Komorbiditet: Vincent van Goghs “at eternity´s gate” viser depression – et eksempel på en komorbid tilstand
Om komorbiditet
Hvad er komorbiditet?
I medicin og psykiatri bruges udtrykket komorbiditet.
Ordet komorbiditet kommer fra det engelske comorbidity hvor “co” betyder ekstra, yderligere, samtidig eller additional, og morbidity betyder morbiditet (dødelighed).
Komorbiditet dækker over to betydninger:
- Komorbiditet er tilstædeværelsen af én eller flere helbredstilstande (dvs. sygdomme, forstyrrelser, lidelser osv.) foruden en primær sygdom, forstyrrelse eller lidelse.
- Komorbiditet kan også betegne effekten af den primære tilstand, men bruges I så fald til at beskrive hvorfor denne er tilstand eller sygdom er stærkere end hos andre, der lider af det samme.
Et eksempel på komorbiditet kunne være patienter, der lider af f.eks. både en mental forstyrrelse og et udviklingsmæssigt handicap – udtrykket dobbeltdiagnose bruges i øvrigt ofte i denne sammenhæng.
Det kan også være en ADHD patient, der også lider af søvnforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, angst eller depression. I og med, at ADHD ofte påvirker adfærd eller ens evne til at slappe af, er det oplagt, at det kan give eksempelvis adfærdsforstyrrelser eller søvnforstyrrelser. Har man ADHD har man også forøget risiko for at udvikle et misbrug. Det går nogle gange under betegnelsen at selvmedicinere.
Begrebet kan bruges til at forstå hvorfor mennesker, der er udsat med en diagnose eller kæmper med en psykisk eller fysisk sundhedsmæssig tilstand, også ofte vil have andre sygdomme, forstyrrelser, diagnoser eller tilstande at kæmpe med. Som eksemplerne ovenover viser, kan det ene betyder, at man i højere grad er i riskogruppe, for det andet.
I lægevidenskabens verden
I lægevidenskaben beskriver komorbiditet effekterne og konsekvenserne af alle andre sygdommme en patient måtte have, end den primære sygdom.
Charlson Komorbidtets Index er pt. den mest udbredte, accepterede og anerkendte metode til at kvantificere (sætte mål på) komorbiditet.
Der findes en række tests, som har til formål at standardisere “vægten” eller værdien af komorbide tilstande – altså om de er sekundære eller tertiære sygdomme.
Hver test forsøger at konsolidere og isolere hver enkel komorbid tilstand til en isoleret variabel. Formålet hermed er at udvikle en forudsigelig variabel, der kan “måle” dødeligheden eller andre resultater/konsekvenser af den pågældende tilstand.
Forskere anerkender disse tests pga. deres værdi i forhold til forudsigelighed i forbindelse med sygdomme.
Der findes dog endnu ingen test, der betragtes som en decideret standard.
Udtrykket komorbid har pt. to definitioner, og kan defineres således:
- At indikere en helbredstilstand, der eksisterer samtidig med – men uafhængigt af – en anden tilstand hos en patient.
- At indikere en helbredstilstand hos en patient, der forårsager, forårsages af- eller på anden vis relaterer til en anden tilstand hos patienten.
I psykiatriens verden
I psykiatri og psykologi refererer komorbiditet til tilstedeværelsen af mere end én diagnose hos patienten på samme tid.
I psykiatrien betyder komorbiditet dog ikke nødvendigvis, at der er flere sygdomme eller tilstande tilstede samtidigt. Komorbiditet kan i stedet afspejle en mangel i den psykiatriske videnskab. Dette skyldes en høj komorbiditet mellem somatisering, depression og forskellige angstlidelser. Symptomerne overlapper ofte hinanden, hvilket gør det svært at skelne mellem forskellige tilstande. Derfor er det ofte umuligt at stille en fuldstændig diagnose, der dækker over- og indbefatter alle de pågældende symptomer.
Unipolar depression er et godt eksempel på komorbiditet og en komorbid tilstand i psykiatriens verden.
- Komorbiditet er, når en patient har flere sygdomme og/eller tilstande på samme tid.
- Især i psykiatrien har patienter ofte flere psykiske lidelser på samme tid. Symptomerne overlapper dog ofte hinanden, hvilket kan gøre det svært at stille en diagnose.
- Her kan du læse mere om, hvad komorbiditet er.