Åreknuder i spiserøret kan være årsag til blod i afføringen – her ses åreknuder vha. gastroskopi
Om blod i afføringen
For supplerende information om blod i afføring henvises til artiklerne: blødning fra endetarmen, sort afføring, afføring, blod i urinen
Generelt om blod i afføringen
Blod i afføringen er ikke en lidelse, men snarere et symptom på en lidelse. Årsagen til blod i afføring kan være svær at fastslå – især hvis årsagen til blod i afføringen er at finde i tyndtarmen.
Blod i afføringen kan komme fra hvilken som helst del af fordøjelseskanalen, som strækker sig fra mund til endetarmsåbningen. Ved blod i afføringen kan farven indikere, hvor i fordøjelseskanalen blødningen er opstået.
Blod fra den øverste del af fordøjelseskanalen – dvs. spiserøret og maven og den første del af tyndtarmen – vil manifestere sig som sort afføring ved tarmtømning.
Derimod er lyserød eller mørkerød afføring tegn på blødning fra endetarmen eller længere inde i tyktarmen – dvs. den nedre del af fordøjelseskanalen.
Blod i afføring er ofte tegn på en skade eller lidelse i fordøjelseskanalen (mave-tarmkanalen). Din læge vil muligvis bruge betegnelserne:
- Melæna: En blodig tjæreagtig og ildelugtende sort afføring
- Hæmatokesi: En frisk rød blødning fra endetarmen, som giver rødlig afføring
Har man sort afføring og før haft blod i afføringen eller oplever at den sorte farve går igen over flere dage bør man kontakte sin læge.
Sort afføring
Hvis blødningsstedet findes i den øverste del af fordøjelseskanalen, vil du opleve sort afføring. En sådan type blod i afføringe kan bl. a. forårsages af følgende tilstande og lidelser:
- Mavesår
- Mavekatar (funktionel dyspepsi)
- Åreknuder i spiserøret (øsofagusvaricer)
- Rifter i spiserøret fra voldsomme opkastninger (Mallory Weiss-læsioner)
- Tarmiskæmi
Du skal dog være opmærksom på, at sort lakrids, bly, jernpiller, blåbær og vismut kan give afføring en sort farve, hvilket kan ligne blod i afføringen fra den øvre del af fordøjelseskanalen. Hvis man for nyligt har indtaget disse fødevarer, er der ingen grund til bekymring.
Rødlig afføring
Rødlig afføring skyldes ofte en blødning i den nedre del af fordøjelseskanalen. Hyppige årsager til blod i afføring med blødningssted i den øvre fordøjelseskanal er:
- Hæmorider
- Analfissur (rifter ved endetarmen)
- Divertikulose (betændelse i udposninger på tyktarmen)
- Kræft i tyktarmen
- Inflammatorisk tarmsygdom (IBC) såsom Crohn’s sygdom eller ulcerøs colitis
- Polypper i tarmen
Indtagelse af rødbeder og røde farvestoffer i fødevarer kan også midlertidigt medføre rød afføring, som let kan ligne blod i afføringen.
Blod i afføring er ikke altid synlig
Det er straks sværere at diagnosticere blod i afføringen, hvis afføringen ikke er rød eller sort. Usynlig blod i afføringen kaldes okkult blod.
Blod i afføringen kan findes i så små mængder, at du ikke selv kan se det, men kun kan identificeres ved en såkaldt fækal okkult blodprøve (FOBT). Når der er nok blod til at ændre afføringens udseende, vil din læge vide den præcise farve for at lokalisere, hvor blødningen stammer fra.
Diagnose og behandling
Følgende diagnostiske undersøgelser og indgreb kan udføres med henblik på at diagnostisere og behandle årsagen til blod i afføring:
- Endoskopi: Ved et endoskopisk indgreb infører lægen et endoskop. Fordelen ved endoskopi er, at endoskopet nogle gange kan behandle eller tage prøver af polypper i tarmen, læsioner eller tumorer, efterhånden som de opdages. Ulempen er, at endoskopet ikke kan nå hele fordøjelseskanalen.
- Øsofagogastroduodenoskopi: Behandling af den øvre fordøjelseskanal udføres i form af øsofagogastroduodenoskopi, som er et indgreb gennem munden og når til duodenum – den første del af tyktarmen efter maven. Behandling af den nedre fordøjelseskanal udføres koloskopi gennem endetarmen (rektum).
- Kapselendoskopi: Dette et forholdsvis nyt non-invasivt indgreb, som ser fordøjelseskanalen via et lillebitte kamera i en kapsel, som patienten har slugt. Fordelen er visningen af hele tyndtarmens længde i modsætning til koloskopi. Der er ingen ubag og behøvelse behøves ikke. Dog kan kameraet ikke kontrolleres, og læsioner kan ikke bahandles eller være genstand for vævsprøver under denne form for behandling.
- Dobbelt ballon enteroskopi: Denne relativt nye teknologi har fordelen af at være i stand til at behandle blod i afføringen, så snart problemet er diagnostiseret. En læge indfører et fleksibelt rør installeret med to små baloner og et lille kamera gennem munden og videre ned i den øvre fordøjelseskanal.Ballonerne er oppustet i perioder, efterhånden som de finder vej gennem tarmene med henblik på at skubbe den del af tarmen op, som lige er undersøgt, således at den næste del kan ses. Hvis kilden til blødningen findes kan instrumenter føres gennem kikkerten – dette kan eksempelvis være en slynge, der kan standse (kauterisere) blødninger i tarmen vha. elektrisk strøm.
- Blod i afføringen stammer fra en blødning et sted i fordøjelseskanalen, som strækker sig fra spiserøret ned gennem mave/tarm-systemet til endetarmsåbningen.
- Blødninger fra den øvre del af fordøjelseskanalen viser sig typisk i form af sort afføring, mens blødning fra endetarmen medfører en mere rødlig afføring.
- Her kan du læse om hvilke lidelser og tilstande, der kan medføre blod i afføringen.