Dødsangst er en overvældende følelse, hvor man opfatter næsten alle situationer og uvante tilstande i kroppen som dødelige
Angsten for døden
Følgende bøger kan bruges til selvhjælp ved dødsangst:
Du kan se flere bøger om angst her
Hverdagen og døden
Livet og døden er to uadskillelige aspekter i vores tilværelse. I løbet af livet oplever vi alle at miste én eller flere af de mennesker, vi holder af.
Vi alle frygter den dag, hvor vores forældre skal dø, da vi ved, at vi sandsynligvis vil miste dem, inden vi selv dør.
Læs evt. artiklen: angst for at miste
Ikke nok med at vi på tidspunkter i livet oplever døden på nærmeste hold – eksistentielle tanker om meningen med livet stiller spørgsmål ved meningen med livet.
Hvorfor lever vi, når vi alligevel skal dø? Religiøse taler endda om et liv efter døden, ligesom mange når de er syge vender sig mod tanker om religion og efterliv.
Det er således helt naturligt og relevant at tænke over døden.
Men det kan blive et alvorligt problem, hvis tankerne bliver så omsiggribende, at de overskygger alt i hverdagen og udvikler sig til en angstlidelse – også kaldet dødsangst.
Det der kan være stor forskel på, hvor meget dødsangsten fylder i den enkeltes liv. Hvor nogle får angstanfald dagligt, får andre angstlignende anfald med større mellemrum.
Ved anfald af dødsangst fylder angsten alt i tilværelsen – ikke kun mentalt, men også fysisk pga. somatiske symptomer, som bekræfter og dermed også forværrer dødsangsten.
Hvad er dødsangst?
Dødsangst er en overvældende følelse, hvor den angstlidende nærmest oplever enhver situation i dagligdagen eller enhver uvant tilstand i kroppen som dødelig.
I den optik taler man om 2 former for dødsangst:
- Akut dødsangst: Døden kommer pludseligt og uventet tæt på efter en akut tramatisk oplevelse – f. eks. trafikuheld, vold, naturkatastrofe osv. Akut dødsangst er som regel tæt forbundet med posttraumatisk stress.
- Eksistentialistisk angst: Hvor akut dødsangst i høj grad er en chocktilstand, er eksistentialistisk angst mere følelsesbetonet, idet den er afledt af bekymringer – f. eks. kan man have angst for dødsfald blandt ens nærmeste eller for selv at blive ramt af en dødelig sygdom.Dette medfører en undgåelsesadfærd, som stærkt begrænser din tilværelse. F. eks. forsøger man at minimere risici for fare ved som så vidt muligt at undgå menneskelig kontakt (socialfobi) og hermed også infektioner og sygdomme (sygdomsangst).
Symptomer på dødsangst
Den angstlidende oplever sig selv som døende. F. eks. kan en følelse af, at hjertet står et ekstra slag medføre meget voldsomme panikanfald, da den angstlidende oplever sig selv som døende.
For udenforstående er reaktionen imidlertid voldsomt overdreven og irrationel, men for den angstlidende opleves symptomerne som så intense og ”virkelige”, at patienten overvældes af en voldsom dødsangst.
Symptomerne er somatiske, selvom den angstlidende er fuldt overbevist om, at døden er nært forestående.
Dog kan fysisk sygdom og dødsangst optræde samtidigt uden, at den ene kan reduceres til den anden.
Typiske symptomer på dødsangst er som regel panikanfald i form af:
- Vejrtrækningsproblemer
- Hjertebanken
- Trykken for brystet
- Ryste- og svedeture
- Smerter
- Kvalme
- Svimmelhed
Behandling
Som med andre angstlidelser er et vigtigt at være åben omkring sin dødsangst, da det har en terapeutisk effekt at komme ud med sine frustrationer og følelser – og ikke mindst fordi dine omgivelser bedre vil kunne forstå din adfærd og derfor også kunne hjælpe dig.
Der er generel konsensus om, at du selv skal være med til at bearbejde og påvirke de tankemønstrer, der fastholder angstens tag i dig.
Kognitiv adfærdsterapi gør dig bevidst om, at dine tankemønstre ikke er rationelle. Man lærer at stille spørgsmål ved sandsynligheden af det, man frygter. På den måde indarbejder man nogle metoder, som kan bruges til at slippe angsten fri.
Ved dødsangst trænes man desuden ofte i vejrtrækningsøvelser, så man bedre kan kontrollere vejrtrækningen under et anfald.
Som supplement til kognitiv adfærdsdterapi kan antidepressiv medicin i nogle tilfælde være effektivt.
Du kan læse mere om kognitiv adfærdsterapi her
I kombination med at tage terapeutiske midler i brug, kan det at have en sund livsstil også hjælpe en til at komme ens dødsansgt til livs. Det er der to årsager til:
1) dødsangst kan ofte være kombineret med sygdomsangst, altså at man går og er bange for at få kræft, et hjerteanfald eller noget tredje. Lever man et sundt liv, er risikoen for diverse sygdomme reduceret, og det, samt det at føle sig sund og rask, kan være en beroligende faktor.
2) at leve et liv med motion og sund kost betyder for mange, at angst, depression og bekymring kan reduceres. Det skyldes blandt andet de signalstoffer, der bliver udskilt når man dyrker motion, samt at man gennem sund kost får de næringsstoffer som kroppen har brug for for at trives.
Relevante bøger
Følgende bøger kan bruges til selvhjælp ved dødsangst:
Du kan se flere bøger om angst her
Relaterede artikler: angst, angst for at miste, angstsymptomer, angstbehandling
For supplerende information henvises desuden til hjemmesiden dødsangst.dk
Kilder og relevante eksterne links
- Alle mennesker gør sig eksistentielle tanker omkring livet og døden. Især hvis en god ven eller et famliemedlem er gået bort - eller efter en traumatisk ulykke såsom naturkatastrofer, trafikheld osv.
- Typiske symptomer på dødsangst er panikanfald i form af eksempelvis vejrtrækningsproblemer, hjertebanken og trykken for brystet.
- Behandlingen tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi - evt. i kombination med antidepressiv medicin.