Madforgiftning

 

 

For supplerende information henvises til artiklen: maveinfluenza

 

 

 

Hvad er madforgiftning?

 

Madforgiftning opstår, når man indtager fødevarer eller væske, der er inficeret af bakterier, parasitter, vira eller giftstoffer, der stammer fra disse mikroorganismer.

 

I de fleste tilfælde stammer madforgiftning fra almindelige, velkendte bakterier somstafylokokker, salmonella eller E. coli.

 

Madforgiftning går også under betegnelserne:

 

• maveinfluenza
• roskildesyge

 

Dette er dog fejlagtigt, idet madforgiftning kan skyldes bakterier og vira – hvor maveinfluenza/roskildesyge udelukkende kan skyldes vira, og altså ikke bakterier som somstafylokokker, salmonella eller E. coli.

 

 

Årsager

 

Madforgiftning kan ramme én person eller en gruppe mennesker, der alle har indtaget den samme fordærvede fødevare eller væske.

 

Når grupper af mennesker rammes, er det typisk efter skovture, i skoler, kantiner, restauranter, plejehjem eller til store sociale arrangementer. Ligeledes er det noget der kan ske på rejser, hvor man nogle steder ikke har de samme fødevarerstandarder som i Danmark.

 

I Danmark er smiley-ordningen indført for at sikre at fødevarer bliver håndteret på en måde, der er forsvarlig, og ikke udsætter restaurantgæster for unødige risikoer, eksempelvis gennem forkert fødevareopbevaring eller dårlig hygiejne. Ordningen varetages af Fødevarestyrelsen.

 

Mikroorganismerne, der forårsager madforgiftningen, kan komme i kontakt med fødevarerne eller væsken (en proces, der kaldes “kontamination”) på følgende måder:

 

• Kød og fjerkræ kontamineres typisk ved kontakt med bakterier fra tarmsystemet fra det pågældende dyr, der slagtes/behandles.
• Vand, der anvendes til landbrug eller i forbindelse med transport (shipping) kan indeholde gylle eller menneskelig afføring (herved er vandet kontamineret).
• Behandling af fødevarer i hjemmet, restaurationer, fødevarerbutikker, grønthandel osv. – alle steder hvor mennesker er i kontakt med fødevarer, der efterfølgende konsumeres.

 

Madforgiftning opstår i reglen altid når mennesker spiser eller drikker noget – i følgende eksempler er der risiko for madforgiftning:

 

• Alt mad, der er tilberedt af en person, der ikke har vasket hænder (grundigt nok). Om man spiser ude på en restaurant eller derhjemme er det altid vigtigt, at dem der har tilberedt maden er klar over god håndhygiejne.
• Alt mad, der er tilberedt af en person, der ikke har en anstændig hygiejne
• Alt mad, der er tilberedt vha. køkkengrej, skærebrætter, knive osv. der ikke er helt rent
• Mejeriprodukter eller fødevarer, der indeholder mayonnaise – som f.eks. kartoffelsalat, coleslaw – der har været udenfor køleskabet i for lang tid
• Køle- og frostvarer, der ikke opbevares ved korrekt temperatur
• Madvarer, der ikke gennemvarmes tilstrækkeligt, eller opvarmes korrekt
• Madvarer, der gentagende gange opvarmes, og nedkøles
• Madvarer og væsker, hvor holdbarhedsdatoen er udløbet
• Rå fisk, østers og skalddyr i øvrigt
• Rå frugter eller grøntsager, der ikke er vasket grundigt nok
• Rå frugt- eller grøntsagsjuice
• Mælkeprodukter, der ikke er pasteuriserede
• Kød og æg, der ikke er gennemvarmet tilstrækkeligt
• Vand fra en brønd, sø eller kilde
• Urenset vand fra by- eller landsbyområder

 

 

Madforgiftning kan opstå på grund af:

 

• Boutulisme (pølseforgiftning, clostridium botulinum)
• Campylobacter
• Kolera
• E.coli enteritis
• Fiskeforgiftning
• Listeria
• En lang række vira
• Stafylokokker (staphylococcus aureus)
• Salmonella
• Shigella
• Yersinia

 

Spædbørn, småbørn og ældre hører til ydergrupperne i samfundet. Dette betyder, at mennesker i disse grupper typisk har et mindre stærkt immunforsvar end andre, og at risikoen for smitte med madforgiftning derfor er større her.

 

Herudover er der en øget risiko for smitte med madforgiftning, hvis:

 

• Man har en alvorlig sygdom som f.eks. nyresygdomme eller diabetes
• Man har et svækket immunforsvar
• Man rejser udenfor ens hjemland (anderledes bakterieflora)

 

Gravide og ammende kvinder skal være ekstra påpasselige med ikke at få madforgiftning.

 

 

Symptomer

 

Almindeligvis vil symptomerne på madforgiftning vise sig efter 2 – 6 timer. Denne periode kan være kortere eller længere (op til et par dage) afhængigt af hvilken type madforgiftning, man har pådraget sig.

 

Følgende kan være symptomer på madforgiftning:

 

• Mavekramper
• Diarre (evt. blodig)
• Feber (og evt. kuldegysninger)
• Hovedpine
• Svimmelhed og kvalme
• Svaghed(sfornemmelse) – kan være meget alvorlig og føre til åndedrætsophør, hvis madforgiftningen skyldes pølseforgiftning (botulisme)

 

Ovenstående symptomer på madforgiftning er blot nogle af de symptomer, der kan opstå. Symptomerne på madforgiftning kan variere meget i art og sværhedsgrad, afhængig af hvilken type madforgiftning, man har.

 

Herudover har individets immunforsvar betydning for madforgiftning og symptomer herpå.

 

 

Behandling af madforgiftning

 

Almindeligvis vil en madforgiftning vare et par dage, hvorefter man er helt rask. Formålet med behandling af madforgiftning er at få det bedre, mens madforgiftningen står på samt at undgå dehydrering.

 

Råd til behandling af madforgiftning:

 

• Spis ikke “fast føde” førend diarréen er overstået
• Undgå mælkeprodukter (de kan forværre diarréen pga. laktoseintolerans)
• Giv børn elektrolytiske-opløsninger (fås på apoteket)
• Drik masser af væske (undtagen mælk eller koffein-holdige drikkevarer) for at erstatte væske tabt via diarre og opkast

 

Hvis man har diarre, og ikke er i stand til at drikke væsker pga. f.eks. svimmelhed og kvalme, bør man opsøge læge, som typisk vil tilføre væske intravenøst. Dette gør sig især gældende for småbørn.

 

Hvis man tager diuretika skal man være forsigtig eller påpasselig med diarre. Konsultér din læge eller behandler herom.

 

I langt de fleste tilfælde af madforgiftning vil lægen IKKE behandle med antibiotika.

 

På apoteket fås håndkøbsmedicin, der kan nedsætte diarre. Hvis man har blodig diarre eller feber bør man ikke bruge disse former for medicin, uden at have konsulteret læge eller behandler først. Disse typer medicin egner sig ikke til børn.

 

Hvis madforgiftningen skyldes giftstoffer fra svampe eller skalddyr, skal man straks opsøge læge. På skadestuen eller hos lægen vil man ved denne type madforgiftning trinvist tømme maven mhp. at fjerne giftstofferne.