Den hyppigste årsag til tandpine er huller i tænderne (caries)
Om tandpine
For supplerende information om tandpine henvises til artiklerne: tandbyld, knækket tand
Produkter der anbefales til mund- og tandpleje, kan ses her
Generelt om tandpine
I munden findes baktierer, der lever af den sukker og stivelse, vi indtager via føden. Disse bakterier kan danne plamager af såkaldt plak – dvs. er en klæbende substans, der sætter sig på tænderne.
Tændernes hvide hårde ydre kaldes emaljen. Emaljen er et lag, der beskytter tandens bløde, levende indre kaldet pulpa.
Bakterierne i tænderne producerer syre, der kan trænge igennem emaljen, hvilket resulterer i et hul.
Det første tegn på et hul er ofte smerte (tandpine), når du spiser noget surt, sødt, varmt eller koldt. Alvorligheden af smerten ved tandpine kan variere fra mild til udtalt og skarp.
Det er dog ikke alle huller, der medfører tandpine; meget små huller medfører ofte ingen smerte og opdages derfor ikke af patienten.
Tandpine er dog næsten altid et tegn på, at man skal til tandlægen.
Årsager
Den primære årsag til tandpine er huller i tænderne – også kaldet Caries. Den anden mest hyppige årsag er tandkødsbetændelse.
Andre årsager til tandpine kan være:
- Rådne tænder
- En knækket tand
- Revner i tænderne
- En blottet tandhals
- Tandcyster (abscesser)
- Tandbylder
- Irritation af tandroden
- Frembrydelse af en ny tand (visdomstænder hos voksne)
- Tænder der trykker på hinanden (typisk visdomstænder)
- Øvrige skader på tænderne
Mere sjældne årsager til tandpine kan være:
- Bidfunktion – TMJ (et oral fysiologisk problem)
- Symptomer på en hjertesygdom eller –tilstand (f.eks. blodprop i hjertet [akut myokardieinfarkt] eller hjertekrampe)
- Symptomer på problemer i ørerne (f.eks. mellemørebetændelse)
- Problemer i sinus (bihulerne)
Undgå smerter
Indtil du har mulighed for at gå til tandlægen, kan du prøve følgende:
- Skyl munden med varmt vand
- Undgå kolde og varme drikke og fødevarer
- Brug tandtråd til at fjerne madrester mellem tænderne
- Tag smertestillende (i håndkøb)
Nogle mennesker finder lindring af tandpinen ved at bide i en vatkugle dyppet i nellikeolie (fås på apoteker og hos materialister).
Hvornår skal man gå til tandlægen?
Som udgangspunkt bør man altid gå til tandlægen, hvis man har tandpine eller føler at der er i noget i vejen med tænderne.
Nogle tilfælde er dog mere kritiske end andre – ring til tandlægevagten, hvis du har tandpine og:
- Tegn på infektion såsom hævelse, smerte når du bider, røde gummer eller ildelugtende afløbende væske
- Blødning fra gummerne
- Smerter der vedvarer mere end 1-2 dage
- Feber og/eller kuldegysninger
- Udslæt i ansigtet
- Smerter eller trykken i brystregionen
- Åndedrætsbesvær (åndenød)
- Synkebesvær (dysfagi)
- For nylig har haft en skade i munden eller hovedet
- Tidligere har haft hjerteproblemer såsom hjertestop eller hjertekramper
Hvis du har synlige skader på tænderne bør du naturligvis også gå til tandlægen – uanset om du har tandpine eller ej.
Behandling af tandpine
Behandling af tandpine afhænger af årsagen – som ikke nødvendigvis er dental. I tilfælde hvor årsagen ikke er dental, skal en alment praktiserende læge normalt også involveres i diagnosticering såvel som behandling.
I langt de fleste tilfælde af skyldes tandpine imidlertid huller i tænderne, hvor behandlingen består i tandfyldning og udføres af en tandlæge. Større huller kan nødvendiggøre en tandkrone.
Tandpine opstået som følge af bakterier, der har skadet den såkaldte pulpa, kræver en rodbehandling eller tandudtrækning. Dette gælder også rådne tænder.
10 råd til forebyggelse mod tandpine
At undgå tandpine handler basalt set om at undgå tandproblemer ved at opretholde en god mundhygiejne. Det er dog praktisk altid at have sin tandlæges og tandlægevagtens telefonnumre ved hånden – i tilfælde af at akut tandpine eller andre akutte dentale problemer skulle opstå.
Her er 10 råd til at undgå dentale problemer, der kan føre til tandpine:
- Børst tænder 2-3 gange pr. dag
- Brug tandtråd
- Gå til tandlægen mindst 1 gang om året. Er man i risikozonen for at få huller eller er der andre ting, som tandlægerne vil holde under tættere observation vil ens tandlæge anbefale en at komme hvert halve år.
- Brug evt. mundskyl
- Brug evt. tyggegummi til tandrensning. Her skal man dog være opmærksom på, at det kun er særlige former for tyggegummi, der hjælper ens tandhygiejne.
- Spis sundt – mindsk indtaget af sukker og sukkerholdige drikkevarer.
- Skyl munden i rent vand efter hvert måltid
- Børst tænder efter hvert måltid (hvis muligt)
- Brug tandbeskytter ved kontaktsport
- Hvis du er ældre; tag kalcium-tilskud
Produkter der anbefales til mund- og tandpleje, kan købes her
- Tandpine skyldes især huller i tænderne. Der findes dog en lang række øvrige årsager til smerterne.
- Som udgangspunkt bør du altid gå til tandlæge, hvis du har tandpine, da smertene ofte er udtryk for, at der er noget galt.
- Her kan du se en oversigten over almindelige dentale lidelser og tilstande, der kan medføre tandpine.