Panikangst

Følgende bøger kan bruges til selvhjælp ved panikangst:

 

Klik her for at se flere bøger, der kan bruges til selvhjælp ved angst

 

For supplerende information henvises til artiklen: angstanfald

 

 

 

Hvad er panikangst?

 

Panikangst er uløseligt forbundet med angstanfald.

 

Panikangst er et pludseligt anfald af intens frygt, som udvikler sig uden nogen umiddelbar årsag og samtidig udløser voldsomme fysiske reaktioner – ofte i et sådant omfang, at de kan være meget skræmmende. Ofte er der dog alligevel en årsag bag, eksempelvis at man har en usund livsstil eller har mange bekymringer, der går og fylder. Panikangsten kan også opstå uden nogen særlig bagvedliggende årsag.

 

For udeforstående mennesker, der aldrig selv har oplevet et angstanfald, kan det umiddelbart være svært at forstå disse tilsyneladende stærkt overdrevne reaktioner hos mennesker med panikangst.

 

Det er derfor vigtigt at forstå, at man under et anfald er fuldstændigt overbevist om, at katastrofen indtræffer nu. Panikanfaldet kommer uventet som et lyn fra en klar himmel, og den implicerede oplever følelsen af at tabe kontrollen over én selv – ofte er man overbevist om, at man har fået et ildebefindende, ved at blive sindsyg eller endda er døende. Der er altså tale om en enorm intens og ubehagelig oplevelse.

 

Denne stærkt rystende oplevelse er så traumatisk, at selve angsten for at genopleve et lignende angstanfald kan have en selvforstærkende effekt. Panikangst handler i høj grad om frygten for selve angstreaktionen – ofte begynder man efter et panikanfald selv at tro, at man er ved at blive sindsyg, idet søgen efter årsagen til denne irrationelle handling ofte forbliver forgæves.

 

Panikangst er således angsten for angsten – en forventningsangst. – idet frygten for flere anfald fylder så meget, at man undgår situationer, hvor de kan opstå ved  f.eks. bevidst eller ubevidst at fravælge bestemte aktiviteter, opholdssteder eller at være sammen med andre.

 

Dette kan afføde følgesymptomer i form af andre angstlidelser såsom agorafobi – en fobi, hvor man ikke er i stand til at forlade sit hjem, da ingen steder føles sikre.

 

I værste fald kan panikangsten kompliceres yderligere i form af depression –  en følelse af håbløshed, som eksempelvis kan medføre en virkelighedsflugt i form af alkohol- eller stofmisbrug. Dette er naturligvis en uholdbar måde at håndtere panikangsten på, særligt da alkohol- og stofmisbrug let kan føre til mere panikangst.

 

 

Symptomer på panikangst

 

Panikangst er typisk pludselige anfald uden varsel. Panikanfaldene kan ramme på ethvert tidspunkt – selv når man sover trygt. De kan have mange variationer, men symptomerne topper sædvanligvis inden for 10 minutter og varer omkring en halv time. Den panikangste føler sig ofte træt og udmattet efter anfaldet.

 

Panikangst inkluderer typisk få eller mange af følgende symptomer:

 

• En fornemmelse af forestående dommedag eller død
• Uvirkelighedsfornemmelse
• Hjertebanken (palpationer)
• Sveden
• Rysten
• Vejrtrækningsproblemer
• Kvælningsfornemmelse
• Hyperventilation
• Kuldegysninger
• Mundtørhed
• Svede- eller hedeture
• Kvalme
• Dødhedsfornemmelse i kropsdele – f.eks. sovende hænder, fingre, ben fødder eller tæer
• Kramper i maveregionen (abdomen)
• Smerter i brystregionen
• Hovedpine
• Svimmelhed
• Tale- eller synkebesvær

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Eftersom symptomer på panikangst ligner symptomerne på livstruende lidelser, er det vigtigt at stræbe efter en nøjagtig diagnose og en deraf følgende korrekt behandling.

 

Hvis du har symptomer på panikangst, bør du opsøge professionel hjælp hurtigst muligt. Panikangst er svær at styre selv – og lidelsen kan forværres uden behandling. Eftersom symptomer på panikangst kan ligne andre alvorlige sundhedsmæssige problemer såsom hjerteanfald, er det vigtigt at få et sundhedstjek, hvis du ikke er sikker på årsagen til dine symptomer.

 

 

Årsager til panikangst

 

Den præcise årsag til panikangst kendes ikke. Dog er der en hvis konsensus om, at følgende faktorer kan udløse angstlidelsen:

 

• Genetik
• Stress
• Visse ændringer i hvordan dele af hjernen fungerer

 

Nogen forskning peger på, at kroppens naturlige fight or flight-reaktion mod farer er aktiveret i tilfælde af panikanfald. Kroppen reagerer instinktivt ved at åndedræts- og hjertefrekvensen stiger, idet kroppen forbereder sig selv mod en livstruende situation.

 

Dog vides det ikke, hvorfor panikangst opstår, når der ikke synes nogen umiddelbare fare.

 

 

Diagnosticering

 

Hvis du har haft flere panikanfald i dit liv og oplevet længere perioder af konstant frygt for at endnu et anfald, så lider du nok af en kronisk form for panikangst.

 

Den vel nok mest opslidende faktor ved panikangst er den intense frygt for, at et nyt anfald vil bryde ud. Hvis du har oplevet mange panikanfald og i en længere sammenhængende periode over mere end en måned har levet i konstant frygt for at blive ramt af endnu et anfald, så lider du muligvis af en kronisk form for panikangst.

 

For at få stillet diagnosen panikangst skal dine symptomer passe ind i de kriterier, som er defineret i verdenssundhedsorganisationen WHO's diagnostiske system kaldet ICD-10.

 

I henhold til WHO’s diagnostiske system stilles diagnosen panikangst ud fra den forudsætning, at du har haft hyppige panikanfald, dvs. mindst 4 anfald inden for en 4 ugers periode. I forbindelse med panikanfaldet skal du have mindst ét af følgende symptomer:

 

• Hjertebanken
• Sveden
• Mundtørhed
• Rysten på hænderne

 

Såfremt du ”kun” har et enkelt af de ovenstående symptomer, skal du desuden mindst have et af følgende symptomer:

 

• Problemer med at trække vejret
• Kvælningsfornemmelser
• Trykken for brystet
• Kvalme
• Uro i maven
• Svimmelhed
• Uvirkelighedsfølelse
• Angst for at miste selvkontrollen
• Angst for at dø
• Hedeture eller kuldegysninger
• Følelsesløshed eller snurren i fingerspidserne eller andre steder

 

Det er desuden en betingelse, at panikanfaldene ikke indtræffer i forbindelse med reel fare eller fysisk belastning samt ikke (ligesom ved fobier) udløses af bestemte ting eller situationer. Endvidere må symptomerne ikke fysisk sygdom eller en anden psykisk lidelse.

 

 

Behandling for panikangst

 

I dag er panikangst en anerkendt lidelse i modsætning til tidligere, hvor panikanfald afvistes som dårlige nerver eller stress. Selvom panikangstkan påvirke din livskvalitet betydeligt, er behandling meget effektiv.

 

Hensigten med behandlingen er at eliminere alle dine symptomer på panikangst. Ved effektivt behandling kan de fleste mennesker lidt efter lidt genoptage dagligdagens gøremål.

 

I lighed med andre angstlidelser udgør behandlingsforløbet såvel medicinsk som psykoterapeutisk behandling – ofte i kombineret form.

 

Medicinsk behandling

 

Medicin kan dæmpe symptomer associeret med panikangst. Adskillige lægemidler har vist sig at være effektive til at kontrollere symptomer med panikanfald:

 

• Selektive serotoniongenoptagningshæmmere (SSRI-præparater): Da denne type antidepressiva er generelt sikker og har få alvorlige bivirkninger, anbefales SSRI-præparater typisk som det første valg i den medicinske behandling af panikangst.

 

• Serotonin-/noradrenalingenoptagelseshæmmere (SNRI-præparater): Denne medicin er en anden klasse af antidepressiva. SNRI-præparatet venlafaxin anvendes i behandlingen af panikangst.

 

 

Psykoterapeutisk behandling

 

Det invaliderende aspekt ved panikangst er frygten for et nyt anfald. Som oftest har menneskets naturlige forsvar mod angstanfald en kontraproduktiv effekt – dvs. en effekt, som er stik i mod hensigten.

 

Tværtimod er beskyttende sikkerhedssøgende adfærd såsom f.eks. at isolere sig inden for hjemmets fire vægge, kun at vove sig udenfor i følgeskab med sin ægtefælde osv. medvirkende til en fastholdelse af angsten – snarere end at slippe angsten.

 

I så fald lærer man aldrig, at panikangsten er ufarlig – og vigtigst af alt; at klare sig selv.

 

Psykoterapi kan hjælpe med at forstå panikangst, hvilket er forudsætningen for at lære at håndtere symptomerne. Især er kognitiv adfærdsterapi udbredt som den foretrukne behandlingsform.

 

Den ændrede adfærd har en selvforstærkende indvirkning på panikangsten.

 

Derfor tager behandling af panikangst udgangspunkt i Kognitiv adfærdsterapi og evt. også tankefeltterapi, som kan hjælpe dig med at ændre de tankebaner, der udløser panikangst.

 

Desuden kan man lære at reagere anderledes i forhold til frygt og faretruende situationer samt blive bevidst om de mekanismer, der udløser eller dæmper panikangsten.

 

Læs mere om kognitiv adfærdsterapi her

 

 

 

Anbefalede bøger

 

 

Følgende bøger kan bruges til selvhjælp ved panikangst:

 

Klik her for at se flere bøger, der kan bruges til selvhjælp ved angst