Her ses en lægmuskel
(Klik på billedet for større version)
Om lægmusklen
For supplerende information henvises til artiklen: fibersprængning i læggen
Lægmusklernes funktion
Lægmusklerne er den gruppe af muskler, som sidder mellem knæhaser og ankler. Lægmusklerne sørger for, at vi kan strække foden og ankelleddet. Sammen med den store sædemuskel (M. gluteus maximus) og den firhovede knæstrækker (M. quadriceps femoris) sørger lægmusklens tre muskelhoveder M. tricpes surae – som udgøres af den tohovede lægmuskel M. gastrocnemius og den éthovede lægmuskel M. soleus – for at vi kan stå op uden at falde. Uden lægmusklerne ville vi falde forover.
Lægmusklerne trækker sig sammen ved ethvert afsæt – afhængig af aktiviteten kan lægmusklen bære op til flere gange vores kropsvægt. Derfor er det heller ikke så underligt, at lægmusklerne rent faktisk er kroppens stærkeste muskelgruppe. De har blandt andet den vigtige funktion at understøtte knæet, som eksempelvis ved løb er en udsat knoglesamling, som efter er der hvor løbere eller fodboldspillere får hårde skader.
I modsætning til underbenets andre muskler, er lægmusklerne særdeles udsatte for fibersprængninger og blodansamlinger. Især er lægmusklen M. gastrocnemius ofte impliceret ved en fibersprængning i læggen.
For at undgå fibersprængninger og generel muskelømhed, er det en god idé altid at strække ud efter hård træning, eksempelvis efter løbeture, fodbold, håndbold eller andre former for sports, hvor lægmusklen bruges til afsæt.
Læs om fibersprængning i lægggen her
Lægmusklernes anatomi
Lægmusklerne består af M. gastrocnemius – den store muskel øverst på bagsiden af underbenen (læggen) – samt M. soleus, som er en mindre muskel længere nede langs læggen under M. gastrocnemius.
- M. gastrocnemius er den største og samtidigt den mest overfladiske lægmuskel. Musklen består af to hoveder:
-
-
-
-
- Det indre hoved (caput mediale): Det indre muskelhoved udspringer fra bagsiden af den inderste del af lårbenet lige over ledhovedet.Sammen sammen med det ydre muskelhoved samles det indre muskelhoved ca. midt på læggen i et bredt senebånd (aponerosen), som gradvist afsmalles nedadtil og forenes med akillessenen, der hæfter på hælbensknoglen (calcaneus).
-
-
-
-
-
-
-
- Det ydre hoved (caput laterale): Det ydre muskelhoved udspringer fra den yderste del af lårbenets bagside.
-
-
-
-
-
-
-
- M. soleus: Denne lægmuskel har form som en flynder og kaldes derfor af og til “flyndermusklen”. M. soleus er ikke en særlig synlig lægmuskel, da størstedelen er dækket af M. gastricnemius. Dog er M. soleus bredere en bredere end M. gastricnemius'hæftesene på den nederste del af underbenet, hvor den derfor kan ses på begge sider.M. soleus udspringer fra øverst på skinnebenet og lægbenets bagflade. Sammen med M. gastrocnemius hæfter M. Soleus på akillessenens forkant og udgør således en del af akillessenen. Enhvert muskelparti udgøres af en sene.
-
-
-
M. soleus er mest aktiv ved ved lægøvelser, hvor knæet er bøjet – f.eks. siddende lægløftninger, mens M. gastrocnemius især er aktiv ved afsæt i en stående position.
Relevante artikler: benmuskler, akillesenen
Kilder og relevante eksterne links
- Læggen består af to muskler, som sørger for at vi kan strække foden og ankelleddet. Uden lægmusklerne ville vi falde forover.
- Lægmusklerne er kroppens stærkeste muskelgruppe. Det er ikke tilfældigt, da læggen bærer op til flere gange vores kropsvægt. Især under løb udsættes lægmusklerne for voldsom belastning.
- Det er derfor heller ikke så underligt, at lægskader såsom fibersprængninger er en forholdsvis almindelig skade.