Om klump i halsen
For supplerende information henvises til artiklen: ondt i halsen
Hvad er en klump i halsen?
Til dagligt føler vi ikke vores hals. Vi bliver ikke opmærksomme på vores hals, førend der er noget galt med den.
Halsen i sig selv er ellers en fantastisk mekanisme, der tillader os at trække vejret, at sortere luft, føde og væske, og endvidere forsyner den os i med en stemme.
Forstyrrelser af disse aktiviter i halsen vil typisk medføre en følelse af, at man har en klump i halsen – på fagsprog en Globus Pharyngeus.
Følelsen af at have en klump i halsen indikerer, at en muskel i halsen er spændt – hvor den burde være afslappet. Fornemmelsen af en klump i halsen skaber ofte en form for illusion om, at man skal synke to gange for at sluge f.eks. mad.
Foruden denne “indbildte” globulusfornemmelse kan man også få “virkelige” klumper i halsen som følge af sygdomme og tilstande.
Hvornår bør man opsøge læge?
Selvom en klump i halsen almindeligvis ikke er grund til bekymring, bør man opsøge læge, hvis man ofte føler sig generet heraf.
Som tommelfingerregel bør man søge læge, hvis:
- Man har haft en klump i halsen i mere end 2 uger i streg
- Man har haft tilbagevendende klump i halsen over en periode på 2 – 3 måneder
OBS: hvis man kan føle en fysisk klump i halsen, en knude el.lign., bør man straks søge læge. Det bør også nævnes, at især rygere bør være opmærksomme på klumper i halsen.
Årsager
Årsagerne til klumper i halsen kan enten være af en fysisk eller psykisk karakter. Hvor “indbildt” psykosomatisk synkebesvær i fagsprog kaldes “globulussfornemmelse”, kan fysisk forårsaget synkebesvær skyldes sygdomme og tilstande.
Globulusfornemmelse
Det sker – for nogle patienters vedkommende – at man ikke kan finde årsagen og derfor heller ikke kan behandle den. I disse tilfælde vil patienten typisk være lettet over, at klumpen i halsen ikke er en svulst eller en sygdom, men bliver dog nødt til, at acceptere de gener, globulusfornemmelsen nu engang medfører (typisk resten af livet).
I modsætning til fysiske læsioner i halsen er globulusfornemmelser uden nogen diagnosticeret årsag som oftest udtryk for en psykisk lidelse.
En kendt årsag er stress. De fleste kender fornemmelsen fra når man er tæt på at græde, føler kraftig jalousi, er nervøs osv. Faktisk ses globulus ofte hos folk i pressede situationer f.eks. ægtepar i skilsmisser, studerende til eksamener, ved dødsfald i familien osv. Har man været til lægen, som ikke har kunne finde en årsag, kan det derfor anbefales at afprøve forskellgie afstressningteknikker, som meditation, yoga eller massage. Derudover kan generelle livsstilsændringer, hvor man har mindre travlt og bedre tid til at fokusere på relationer og sundhed naturligvis hjælpe. Samtidig kan man øve sig i, at være opmærksom på ikke at spænde i muskler i løbet af dagen. Mange har grundet stress ligeledes tendens til at spændende i eksempelvis skulder eller nakke, som selvfølgelig er tæt forbundet med halsen. Spændinger det ene sted kan føre til spændinger det andet sted.
Sygdomme og tilstande
- Luftvejsinfektioner: Den mest almindelige årsag til følelsen af en klump i halsen, er mild infektioner. Disse kan være forbundet med hæshed (eller en svækket stemme), forkølelse eller blot at have ondt i halsen. I langt de fleste tilfælde er infektionen hermed årsagen, og behandling er således ikke nødvendig.
- Sygdomme: En anden årsag kan være mavesyre i spiserøret. Statistisk set har ca. 8% af patienterne, der opsøger læge pga. klump i halsen en sygdom relateret til reflux. For patienter med reflux findes der rigelige behandlingsmuligheder.Læs evt. om behandling af refluks her
- Læsioner: Det ses i nogle gange at klumpen i halsen skyldes en læsion (et sår eller en skade) på en slimhinde. Denne type læsion vil typisk skyldes noget, man har slugt som f.eks. et fiskeben el.lign. Desuden kan sure opstød som følge af refluks forårsage læsioner i halsen, som giver synkebesvær.I ekstremt sjældne tilfælde kan en klump i halsen også skyldes en (evt. ondartet) svulst. Det er dog sjældent, idet symptomerne for svulster i halsen almindeligvis er anderledes (typisk vægttab, smerter, synkebesvær, blødning osv.).
- Udtrykket 'klump i halsen' kan enten være: 1) "virkelig" i form af en fysisk skade, udvækst eller deformitet i halsregionen eller 2) en såkaldt "globulus" - dvs. fornemmelsen af at have et fremmedlegeme i halsen.
- Førstnævnte er en fysisk lidelse, mens sidstnævnte betragtes som en psykosomatisk lidelse.
- Læs om årsagerne til globulusfornemmelse samt hvilke fysiske lidelser og tilstande, der kan medføre en "virkelig" klump i halsen.