Information om hævede lymfekirtler
For supplerende information henvises til artiklerne: lymfekirtler, lymfesystemet
Hvad er lymfekirtler?
Lymfekirtler – også kaldet lymfeknuder – er en ansamling af lymfeceller, indkapslet med bindevæv og forankret i et netværk af lymfekar, hvorigennem lymfevæsken løber på sin vej ind i blodbanen.
Lymfekirtlerne udgår en væsentlig del af menneskets immunforsvar. De indholder hvide blodceller (lymfocytter), som overvåger indtrængende fremmedlegemer og organismer, der siden opfanges og nedbrydes af celletypen makrofager.
Mennesket indholder ca. 600 lymfekirtler, som næsten findes overalt på kroppen. Lymfekirtlerne findes især i de indre organer samt på siderne af halsen, armhulerne samt lysken, hvor koncentrationen ofte er så stor, at de samles i klynger eller kæder.
Årsager til hævede lymfekirtler
Nogle gange er det muligt at føle lymfekirtlerne under huden – især ved halsen, lysken eller armhulerne. Dette er tegn på, at du har hævede lymfekirtler.
De vil som regel føles hårde og ømme. Dog er langt de fleste lymfekirtler så dybtsidende i brystet eller maven, at du ikke kan mærke, at de er hævede.
Den mest udbredte årsag til hævede lymfekirtler er, når lymfekirtlen hæver lokalt i nærheden af en infektion, idet immunforsvaret bekæmper indtrængende mikroorganismer såsom bakterier og vira. Denne tilstand kaldes også en inflammation. Så snart infektionen er nedkæmpet får lymfekirtlen igen sin normale størrelse.
Det vil nok mest nærliggende eksempel på hævede lymfekirtler som følge af en infektion er halsbetændelse, hvor halsen hæver. Ved kyssesyge hæver lymfekirtlerne dog overalt på kroppen.
I mere sjældne tilfælde kan hævede lymfekirtler skyldes kræft. Som regel hæver lymfekirtler langsommere ved forekomster af lymfekræft end ved en infektion. Desuden er der tendens til, at lymfekirtlerne ikke er ømme i kræftens første stadie.
Lymfekræft kan enten opstå i det lymfatiske system i form af lymfomer (se evt. hodgkins lymfom eller non-hodgkins lymfom), i blodet i form af leukæmi eller via mestaser, hvor kræften breder sig til lymfekirtlerne fra andet sted i kroppen.
Endvidere kan autoimmune sygdomme såsom leddegigt medføre hævede lymfekirtler.
Diagnose og behandling
Ud over den obligatoriske fysiske undersøgelse og gennemgang af din sygehistorik, kan der udføres forskellige diagnostiske tests afhængig af, hvad din læge mistænker som årsagen til din tilstand af hævede lymfekirtler. Hermed kan din læge bekræfte eller udelukke muligt underliggende årsager.
Bl. a. kan følgende diagnostiske undersøgelser være nærliggende at udføre:
- Blodprøver: Et fuldt blodbillede (blodprocenten) kan hjælpe med at evaluere din generelle helbredstilstand og fastslå en række forstyrrelser såsom infektioner og leukæmi.Læs evt. artiklen: blodprøver
- Billedeundersøgelser: En røntgenundersøgelse eller CT-scanning hjælpe med at fastslå eventuelle tumorer.
- Biopsi af lymfekirtel: Hvis lægen har svært ved at stille en diagnose, kan en såkaldt finnålsaspiration (FNA) fra lymfekirtlen eller en kirurgisk fjernelse af hele lymfekirtlen danne grundlag for en vævsprøve. Ved en finnålsaspiration føres en tynd hul nål ind i lymfekirtlen vedledt af ultralyd, hvorved celler udtrækkes (aspireres).
Behandling af hævede lymfekirtler afhænger af årsagen til tilstanden. Hævede lymfekirtler forårsaget af en infektion har ingen specifik behandlingsform og går normalt væk af sig selv i løbet af en uges tid. Hvis lymfekirtlerne gør ondt er det et tegn på at de er ved at behandle en betændelsestilstand – og derfor et tegn på at kroppen gør det den skal. Smerter kirtlerne kan smertestillende medicin tage det værste.
Hvis du har hævede lymfekirtler som følge af kræft er en mere intensiv og længerevarende behandling nødvendig. Som oftest skal man gennemgå kemoterapi, strålebehandling eller en kirurgisk fjernelse af den kræftramte lymfekirtel eller andet sygt væv.
Hævede lymfekirtler som følge af kræft vil som regel ikke føles ømme. Dermed bør man paradoksalt nok være endnu mere opmærksom på hævede lymfekirtler, hvis de IKKE gør ondt. Hvis man har hævede lymfekritler bør man søge læge, som kan hjælpe med at finde årsagen og dermed også den korrekte behandling.
- Hævede lymfekirtler skyldes, at immunforsvaret bekæmper en infektion eller andre former for fremmede patogener.
- Kun i sjældne tilfælde skyldes hævede lymfekirtler alvorlige lidelser såsom lymfekræft.
- Hævede lymfekirtler går normalt væk af sig selv. Hvis hævelsen skyldes kræft, tager behandlingen udgangspunkt heri.