe A streptokokker (GAS). Børn er mest udsatte for akut post-streptokok glomerulonefritis, men kommer sig hurtigst.
- Betændelse i hjerteklapperne (infektiøs endokarditis): Bakteier kan spredes gennem blodbanen og trænge ind til hjertet. Særligt udsat er mennesker med beskadede eller kunstige hjerteklapper. Infektiøs endokarditis associeres med glomerulær sygdom, men den præcise sammenhæng mellem de to lidelser er ukendt.
- Virusinfektioner: Bl. a. kan HIV samt Hepatitis B og Hepatitis C virusser kan forårsage nyrebetændelse.
Immunsygdomme
- Lupus (Systemisk Lupus Erythematosus; SLE): Lupus er en kronisk inflammatorisk sygdom, som kan ramme dele af kroppen; f.eks. hud, led, nyrer, blodceller, hjerte og lunger.
- Goodpasture’s syndrom: En sjælden lungesygdom, som kan forveksles med lungebetændelse. Goodpastures syndrom forårsager for uden nyrebetændelse (glomerulonefritis) blødninger i lungerne.
- IgA nefropati : Lidelsen kendetegnes ved tilbagevendende episoder af blod i urinen som følge af aflagringer af immonoglobin A (igA) i glomeruli.
Karbetændelse (vaskulitis)
- Polyarteritis nodosa: Bindevævssygdom, som medfører betændelsestilstand i kroppens små blodkar.
- Wegeners granulomatose: Wegeners granulomatose er en meget sjælden autoimmun sygdom, som angriber de små blodårer (arterioler og kapillærer) i kroppen, bl. a. i nyrerne.
Komplikationer
Nyrebetændelse (glomerulonefritis) kan skade dine nyrer, så de mister egnen til at filtrere blodet. Det kan medføre ophobning af væsker, elektrolytter og affaldsstoffer i kroppen – en lidelse kaldet nyresvigt.
Komplikationer kan være:
- Nyresvigt: både akut som kronisk nyresvigt – Læs mere om nyresvigt her
- Højt blodtryk: Det forhøjede blodtryk skyldes ophobning af affaldsstoffer i blodet, som kan forøger blodtrykket. Højt blodtryk er et problem, i og med, at blodet bliver pumpet gennem årerne hurtigere end forventet, og derfor bliver både hjerte og blodårer udsat.
- Nefrotisk syndrom: Denne gruppe af symptomer kan ledsage nyrebetændelse og andre tilstande, der påvirker glomeruli og deres evne til at filtrere blodet. Nefrotisk syndrom kendetegnes ved et højt nivau af protein i urinen (proteinuri), hvilket medfører mangel på protein i blodet.
Diagnosticering
Følgende undersøgelser kan diagnosticere nyrebetændelse:
- Urinprøve: Urinprøven kan vise røde blodceller i ruinen, hvilket indikerer mulig skade på glomeruli. Desuden kan hvide blodlegemener – et typisk tegn på infektion eller inflammation og forøgede niveauer af protein – indikere skade på et nefron.
- Blodprøve: En blodprøve kan måle niveauer af affaldsprodukter i blodet. Høje niveauer kan indikere nyreskade eller svækkelse af glomeruli.
- Billedundersøgelser: Hvis lægen ud fra urin- eller blodprøven har bestyrket mistanke om nyrebetændelse eller anden nyrelidelse, kan en røntgenundersøgelse, ultralydsscanning eller CT-scanning af nyren give en visuel dimension.
- Nyrebiopsi: En speciel nål udtager et stykke væv fra nyren, som analyseres ved en mikroskpisk undersøgelse i et laboratorium. En nyrebiopsi er næsten altid nødvendig for at kunne stille en præcis diagnose, der kan bekræfte eller falsificere lægens mistanke om nyrebetændelse fra urin- og urinprøven.
Behandling af nyrebetændelse
Behandling af nyrebetændelse og resultatet af denne afhænger af:
- Hvorvidt sygdommen er akut eller kronisk
- Den underliggende årsag
- Typen og alvorsgraden af dine symptomer
I nogle tilfælde af akut nyrebetændelse – især ved akut post-streptokok glomerulonefritis (APGN) – går ofte væk af sig selv og kræver derfor ofte ingen specifik behandling.
Generelt tager behandlingen udgangspunkt i at beskytte nyren eller begge nyrer mod yderligere skade ved at behandle den direkte eller indirekte årsag til nyrebetændelsen.
Er du i tvivl om alvoren af sygdommen bør du søge læge, der kan give en vurdering af om en behandling er påkrævet og i så fald hvilken.
Relaterede artikler: nyrebækkenbetændelse, nyresygdomme, nyresten
Kilder og relevante eksterne links
- Nyrebeændelse (glomerulonefritis) er inflammation af nyrernes glomeruli, som filtrerer overskydende væske, salte og affaldsstoffer i blodbanen, inden de udskilles i urinen.
- Hyppige årsager til nyrebetændelse er infektioner, immunsygdomme og karbetændelse.
- Typiske symptomer på nyrebebetændelse er blod i urinen, skummende urin, højt blodtryk, væskeretension samt træthed.