Bændelorm

 

 

Bændelorme er parasitter, der udvikler sig tarmsystemet

 

For supplerende information henvises til artiklen: spoleorm

 

 

 

Hvad er bændelorm?

 

Sygdommen

 

Bændelorm er en parasitsygdom, som opstår ved indtagelse af fødevarer, der er fordærvet med æg fra bændelorme (Cestoda) eller larver.

 

Hvis du indtager larver via fordærvet mad eller vand, kan de udvikle sig til voksne bændelorme i dit tarmsystem, hvilket typisk er forbundet med små eller ingen symptomer.

 

Nogle æg kan bevæge sig uden for dine tarme og danne cyster i kropsvæv og organer – også kaldet en tinte. En tinte kan potentielt føre til alvorlige komplikationer såsom organsvigt og hjerneblødning.

 

Symptomerne på bændelorm i tarmene er normalt milde, men hvis infektionen breder sig til organer, kan tilstanden forårsage alvorlige komplikationer.

 

Parassitten

 

Voksne bændelorme kan leve i op til 20 år i en vært.

 

En voksen bændelorm er en indvoldsorm, som består af et hoved på størrelse med et knappenålshoved og en nakke, hvorfra nye led fortløbende udvikles på dens lange båndformede krop bestående af en kæde af individuelle ægproducerende segmenter kaldet proglottider.

 

Proglottiderne kan bestå af flere tusinde led, som hver især har selvstyrende formeringsorganer. Kønsorganerne kan både være mandlige og kvindelige. Derfor kan bændelorme befrugte sig selv. Hvis du har bændelorm, har ormens lille hoved (scolex), som er udstyret med en sugeanordning eller kroge, fæstet sig fast til din tarmvæg.

 

Hvor nogle typer bændelormer mest inficerer mennesker, foretrækker andre dyr som sin naturlige vært. Dog kan bændelorme også inficerer mennesker, idet de spiser kød.

 

De mest hyppige typer af bændelorm-infektioner hos mennesker er:

 

• Oksetintebændelorm (Taenia saginata): Denne art er 3-10 meter lang og er den hyppigst forekomne i Danmark.

 

• Svinetintebændelorm (Taenia solium): Denne art er 2-5 meter lang

 

• Dværgbændelorm (Hymenolepis nana): Denne art er udrydet i Danmark, men er den mest forkomne på verdensbasis. Djærgbændelormen påvises især hos mennesker i Asien og Afrika og er ca. 2 cm lang.

 

• Fiskebændelorm (Diphyllobothrium latum): Denne enorme bændelorm er 10-15 meter lang og findes i Danmark.

 

 

Inficeres man af oksetintebændelorm eller svinetintebændelorm har man fået teanisis, mens infektioner af dværgbændelorm og fiskebændelorm kaldes hhv. hymenolepiasis og diphyllobothriasis.

 

 

Symptomer på bændelorm

 

Mange mennesker med bændelorm i tarmsystemet oplever ingen symptomer. Derfor kan du sagtens have bændelorm uden nogensinde at vide det. Dine du kan infektionen, afhænger dine symptomer af bændelormens type og placering i kroppen.

 

Hvis bændelormen har migreret ud af tarmsystemet, kan symptomerne varriere afhængig af, hvor i kroppen infektionen befinder sig.

 

Infektion i tarmsystemet

 

Hvis du har bændelorm i tarmene, kan du opleve symptomer såsom:

 

• Kvalme
• Svaghedsfølelse
• Appetitløshed eller nedsat appetit
• Smerter i maveregionen (mavesmerter)
• Diarre (tynd og hyppig afføring)
• Vægttab og utilstrækkelig optagelse af næringsstoffer fra mad

 

 

Invasiv infektion

 

Hvis bændelormlarver har vandret ud af tarmene og dannet cyster i andre væv, kan de gradvist organ- og vævsskader, hvilket kan forårsage:

 

• Feber
• Cystisk masse eller knuder
• Allergiske reaktioner på larver
• Bakterielle infektioner
• Neurologiske symptomer eller hjerneblødning (slagtilfælde)

 

Ved disse symptomer skal man søge læge, da der kan være tale om en akut og behandlingskrævende tilstand.

 

Årsager til bændelorm

 

En infektion af bændelorm begynder efter indtagelse af ormens æg eller larver.

 

• Indtagelse af æg: Hvis du indtager mad eller vand, som er fordærvet med afføring fra mennesker eller dyr med bændelorm, indtager du mikroskopiske bændelorme-æg. F.eks. kan en gris inficeret med bændelorm via dens afføring overføre æggene til jord. Hvis den samme jord kommer i kontakt med en fødevare- eller vandkilde, bliver den fordærvet. Du kan derefter blive inficeret, når du spiser eller drikker fra den kontaminerede kilde. Så snart æggene er inde i dit tarmsystem, udvikles de til larver. På dette stadie bliver larverne mobile. Hvis larverne migrerer ud af dine tarme, danner de cyster (tinter) i andet væv såsom lunger eller lever. En sådan invasiv infektion forekommer hyppigst ved grisetintebændelormen.

 

• Indtagelse af larvecyster i kød: Når dyr har bændelorm, har de bændelormlarver i deres muskelvæv. Hvis du spiser råt kød fra et inficeret dyr, indtager du larverne, som derefter udvikler sig til voksne bændelorme i dine tarme.

 

 

Komplikationer

 

Generelt har bændelorm i tarmen små eller ingen komplikationer. Dog, hvis bændelormen vokser sig stor nok, kan den blokere din galdegang, blindtarm eller bugsputkirtel, hvilket kan forstyrre eller beskadige de implicerede organer.

 

Såfremt bændelormen bevæger sig fra tarmsystemet ind i andet kropsvæv såsom organer – dvs. en invasiv infektion –  er der større risiko for at udvikle kompliktioner:

 

• Skade på centralnervesystemet (neurocysticercosis): En sådan skade på hjerne og rygmarv er en særdeles farlig komplikation på en invasiv infektion af svinetintebændelorm, som kan forårsage såvel hovedpine og synstab som hjerteanfald, meningitis, “vand i hovedet” (hydrocefalus) eller demens. Ved alvorlige tilfælde af infektioner kan døden indtræffe. 

 

• Organsvigt: Når en larve bevæger sig ind i anden kropsvæv eller organer, danner de læsioner eller cycster (tinter). Larverne tror sig med tiden større – nogle gange så store, at de forstyrre organfunktion eller endda få organer til at briste. I andre tilfælde øger cyster trykket i omkringliggende blodårer, som blokeres og nogle gange sprænges, hvilket i værste fald kan føre til hjerneblødning. I alvorlige tilfælde kan et kirurgiske indgreb eller organtransplantation være nødvendigt.

 

 

Behandling af bændelorm

 

I dag er parasitsygdommen bændelorm normalt let at behandle og udgør ikke et sundhedsmæssigt problem i Danmark i modsætning til udviklingslandene. Dette er først og fremmest takket være en effektiv dansk slagterikontrol, hvilket har gjort bændelormeinfektioner sjældne. Det sværeste er derimod at diagnosticere bændelorm, da der ofte er tale om milde symptomer.

 

Diagnosen bændelorm stilles ved afføringsprøver, som i et laboratorium undersøges for æg. Medicinsk behandling fjerner med tiden æg, larver eller prolottider fra afføringen.

 

Som udgangspunkt kan man minimere risikoen for bændelorm ved at undgå råt kød, tilberede sin mad tilstrækkeligt og sikre sig, at fødevarerne er opbevaret forsvarligt under optimale hygiejniske forhold og ikke overskredet deres udløbsdato. Når man rejser i udviklingslande kan man ligeledes med fordel være forsigtig ift. hvilke steder man vælger at spise.